Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Boom i forskning i tro og helbred til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boom i forskning i tro og helbred

Netværk for Forskning i Tro og Helbred, der tæller 45 forskere i Danmark, forsker lige nu i danske lægers tro og værdier, forholdet mellem tro og helbred blandt tvillinger i Danmark, lungekræftpatienters brug af religion og en bred vifte af andre projekter. --

- colourbox.com

10 debatindlæg Hold mig opdateret

På tre år er antallet af forskere inden for tro og helbred mere end fordoblet. 2000 læger skal nu selv have undersøgt deres holdninger til reli- giøsitet og sundhed

Der forskes mere i sammenhængen mellem tro og helbred end nogensinde før.

Netværk for Forskning i Tro og Helbred, der med sekretariat på Syddansk Universitet samler forskere inden for området, tæller nu 45 forskere i Danmark. Da netværket blev dannet i 2007, var der kun 20 forskere.

De forsker lige nu i danske lægers tro og værdier, forholdet mellem tro og helbred blandt tvillinger i Danmark, lungekræftpatienters brug af religion og en bred vifte af andre projekter.

Ifølge Niels Christian Hvidt, lektor, theol.dr. og leder af netværket, er et nyt skandinavisk netværk inden for forskning og tro også på vej.

Annonce
"Forskningen giver os en grundlæggende psykologisk viden om, hvad der inspirerer mennesker til at være troende, og hvilken betydning tro kan have under kriser. Formålet er at blive bedre til at bistå mennesker i sygdomskriser, så de kan få et så godt sygdomsforløb som muligt. Vi ved allerede, at i Danmark beder mennesker ikke så meget i kirken, som de formentlig gjorde i tidligere generationer. Men de beder på hospitalerne," siger Niels Christian Hvidt og påpeger, det er vigtigt med en solid viden:

"Jeg møder kun læger, der siger, at hvis tro og religion er vigtigt for patienterne, så er det også vigtigt for dem. Men de har brug for solid, evidensbaseret viden om, hvad der er væsentligt for patienterne – og hvordan og hvornår patienterne kan få den bedste støtte. Derfor er forskningen vigtig."

Poul Palisz Jaszczak, formand for Lægeforeningens etiske udvalg og overlæge på Herlev Hospital, tager undersøgelserne alvorligt:

"Når videnskabelige undersøgelser viser, at særlige livsanskuelser har betydning for mennesker generelt og specielt i kriser, så tager jeg det seriøst. Frem for at komme med løse påstande om, at det virker, er der nu undersøgelser baseret på et solidt videnskabeligt grundlag. Det skal vi tage alvorligt."

Et af de forskningsprojekter, som er godt i gang, handler om, hvordan lægers værdier og trosforestillinger præger deres måde at være læger på. Til efteråret skal en spørgeskemaundersøgelse, inspireret af en amerikansk undersøgelse, sættes i gang blandt 2000 læger. Men allerede nu tyder en pilotundersøgelse blandt 200 læger på, at læger er åbne for patienternes religiøse behov, omend der alligevel er forskel på de danske og amerikanske lægers holdninger.

"Vi kan forvente, at lægerne i mindre grad er vant til at tale med patienterne om disse emner end i USA. Vi er sandsynligvis også i mindre grad vant til at tale om religiøse temaer i Danmark end i USA, hvor langt de fleste tror på Gud," siger Niels Christian Hvidt.

Lotte Hvas, praktiserende læge i Præstø og næstformand i Det Etiske Råd, mener, det er vigtigt, at man som læge i nogle tilfælde sætter sig ind i patientens religiøse behov.

"Hvis jeg skal hjem til patienten og give en alvorlig diagnose, så er det ikke ualmindeligt, at jeg skimmer hjemmet for at se, om der ligger en bibel på bordet eller hænger noget religiøst på væggen, og så har jeg det i baghovedet, når jeg taler med dem. For min erfaring som praktiserende læge gennem 20 år siger mig, at troen er en stor hjælp for mange syge. Jeg har en patient, der har tre-fire kroniske sygdomme, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan han har overskud til at tackle sin situation. Men når jeg spørger, så henviser han til sin tro," fortæller hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Boom i forskning i tro og helbred

