DE AF OS KATOLIKKER, som troede eller håbede på, at man i Vatikanet havde lært af den fuldstændig forkvaklede måde, man havde håndteret krisen med de pædofile præster på, må tro om igen, og man kan ikke anklage Bjarne Nørum for misforståelse, når han her i bladet skriver, at "Vatikanet ligestiller ordinationen af kvinder med misbrug af børn" (den 17. juli). Det gør det faktisk, men hvordan og hvorfor?

Troslærekongregationen er den højeste instans i Vatikanets administration, og den tager sig af de alvorligste forbrydelser som kætteri eller misbrug af skriftemålet. Som et led i Vatikanets centraliserende politik har man siden 2001 udvidet dens kompetence. For tre år siden blev medvirken til præste- vielse af kvinder føjet til listen, og 21. maj i år blev sagerne med pædofilt indhold også blev erklæret for så alvorlige, at de hører under troslærekongregationen.

Den 15. juli blev den reviderede liste offentliggjort med sagerne om kvindelige præster som nummer 5 og sagerne med pædofile præster som nummer 6. Vatikanets talsmand, F. Lombardi, gennemgik i sin udførlige præsentation af teksten grundigt alle de nye ordninger, som skal afværge de pædofile misbrug, og til sidst nævnte han næsten en passant, at medvirken til præstevielse af kvinder stadig var med på listen.

Det kom som en overraskelse i de romerske kontorer, at denne måde at tælle æbler og pærer sammen på vakte stor postyr i verdens-pressen. Chefanklageren for interne anliggender, Charles J. Scicluna, skyndte sig at bemærke at "seksuelle overgreb og pornografi er mere alvorlige handlinger, det er grove overtrædelser af den moralske lov. Forsøg på at præstevie kvinder er alvorligt, men på et andet niveau."

Selvfølgelig er de klar over dernede i Rom, at der er en forskel, men reaktionen blev den samme i begge tilfælde, panisk angst og forsøg på at feje det hele under gulvtæppet. Det gik ikke, hvad præsternes misbrug angår, og man har taget konsekvensen: Paven har bedt om tilgivelse og indført en ny og åben kurs, men det andet emne, præstevielsen af kvinder, er stadig tabu. Hvorfor?

HVIS DET VAR TILLADT at tale åbent om emnet, ville man hurtigt konstatere, at det slet ikke er så enkelt, som modstanderne påstår. Ifølge Bjarne Nørum er et af argumenterne, at "Kristus kun omgav sig med mandlige disciple". Det er en sandhed med modifikation. De 12 apostle, Jesus valgte, var alle mænd ligesom de 12 patriarker, det jødiske folk stammer fra, men ellers havde kvinderne en meget større plads og rolle i Jesu omgangskreds end det var almindeligt i det mandsdominerede jødiske samfund.