Det er trist at se, at en ateist faktisk forstår (dele af) kristendommen bedre end nogle teologer. For kernen i kristendommen er ikke selvforsoning eller endda næstekærlighed – kernen er Jesus. Det er ham, der sætter os i stand til at flytte opmærksomheden til vores næste – vi er frelst til gode gerninger – og det er gennem Guds kraft, at vi kan lykkes i det. I hvert fald hvis vi taler næstekærlighed i den radikale form, som Jesus byder os at praktisere. Den kan kun udleves som 'en ny skabning' (født på ny). ”Men hvad er der galt med den gamle”, vil mennesker uden et syndsbegreb argumentere.

Kernen i kristendommen er Jesus, der vil leve sit liv gennem os ved sin Helligånd. Den troendes liv handler altså ikke om, at han eller hun må lykkes og ”finde sig selv”, men at Gud må lykkes gennem ham eller hende. Derfor må vi ”dø for os selv”, som bibelen så dramatisk byder os. Men når vi selv træder til side og lader Gud komme til, så vil Gud selv realisere os, sørge for os og sætte vores liv på en meningsfuld kurs. Derfor siger Jesus: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift”. Eller som C. S. Lewis formulerer det: ”Sigt efter himlen og du får det jordiske med i købet. Sigt efter det jordiske og du får ingen af delene”. For Gud handler det om os, men for os handler det om Gud.

Store dele af kirken har sænket sigtekornet. Krydsmærket er flyttet fra Gud til os selv. Og Jesus er blevet reduceret til en ”livscoach”, mens han i virkeligheden er meget mere. Han er den eneste vej til Gud (selvom det ikke er populært at sige), fordi han er den eneste, der kan fjerne synden (som også efterhånden er blevet et skældsord). Og som Malene Busk så rigtig siger, så kan hans kirke derfor ikke eksistere uden syndsbegrebet.

Men netop derfor skal kirken ikke tilpasse sig og ikke give slip på begrebet, selvom mennesker helst vil være fri for det. Synden er en filtret rød tråd gennem hele bibelens fortælling. Den er grunden til menneskets fjendskab mod Gud, og derfor nævnes synden altid i forbindelse med korset, der "forsonede os med Gud og dræbte fjendskabet" (Efe 2:16, jf. 1 Pet 2:24, Kol 1:20, 2:14). Korset gjorde (og gør) det slut med årsagen til al balladen. Det er kristendommens budskab, og ”selvom budskabet om korset lyder tåbeligt for dem, der er på vej til fortabelsen, så er det for os, der er på vej til det evige liv, et udtryk for Guds kraft og visdom” (1 Kor 1:18). Korset er kraften og visdommen. Men flertallet i dagens Danmark er i følge artiklen er, præcis som er blevet forudset, ”mere opsat på at søge fornøjelsen end på at søge Gud. De vil have en overfladisk religiøsitet, men vil ikke have noget med Guds kraft at gøre". (2 Tim 3:4-5).

En kirke, der går uden om syndsbegrebet, går uden om korset – og dermed også om Guds kraft, der redder os, både nu og senere! Kirken skal altså ikke tilpasse sit budskab for at please mennesker og af frygt for sin skæbne og popularitet. Når den ærer Gud, vil den blomstre og vokse, for ”dødsrigets porte skal ikke få bugt med den” (Matt. 16:18). Præcis lige som kirken gør så mange andre steder i verden, hvor man ikke giver køb på det, der for nogle (danskere) virker tåbeligt og som 'urimelig dogmatik'. Men synden skal naturligvis altid stå i skyggen af tilgivelsen.

Tak til Steffens for denne trosuprusker, som er klart bibelsk funderet.

Når vi er frelst, er vi frelst af nåde, det skyldes ikke os selv, at vi kan rose os. Frelsen kommer alene på grund af Jesu korsdød og opstandelse.

Syndsbegrebet kan vi ikke "bare" smide over bord, for vi har alle syndet og syndens løn er døden - fortabelsen. Men gennem Jesus Kristus har Gud skabt en vej uden om fortabelsen til evigt liv. Det er et tilbud, som vi kan tage imod eller lade være. Gennem Jesus Kristus kan vi møde tilgivelse for synden.

Bjarne Nederby Jessen

Hej Steffens.

Ordet "synd" er jo et gammelt dansk ord Jesus talte som bekendt aramæisk, måske hebraisk og lidt græsk, så vi kan jo sagtens bruge andre ord med den samme betydning, som de gamle danske ord havde. Vi siger heller ikke "vorde", men "blive" og "thi" erstattedes med "for" og "men", "Det nye testamente" erstattes af nogle med "Den nye aftale" og i stedet for begrebet "af nåde", siger vi ofte "som gave" og "som ren foræring".