Tony, publiceret d.24/07 10:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Boom i forskning i tro og helbred
det har blev beviset at sind, eller burde vi siger and, er stark og har kraft for at forandre kroppen. vi se dette sa ofte med stress og et psykologisk-komplex. taenk pa hvad sker til kroppen hvis man skal har panikangst. sinden/and er stark og f.eks sport og psykologi har nu blev rig industri. vi kan alter kroppen gennem tro, kroppen virker bedre hvis sind er rask. sa, det er ikke nogle pseudo-science at siger tro og positivite kunne helbred kroppen nar det er usund.

tony makara
manchester
england
Del Link

Det er sundhedsskadeligt at skamme sig

Judas II, publiceret d.24/07 14:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Boom i forskning i tro og helbred
"Dem der blander sig i, hvornår jeg bør skamme mig, de blander sig i min religion"

Månesyg bliver man, hvis man kommer til at skamme sig mere end man kan bære, og månesygen er årsag til en langt række af de symptomer, som moderne lægevidenskab kalder for sygdomme.

Derfor er troen det vigtigste forebyggende og helbredende middel der findes.
Del Link

Write in english please.

snedsted, publiceret d.24/07 18:58 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Boom i forskning i tro og helbred
Dear Mr. Tony Makara, Manchester.

I am interested in your oponion, related to the articles in Kristeligt Dagblad.

So please: Write in english.
The danish translations are very hard to understand.
Most of your readers will understand you much better, if you write in your own language.

Carsten Snedsted
Del Link

Boom i forskning i tro og helbred

Tony, publiceret d.24/07 23:47 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Boom i forskning i tro og helbred
problemet er at engelsk ordforrad er mere omfangsrig end dansk, husk at engelsk, som et sprog, udvikle sig fra vores forfader, anglo-saxoner, at var tysk, den vi har ord at kommer fra vikingtiden, den ogsa fransk at er naermest 50% af vores engelsk sprog, og der er mange ord fra latin og graesk. sa, det er ofte helt umulig at oversaet komplicert og abstrakt begreb fra engelsk til dansk. det er jo mere nemt at gor det at gar fra dansk til engelsk fordi vores sprog er sa omfangsrig. ogsa det er svaert at skrive pa dansk fordi en danske alfabet har nogle 'letters' at vi ikke har pa vores engelsk keyboard.
jeg maske kunne skrive pa engelsk hvis laeser kan forstar britisk-engelsk at er mere abstrakt end amerikansk-engelsk.

to elaborate further on the points undertaken I shall engage the readership in my native tongue, being as it is, far more given to an international audience. that said, i should prefer to expand my points of order in danish as opposed to merely listing into english as they are intended for danish consumption. unfortunately here in england, our education system is marked by its scant and woeful attention to foreign languages. that being the case, our scholars depart their erudition beholden to only the most basic comprehension of foreign languages. danish is never taught in our places of learning. so when the english speak danish it is as a result of self-tuition. for the reasons expanded on in the above section it is not possible to translate complex and abstract english thinking into a small language like danish, given that that danish has not evolved in the same manner as english. often in the danish language there is not enough flexibility of vocabulary to express english thinking accurately.




snedsted skrev:
Dear Mr. Tony Makara, Manchester.

I am interested in your oponion, related to the articles in Kristeligt Dagblad.

So please: Write in english.
The danish translations are very hard to understand.
Most of your readers will understand you much better, if you write in your own language.

Carsten Snedsted
Del Link

Forskning, uffa!

Viveca, publiceret d.25/07 04:50 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Boom i forskning i tro og helbred
Forskere skal da også altid retfærdiggøre sig og påvise hvorfor det er så væsentligt, det de tjener penge på at forske i. I dette tilfælde 'tro og helbred'. Javist, jeg 'tror' at tro kan flytte bjerge og muligvis helbrede eller bedre dårligt helbred eller livstruende sygdomme. Var det ikke Kierkegaard der skrev et værk, betitlet Sygdommen til Døden?

Min erfaring er at det hjælper bare at snakke med hvemsomhelst i en tilfældig bajerknejpe, i Danmark eller såmænd også i Tyskland. Med et hvilketsomhelst tilfældigt menneske. Begynder du at tale om dine private sorger, dødsfald, sygdom, så åbner sluserne sig, og den du sider overfor, krammer op med sine personlige sorger, sygdomme.

