Penge og mission. Misforståelser om den danske indsats

KRISTELIGT DAGBLAD bragte den 19. juli i en artikelserie om "kald" en artikel med overskriften "Dansk Mission er afhængig af staten". Det var da virkelig en nyhed i sommervarmen! Problemet er bare, at der ikke er dækning for postulatet i overskriften – hverken i selve artiklen og slet ikke i virkeligheden.

Postulatet bygger på, at fire danske kirkelige udviklingsorganisationer og to missionsselskaber ifølge avisens beregninger i 2009 tilsammen modtog 372,5 millioner kroner i støtte fra Danida til humanitært og socialt udviklingsarbejde i verdens fattigste lande.

Heraf modtog de fire kirkelige udviklingsorganisationer (Folkekirkens Nødhjælp, ADRA, Caritas og Mission Øst), som ikke driver missionsarbejde, de 355,9 millioner kroner, mens de to missionsselskaber (Danmission og Mission Afrika) modtog 16,6 milloner kroner., altså mindre end 5 procent af det samlede beløb. Hvordan det kan føre til konklusionen, at de cirka 30 danske missionsselskaber og kirker, der driver missionsarbejde, er blevet afhængige af staten, er lidt af en gåde!

DE 30 missionsselskaber og kirker, der er medlemmer af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) indsamlede i 2008 over 150 millioner kroner i private midler, hvoraf cirka 50 millioner kroner blev anvendt til humanitært og socialt udviklingsarbejde – primært i Afrika og Asien. Hertil modtog de desuden cirka 30 millioner kroner i tilskud fra Danida, formidlet gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) i fuld overensstemmelse med kriterierne for dansk udviklingsbistand. Det svarer i gennemsnit til cirka 20 procent af de privat indsamlede midler og mindre end det beløb, de selv yder til udviklingsarbejdet. Det tyder da ikke på den store afhængighed af statslige midler.