Indvandreres lave børnetal opfattes som en succes

2,1 børn i gennemsnit pr. kvinde. Så meget skal der til for at reproducere en befolkning. Danske kvinders fertilitet på gennemsnitlig 1,9 barn i de senere år har derfor fået demografer, politikere og økonomer til at opfordre familierne til at udvide med barn nummer to og gerne tre. Hvem skal ellers forsørge de syge og gamle i fremtiden, har spørgsmålet lydt.

Set i det lys kan nyheden om, at indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande nu kun føder 1,6 barn i gennemsnit og dermed færre end resten af landets kvinder, umiddelbart lyde faretruende. Men eksperter og politikere kalder udviklingen positiv, og demograferne forholder sig forbavsende roligt.

Manu Sareen (R), integrationskonsulent og byrådsmedlem i Københavns Kommune, er én af de begejstrede. Han opfatter den lave fødselsrate som en indikator for, hvor godt det går med integrationen.

"Vi kan se på gymnasierne, på uddannelsesstederne, at indvandrerkvinderne stormer frem. Det betyder, at de træder ind i moderniteten. De vælger en karriere, og de vælger sig selv. Det er måske en af de allerstørste succeshistorier i mange, mange år," siger han.

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, ser også tallene som udtryk for, at indvandrerkvinderne nu tager del i de goder, som hidtil mest har været forbeholdt etniske danskere.

"Jeg er rigtig glad for, at mange indvandrerkvinder er kommet i beskæftigelse eller i gang med en lang uddannelse, og at de blandt andet af den grund føder færre børn. Det er et udtryk for, at det er gået kraftig fremad med integrationen. Netop arbejde og uddannelse giver dem mulighed for at kravle op ad den sociale rangstige og for nogles vedkommende også for at rive sig fri af den sociale kontrol, vi ved eksisterer i nogle indvandrerkulturer," siger han.