I stedet for "synd", bruger vi ord som: "forkert", "overtræde", "ulovligt" og i stedet for at sige: "Der begik jeg en en stor synd." så siger vi fx "Du må meget undskylde at jeg sårede dig. Jeg er ked af at det gik ud over dig - undskyld."

Eller i stedet for at sige: "Synder, du handlede syndigt mod hende." Så siger vi fx: "Johannes, det var meget smertefuldt for hende, det du gjorde mod hende."

Så vi bruger andre udtryk for det samme. Prøv at læse i en Bibel fra 1800-tallet, der er massevis af ord, som vi ikke længere bruger og som ikke længere giver mening for os.

Så det er vel i det mindste et aspekt i forhold til at begrebet "synd" ikke anvendes eller giver mening for så mange danskere i dag, som tidligere?

Hvis spørgsmålet lød om folk tror på betydningen af at få tilgivelse fra hinanden og fra Gud for de gange vi hver især har såret vores kære og vores medmennesker, så tror jeg der ville være langt flere, der ville svare "Ja, tilgivelse, har stor betydning for mig - jeg er ked over at jeg har såret flere af mine kære og mine medmennesker."

Mvh ChristianF

Det er rigtigt Christian F., at mange ord er blevet moderniseret i nye bibeloversættelser. I den nye danske, autoriserede, oversættelse hedder det ikke længere åsyn, men ansigt.

Men begrebet synd findes stadig - også i den nye oversættelse.

Bjarne Nederby Jessen

Nederby Jessen skrev: Hej Bjarne.

Du er da med på at det ikke er oversættelsen, der dikterer, hvad der er nudansk? Bibeloversættelser laves jo netop for at det bibelske indhold kommunikeres i et opdateret sprog.

Når du siger at begrebet stadig står i oversættelsen fra 92, så siger det ikke noget om hvorvidt begrebet er nudansk.

De fleste ord, der er ændret i Bibeloversættelser op igennem tiden har været forældede i mange år før, de blev opdateret. "Åsyn" stod også i den forrige danske oversættelse i mange år efter at det ikke længere var et nutidigt ord.

I Bibelselskabets seneste oversættelse fra 2007 af det nye testamente, er begrebet: "vore synder", som det står i den autoriserede oversættelse fra 1992, afløst med: "det vi har gjort forkert". (fx i fadervor i Luk. 11, 2-4)

I den næste autoriserede oversættelse, vil det naturligvis blive diskuteret om man skal vente en omgang mere eller om man ligesom i den fra 2007 vil bruge en formulering, der beskriver det samme indhold, men med nutidige ord.

Mvh ChristianF

Jeg forstår godt, hvor du vil hen Christian F. Men når jeg taler om begrebet synd, så er det ikke noget, der "bare" kan oversættes ved "det vi har gjort forkert".

For mig ligger der i begrebet synd at være ulydig mod Gud, at være adskilt fra Gud og det kan man ikke bare oversætte til at gøre noget forkert.

Bjarne Nederby Jessen

Nederby Jessen skrev: Hej Bjarne. Jeg citerede én af de løsninger, der er i 2007 oversættelsen. Jeg citerede fra bønnen til Gud og at gøre noget forkert imod Gud, der kræver hans tilgivelse er da vel ikke noget "bare"?

Men ellers er jeg enig. Fx miskundhed, langmodighed, barmhjertighed, nåde, synd, mv. har samlet sig medbetydninger og tyngder, som er svære at få med over i nyere formuleringer. Jeg tror at sådanne centrale gamle udtryk har samlet sig en sådan tyngde, bl.a. fordi de er associeret med de dybe åndelige erfaringer vi har. Specielt miskundhed, nåde, barmhjertighed og synd, men uddyber vi og knytter vi os ikke til nye formuleringer? Det har hver generation, da gjort ved hver deres bibeloversættelse, ikke?

Men uanset om vi ønsker at sproget forandrer sig eller ej, så forandrer det sig jo. Hvis din vurdering er at vi har brug for begrebet synd, så vil jeg ikke begive mig videre ind på at forsvare de ny formuleringer, som ofte afløser brugen af ordet synd. Tråden tager jo udgangspunkt i artiklen om at begrebet har dalende opbakning.

Er en del af forklaringen at folk flest ikke længere bruger ordet synd? ...eller handler det udelukkende om at mange flere ikke mener at de har brug for hinandens og Guds tilgivelse for de gange man har såret ens kære og ens medmennesker. Jeg tror på at den første forklaring spiller en stor rolle. Jeg tror mange opfatter det som et forældet udtryk, men at indholdet stadig har stor betydning.

Mvh ChristianF

Kære Christian F.

Tak for disse tankeudvekslinger omkring synd og omkring sprog. Jeg er meget enig med dig i, at sproget udvikler sig og at det skal afspejle sig i bibeloversættelser.

Men i forbindelse med nyoversættelser skal vi passe på to ting. 1. At vigtige begreber ikke mister betydning. Du nævner her selv: miskundhed, langmodighed, barmhjertighed, nåde, synd. 2. At sproget ikke bliver for fladt i forhold til tidligere udgave.