De fleste mennersker er ikke troende, kun mundbekendere. 'Der er nok noget', mener de. Heldigvis er de troende i mindretal, tro er en krykke, kan være nødvendig. Kan udarte til fanatisme, sekter, talibanister, også kristne. Hvis nogen er troende uden at missionere, trompetere, ville overbevise, så lad dem være det.

Jeg 'tror' på menneskelige samtaler, og de sluser de kan åbne. Min elskede moster! min mor! mine kæres død. Min kræftsygdom. Man kan næsten ikke få ørenlyd for alt det slusevand, hele Niagara-vandfald, når man trykker på knappen.

Det er mægtig gavnligt, for begge parter, jeg brugte personligt meget den slags værtshusophold efter min mands død, hvor jeg i tre døgn lå hos ham i sengen. På plejehjemmet syntes de ikke det var spor underligt at jeg lå der.

Børns død er værre, der plejer folk at klappe i som østers.

Men hvad i alverden skal vi dog bruge pseudoforskning til, når man selv kan udforske verden? Bare ved at sætte sig ind på et værtshus og falde i snak med nogen. Hvis læger ikke kan tale med deres patienter om emner som død eller dødelige sygdomme, lærer de nok ikke at gøre det af nogen forskning.

De kan klappe i og passe deres arbejde, kan de. Man kan ikke forlange af somatisk arbejdende læger, at de ved siden af uddanner sig til psykologer, pædagoger, pyssenysse-åh-hvor du lider-folk. De skal være faglige og saglige, skal de. Dixi!

'Lad os nu være mennesker!' sagde papegøjen.

Med venlig hilsen, Viveca,
danskfødt, med pas og stemmeret og det hele,
Berlin
Del Link

Troen frelser

Judas II, publiceret d.25/07 13:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Boom i forskning i tro og helbred
Min tro har frelst mig...jeg troede ikke på min psykiater, hvorfor jeg undlod at tage den livsfarlige kemikalie-cocktail, som han forsøgte at lukke kæften på mig ved hjælp af....nu render psykiateren rundt på flugt fra skammen, mens jeg er på fri fod og stadigvæk levende...

”Ifølge Dødsårsagsregistret døde 82 psykiatriske patienter i 2001 med psykose som registreret årsag. Fem år senere - i 2006 - var tallet steget til 158 tilfælde.”

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/07/15/210715.htm?rss=true
Del Link

Judas II: livsfarligt sludder

HBP, publiceret d.28/07 08:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Boom i forskning i tro og helbred
Judas II skrev:
Derfor er troen det vigtigste forebyggende og helbredende middel der findes.

Det er en voldsom omskrivning af historien. du der er igang med.

Jeg tror det er rimeligt at sige at f.eks. Danmark var langt mere troende for f.eks. 400 år siden, end idag. Dengang gik alle i kirke, og hvis man nogensiden læste noget, så var det biblen. Man var sikker på at alt hvad biblen sagde var bogstaveligt sandt, og man var sikker på at himmel og helvede eksisterede. Man var meget mere troende end idag.

Dengang var børnedødeligheden rundt regnet 50 gange så stor som idag, og gennemsnitslevetiden var den halve. Faldet i børnedødelighed, stigning i levetid, skyldes ikke mere tro, men mere lægevidenskab. Hvordan du forener det med påstanden om at tro er det "vigtigst forebyggende og helbredende middel der findes", det er komplete uforståeligt. Så meget mere fordi forskellen mellem troendes og ikke-troendes helbred er aldeles minimal - de undersøgelser som artiklen omtaler viser ikke meget mere end at troende er lidt hurtigere til at komme sig efter sygdom.

At du ønsker at erstatte de sidste 150-200 års landvindinger indenfor medicin, med mere tro (da tro jo er meget bedre end al lægevidenskab), det er din egen sag, men det vil naturligvis medføre vi igen skal til at acceptere at halvdelen af alle børn dør inden deres 15 års fødselsdag.

Tro dræber. Viden redder liv.

