Da glansen gik af den gyldne tid

4 UD AF SEKS STJERNER

Hvordan gør et folk op med sin problematiske fortid? Eksempelvis rumænernes opgør med et stupidt, brutalt system, som det, der var i 1980?erne under kommunisten Ceausescu, der til sidst blev henrettet nærmest for åben skærm.

I filmen "Den gyldne tid" sker opgøret med humor. Selve titlen henviser til den kommunistiske propaganda, der kaldte samtiden for den gyldne tid – hvilket den langtfra var, snarere tværtimod.

I filmen fortælles der i fem uafhængige historier om livet for almindelige mennesker i denne såkaldt gyldne tid. Vi besøger for eksempel landsbyen, der venter højtstående partibesøg, hvor alt sættes til for at give et godt indtryk. Befolkningen vil endda hænge frugter op i træerne for at stå sig godt med den høje partiboss. Det ender selvfølgelig helt galt.

Kostelig er historien om et avisbillede af Ceausescu og den franske præsident, der er på statsbesøg, hvor man først må gøre Ceausescu højere. Han skulle jo nødig virke mindre end Giscard d?Estaing! Desuden opdager man, at diktatoren ikke har hat på som gæsten. Har han taget den af i underkastelse, kunne folket jo tro – og så får Ceausescu hat på. Desværre er billedet allerede i pressen og på vej ud til læserne, så skal alle aviser indsamles og destrueres. Allermorsomst er episoden, hvor en politimand får en levende gris leveret i sin lejlighed og vil prøve at gasse den i køkkenet. Det går selvfølgelig også rigtig galt. Desuden er der den bittersøde historie om lastbilchaufføren, der kører med æg og kyllinger. Han snyder naturligvis og giver sig ud i sortbørshandel, men vinder konens respekt.

Rigtig meget går galt i filmen, fordi meget gik galt i "den gyldne tid". Filmen er lang. Måske lige lovlig lang, men den giver et finurligt billede af et folk, der alligevel ikke bukkede helt under.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Den gyldne tid. Rumænien 2009. Instruktion: Hanno Höfer med flere. Går i Grand Teatret i København og Øst for paradis i Århus.