Julie Hansen |
26. juli 2010
De fleste danskere er troende mennesker, men det er ikke Bibelens dogmer, vi tror på. Det styrker det personlige engagement, men truer trosfællesskabet, mener forskere
"Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede." Så dramatisk lyder advarslen mod ægteskabsbrud i Bjergprædikenen, men det er ikke længere, hvad danskerne tror på. Ifølge tal fra Den Danske Værdiundersøgelse 2008, som hidtil ikke har været offentliggjort, har langt de fleste nemlig fravalgt Bibelens dogmer om Helvede, synd og Paradisets Have. Vi vælger nemlig selv, hvilke elementer af kristendommen vi vil tilslutte os, og det udrydder de fælles trosforestillinger, som dogmerne udgør.
Peter Lüchau er adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet. Han er en af forskerne bag værdiundersøgelsen, og han mener ikke, at fravalget af dogmerne gør os mindre kristne, men troen har ændret form.
"De religiøse autoriteters tid er forbi. Meget få tiltrækkes af de autoritære dele af kristendommen som straf, synd og fortabelse. Alle forpligtelserne og begrænsningerne vil forsvinde, mens alt det, der er positivt og åbent, forbliver. Især det, der støtter op om individet," siger han.
Der er altså umiddelbart intet, der tyder på, at danskerne vender sig væk fra kristendommen i sig selv, men det kan påvirke det kristne fællesskab.
"Det fælles projekt er truet. Du går ikke i kirke for kristendommens fællesskab, men for at være sammen med dem, du kender og ellers er sammen med," siger han og forklarer, at det derfor er et socialt fællesskab mere end et trosfællesskab.
På trods af den udvikling er danskernes tillid til folkekirken som omtalt her i avisen forleden større end nogensinde før. Det betyder, at kirken har formået at følge med tiden og rumme de individuelle strømninger i både samfund og kristendom, mener Marie Vejrup Nielsen, adjunkt ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.
"Der sker ændringer i religionen, men folkekirken forbliver populær. De forandringer, der sker, sker inden for folkekirkens rammer. Man melder sig typisk ikke ud og er overordnet positiv, selvom man ikke nødvendigvis har et højt aktivitetsniveau i kirken," siger hun.
Det er især sognepræsterne, der viser vejen til, hvordan kristendommen overlever i et samfund, der ikke tror på Bibelens dogmer og de fælles trosforestillinger. Det mener Peter Andersen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Han har ligesom Peter Lüchau arbejdet med værdiundersøgelsens resultater.
"Præsterne taler mindre teologisk retningsspecifikt fra prædikestolen, de taler et almindeligt sprog, som folk bedre kan forstå. Folk forstår de kristne begreber lettere, når præsterne undgår at bruge abstrakt teologisk sprog," siger han.
Debatten om opbruddet i kristendommens dogmatik er langtfra ny. Allerede i 1950?erne forargede teologiprofessor P.G. Lindhardt mange kristne ved at tage troen på efterlivet op til diskussion. Hans søn, tidligere biskop Jan Lindhardt, gik i 2008 skridtet videre og erklærede, at Helvede var unødvendigt at tro på.
"Helvede er faktisk irrelevant, for der er ingen, der kommer i Helvede. Langt de fleste præster i folkekirken mener, at Gud en gang for alle har kastet sin evige kærlighed på os, og at han aldrig nogensinde trækker den kærlighed tilbage. Derfor er Helvede et temmelig tamt sted, for der er absolut ingen levende væsener, der havner dér," sagde han til Nyhedsavisen.
I Norge har dogmatikdebatten fået nyt liv i takt med det norske bibelselskabs nuværende oversættelsesarbejde af Bibelen. En ny bibel er sat til at udkomme i 2011, og her er den tidligere norske biskop Odd Bondevik fortaler for at afskaffe Helvede helt. Han mener, det bør ændres til "fravær af Gud".
Tallene fra Den Danske Værdiundersøgelse 2008 tyder på, at de fleste danskere er enige i den vurdering. Kun 9 procent tror således på Helvede, selvom 64 procent tror på Gud. Den endelige rapport under ledelse af professor Peter Gundelach ventes til efteråret.
julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad