Der forskes mere i sammenhængen mellem tro og helbred end nogensinde før.
Netværk for Forskning i Tro og Helbred, der med sekretariat på Syddansk Universitet samler forskere inden for området, tæller nu 45 forskere i Danmark. Da netværket blev dannet i 2007, var der kun 20 forskere.
De forsker lige nu i danske lægers tro og værdier, forholdet mellem tro og helbred blandt tvillinger i Danmark, lungekræftpatienters brug af religion og en bred vifte af andre projekter.
Ifølge Niels Christian Hvidt, lektor, theol.dr. og leder af netværket, er et nyt skandinavisk netværk inden for forskning og tro også på vej.
"Forskningen giver os en grundlæggende psykologisk viden om, hvad der inspirerer mennesker til at være troende, og hvilken betydning tro kan have under kriser. Formålet er at blive bedre til at bistå mennesker i sygdomskriser, så de kan få et så godt sygdomsforløb som muligt. Vi ved allerede, at i Danmark beder mennesker ikke så meget i kirken, som de formentlig gjorde i tidligere generationer. Men de beder på hospitalerne," siger Niels Christian Hvidt og påpeger, det er vigtigt med en solid viden:
"Jeg møder kun læger, der siger, at hvis tro og religion er vigtigt for patienterne, så er det også vigtigt for dem. Men de har brug for solid, evidensbaseret viden om, hvad der er væsentligt for patienterne – og hvordan og hvornår patienterne kan få den bedste støtte. Derfor er forskningen vigtig."
Poul Palisz Jaszczak, formand for Lægeforeningens etiske udvalg og overlæge på Herlev Hospital, tager undersøgelserne alvorligt:
"Når videnskabelige undersøgelser viser, at særlige livsanskuelser har betydning for mennesker generelt og specielt i kriser, så tager jeg det seriøst. Frem for at komme med løse påstande om, at det virker, er der nu undersøgelser baseret på et solidt videnskabeligt grundlag. Det skal vi tage alvorligt."
Et af de forskningsprojekter, som er godt i gang, handler om, hvordan lægers værdier og trosforestillinger præger deres måde at være læger på. Til efteråret skal en spørgeskemaundersøgelse, inspireret af en amerikansk undersøgelse, sættes i gang blandt 2000 læger. Men allerede nu tyder en pilotundersøgelse blandt 200 læger på, at læger er åbne for patienternes religiøse behov, omend der alligevel er forskel på de danske og amerikanske lægers holdninger.
"Vi kan forvente, at lægerne i mindre grad er vant til at tale med patienterne om disse emner end i USA. Vi er sandsynligvis også i mindre grad vant til at tale om religiøse temaer i Danmark end i USA, hvor langt de fleste tror på Gud," siger Niels Christian Hvidt.
Lotte Hvas, praktiserende læge i Præstø og næstformand i Det Etiske Råd, mener, det er vigtigt, at man som læge i nogle tilfælde sætter sig ind i patientens religiøse behov.
"Hvis jeg skal hjem til patienten og give en alvorlig diagnose, så er det ikke ualmindeligt, at jeg skimmer hjemmet for at se, om der ligger en bibel på bordet eller hænger noget religiøst på væggen, og så har jeg det i baghovedet, når jeg taler med dem. For min erfaring som praktiserende læge gennem 20 år siger mig, at troen er en stor hjælp for mange syge. Jeg har en patient, der har tre-fire kroniske sygdomme, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan han har overskud til at tackle sin situation. Men når jeg spørger, så henviser han til sin tro," fortæller hun.