Se evt. denne oversigt: http://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/00056803.htm (table 2, til sidst) som viser hvordan vacciner (ikke tro) har reduceret det årlige antal dødsfald for 10-12 sygdomme, fra ca. 1.1 millioner, til ca. 9000, i USA alene, i de sidste 100 år. Du kan selvfølgelig altid påstå at man er blevet bedre til at tro!
Del Link

Jeg skammer mig ikke

Judas II, publiceret d.28/07 11:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Boom i forskning i tro og helbred
HBP skrev:


At du ønsker at erstatte de sidste 150-200 års landvindinger indenfor medicin, med mere tro (da tro jo er meget bedre end al lægevidenskab), det er din egen sag, men det vil naturligvis medføre vi igen skal til at acceptere at halvdelen af alle børn dør inden deres 15 års fødselsdag.

Tro dræber. Viden redder liv.



Nu glemmer du at medregne alle dødsfaldende grundet medicinforgiftning, f.eks den kemikalie-cocktail massakre psykiatrien har begået ved hjælp af bla. zyprexa forgitning og registreret i dødsårsagsregisteret som døde af en psykose ...

Sagen er at medicin er noget man har behov for når man er syg, mens forebyggelse er noget der mindsker behovet for medicin. Eftersom det at skamme sig er sygdomsfremkaldende, og da min tro beskytter mod skammen, så virker min tro altså forebyggende, men det er da ganske rigtigt at troen ofte misbruges til det modsatte, nemlig at få folk til at dø af skam.

Skamfulde skøger bliver ikke ærbare af at æde lykkepiller.
Del Link

Kroniske komplikationer og risiko for blindhed fordi bønnen blev valgt fremfor lægen

ChristianF, publiceret d.28/07 11:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Boom i forskning i tro og helbred
Judas II skrev:
Min tro har frelst mig...
Hej Judas II. Tillykke med den sejr, det er virkelig en solstrålehistorie at det lykkedes dig at få det bedre.

Med hensyn til helbredelse ved bøn, olie, håndspålæggelse, faste, så er der desværre også mange tragiske eksempler på at forældre har undladt at få lægehjælp til deres børn. Det har været skæbnesvangert i mange tilfælde.

Et eksempel kom frem i sidste uge, hvor forældre netop havde bedt for, salvet, lagt hænderne på, fastet... for at en byld over øjet på deres lille datter på 7 måneder, ville gå væk. I stedet for at få lægehjælp, så bad de til Gud.

Resultatet er at bylden er blevet større og større og der er fare for at det nu er uhelbredeligt og at det kan ende med blindhed i barnets venstre øje.

Bylden, der går helt ind over øjet, er nu på størrelse med en mellem ting mellem en golf- og en tennisbold. Den er kraftig rød og hun vil efter alt at dømme få varrige mén.

Hvis forældrene havde søgt lægehjælp var det slet ikke sket. Lægen kunne have klaret det uden yderligere problemer.

Datterens far har prøvet det før. Hans første kone døde af brystkræft. Hun fik forbøn, men ingen lægehjælp, hvilket ellers i mange tilfælde ville have forlænget hendes liv med flere år og i nogle tilfælde i mange år.

Mvh ChristianF

Kilde: http://www.oregonlive.com/oregon-city/index.ssf/2010/07/post_2.html
Del Link

Boom i forskning i tro og helbred

HBP, publiceret d.28/07 15:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Boom i forskning i tro og helbred
Judas II skrev:
Nu glemmer du at medregne alle dødsfaldende grundet medicinforgiftning, f.eks den kemikalie-cocktail massakre psykiatrien har begået ved hjælp af bla. zyprexa forgitning og registreret i dødsårsagsregisteret som døde af en psykose

Ja, dem regnede jeg ikke med. Har du nogle pålidelige tal - tal der ikke drukner i den voldsomme stigning i levetiden som lægevidenskaben har givet os? Ikke at den stigning kan retfærdiggøre hvad som helst...

Sagen er at medicin er noget man har behov for når man er syg, mens forebyggelse er noget der mindsker behovet for medicin.

Nu sagde du jo oprindeligt at tro var ikke bare forebyggende men også helbredende. At sige at tro er forebyggende er en rimelig uskadelig påstand (selvom det nok ville være bedre at sige at grøntsager og motion og ingen rygning er forebyggende) - det er når man siger at tro kan helbrede (i samme grad som rigtig behandling) at det bliver farligt, som i det eksempel ChristianF citerer.

Skamfulde skøger bliver ikke ærbare af at æde lykkepiller.

Er du skiftet til Taleban? Hvem andre bruger udtryk som "skamfulde skøger"?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​