Jeg synes f. eks. at åsyn er et mere mættet ord end ansigt. Jeg ville derfor foretrække, at man beholder ordet åsyn og forklarer det i en fodnote.

Et andet eksempel er hentet fra opstandelsesberetningen i Mahtæus 28 vers 9, hvor der i den gamle oversættelse stod: "Da kom Jesus dem i møde og sagde: Vær hilset." I den nye hedder det: Jesus kom dem i møde og hilste dem med et "God morgen"". Lige bort set fra, at det var en god morgen, nok den bedste morgen i verdenshistorien, så foretrækker jeg "Vær hilset". Det er stadig forståeligt og giver en vis højtidelighed over denne skønne påskemorgen. I næste oversættelse kommer det vel til at hedde: "Hej med jer!"

I slutningen af dit indlæg kommer du med en konklusion på vores meningsudveksling:

"Er en del af forklaringen at folk flest ikke længere bruger ordet synd? ...eller handler det udelukkende om at mange flere ikke mener at de har brug for hinandens og Guds tilgivelse for de gange man har såret ens kære og ens medmennesker. Jeg tror på at den første forklaring spiller en stor rolle. Jeg tror mange opfatter det som et forældet udtryk, men at indholdet stadig har stor betydning."

Jeg er delvis enig med dig i konklusionen, men er bange for, at rigtigt mange mener, at de ikke har brug for Guds tilgivelse.

Bjarne Nederby Jessen

ChristianF, du skrev i din kommentar, at ordet "synd" måske ikke er så up-to-date, og spurgte: .

Jeg kan selvfølgelig ikke gøre mig til ekspert på, hvad der ligger bag resultatet for værdiundersøgelsen, at "kun hver femte dansker tror på begrebet synd". Men som jeg tolker den sætning, er årsagen ikke primært, at ordet "synd" ikke er tidssvarende, men at man, som der står, har mistet troen på synd som et koncept. At danskere ikke længere ser sig selv som syndere, ihvertfald ikke i forhold til en Gud.

Jeg er enig med dig, Christian, at nogle af bibelens ord med fordel kan opdateres. Men det er også blevet gjort i nyere oversættelser, og jeg tror egentlig ikke, at det i så høj grad er ordene i hverken de hverdagsdanske oversættelser eller for den sags skyld 1992-udgaven, der volder problemer. Det er konceptet "synd", der er svær at forstå. Og selv om dine forslag til alternativer ("forkert", "overtræde", og "ulovligt") er gode, så vil de tider ikke kunne udtrykke meningen helt præcist. Synd er vel blandt andet, kort og godt, når vi træder forkert i forhold til det, vi var skabt til - i Guds billede. Det gælder vores relation til mennesker, men også til Gud, og handler måske mindre om lovbrud. Men det tror jeg også, vi er enige om.

Men sværere bliver det at finde et alternativ til begrebet synd, når det drejer sig om synd som menneskets korrupte natur. Jesu død var jo ikke bare et plaster på såret, men en operation, der skulle fjerne roden til vores forkerte handlinger. Et nyt hjerte, en ny natur, et nyt menneske - og hvad bibelen nu ellers kalder det. Det var nødvendigt, fordi selv det pæneste og mest "veldresserede" menneske er født med følgevirkningerne af det første menneskes fejltagelse - en syndig natur. Det er dét, Gud redder os fra, så at vi, når roden til dårlig opførsel og (selv)destruktiv adfærd er fjernet, kan begynde at leve et bedre liv. Hvad er et godt moderne alternativt ord for det?

Jeg tror altså ikke, at humlen er ordet i sig selv men betydningen af det. Og at mange i virkeligheden nok ikke tror på det. De fleste kender til "rigtigt og forkert", "godt og ondt" osv., men langt færre vil formentligt vedkende sig, at problemet ikke er vores handlinger men vores natur. Og derfor er det i følge Kristendommen ikke nok bare at hanke op i sig selv og lade sig inspirere af Jesu livsfilosofi. Løsningen er langt mere drastisk (nemlig at blive 'født på ny').

Uden den forståelse af syndsbegrebet vil historien sandsynligvis gentage sig. Danske kristne vil (på det punkt)blive som farisæerne, der undervejs nedtonede den medfødte synd og dermed ledtes til at tro, at de med (en overvægt af) gode gerninger kunne gøre sig egnet til himlen. Blandt andet derfor, tror jeg, ser vi ikke et behov for en forsoner i dagens Danmark, som artiklen siger.

Hvis jeg tillader mig at udråbe homo´ernes seksuelle drifter til at være lige så syndige som mine egne, så bliver de skider sure og truer mig med at bruge sekularisternes mosaiske retsvæsen og Lex Talionis imod mig.

Jeg er altså både en skamløs og kriminel synder...