Nye, endnu ikke offentliggjorte tal viser, at indvandrerkvinder i Danmark nu føder færre børn end etniske danske kvinder. På mindre end 20 år er fødselsraten i denne befolkningsgruppe faldet fra 3,4 børn i gennemsnit til 1,6 barn, hvilket er lavere end de etniske danske kvinder, som i gennemsnit nu får 1,9 barn.

Udviklingen vil overraske mange danskere, der overordnet set har været bekymrede over den ulige vækst, der var i landets forskellige befolkningsgrupper, som på længere sigt kunne ændre den demografiske sammensætning af befolkningen fuldstændig. Den bekymring kan der nu ses helt bort fra.

Og udviklingen tolkes da også særdeles positivt af de eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt. Det dalende fødselstal blandt indvandrerkvinder ses nemlig som et klart tegn på, at disse kvinder nu tilnærmer sig de danske normer og værdier med vægt på uddannelse, hvor ægteskab og børn så må vente til senere i tilværelsen.

En af forklaringerne på denne udvikling må tilskrives den meget omstridte 24-års regel, som regeringen og Dansk Folkeparti i sin tid gennemførte under protester og voldsom debat. Reglen har i høj grad været med til at dæmme op for et tidligere mønster, hvor mange mandlige indvandrere populært sagt "importerede brude" fra deres hjemlande til Danmark. Det var ofte unge, ikke uddannede kvinder, der kunne få (og fik) en masse børn.

Den trafik er nu stoppet, som man kan læse af de nye tal. Og i stedet for at fylde meget på landets fødselsafdelinger fylder de unge og ofte meget ambitiøse indvandrerkvinder nu mere og mere på landets videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket i integrationsøjemed er en meget positiv udvikling.