Indvandrerkvinder føder nu færre børn end danske kvinder

Vellykket integration og strammere lovgivning vurderes at være nogle af forklaringerne på, at ikke-vestlige indvandrerkvinder i løbet af 20 år er gået fra at få dobbelt så mange børn som danske kvinder til at få færre

Foto: Gitte Sofie Hansen/Scanpix.
Foto: Gitte Sofie Hansen/Scanpix.

En mangeårig tendens til færre fødsler blandt indvandrere betyder, at deres børneflokke nu bliver mindre end etniske danskeres. Hvor danske kvinder i gennemsnit får 1,9 barn, er fødselsraten for ikke-vestlige indvandrerkvinder 1,6.

Det viser helt nye tal for fertiliteten i 2009, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Integrationsministeriet, men endnu ikke offentliggjort. Dermed er indvandrerkvindernes fødselsrate mere end halveret siden 1993, hvor de i gennemsnit fik 3,4 børn – dobbelt så mange, som kvinder med dansk oprindelse fik dengang.

Garbi Schmidt, seniorforsker og ph.d. i islamiske studier ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, ser flere forklaringer på udviklingen.

"Den ene er, at de etniske minoritetskvinder venter med at få børn, fordi de går i gang med uddannelse. I disse år er der meget fokus på, at flere uddanner sig og er ekstremt ambitiøse inden for uddannelsessystemet," siger hun.

"En anden forklaring er, at der sker en tilnærmelse til den danske levevis. Vi har hele tiden i et længere perspektiv kunnet set, at indvandrerne nærmer sig danske normer og værdier i forhold til familie, ægteskab og uddannelse. Det betyder også, at de etniske minoritetskvinder venter med at stifte familie. Det gælder i øvrigt også mændene," siger Garbi Schmidt.

Hun mener desuden, at de strammere regler for familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle – 24-årsreglen og tilknytningskravet – har skubbet på udviklingen. I fjor viste en undersøgelse fra SFI, som hun stod bag, at en del unge med etnisk minoritetsbaggrund udskyder ægteskabet som konsekvens af netop de regler.

"Det betyder, at de kommer senere i gang med at få børn og derfor måske får færre," siger Garbi Schmidt.

Manu Sareen, integrationskonsulent og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for De Radikale, kalder udviklingen "helt vild" og mener, at den i høj grad må tilskrives "10 års politisk opmærksomhed".

"Der har igennem mange år været – helt stille og roligt – både et oprør blandt minoritetskvinderne og en voldsom brydning af den sociale arv, som vi ikke har set lige tidligere. Regeringen har været supergod til at understøtte den udvikling med projekter, mentorordninger og så videre. Der er ingen tvivl om, at det her er en af de frugter, som Integrationsministeriet kan plukke og være stolt af," siger Manu Sareen.

Han tilføjer, at et ændret indvandringsmønster formentlig også spiller en rolle for udviklingen. I dag er mange indvandrere fra de ikke-vestlige lande bymennesker og langt bedre uddannet end dem, der kom i 1990'erne.

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, er enig i den pointe og glæder sig over udviklingen.

"Det her er jo et udtryk for, at mange indvandrerkvinder er kommet i gang med uddannelse og beskæftigelse og dermed for, at det er gået kraftigt fremad med integrationen," siger han.

kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk

agger@kristeligt-dagblad.dk