Lækage øger mistilliden til Pakistan

Reaktionerne på de omkring 92.000 hidtil hemmeligholdte dokumenter om Pakistans mildt sagt venlige forhold til Talebanbevægelsen i Afghanistan minder om en situation, hvor en kone først reagerer på sin mands utroskab, når hun tager ham på fersk gerning, til trods for at hun har kendt til sagen i årevis.

USA ved, at den pakistanske sikkerhedstjeneste har spillet et dobbeltspil i forbindelse med Taleban i årevis, men man har holdt oplysningerne hemmelige for ikke at sætte forholdet til Pakistan som en allieret i kampen mod terror over styr. Nu bliver kendsgerningerne for alvor ubehagelige, når offentligheden får adgang til de hemmelige informationer. Den i forvejen svært fordøjelige krig i Afghanistan bliver endnu sværere at fordøje, og spørgsmålene om, hvorfor Pakistan har status som allieret, begynder for alvor at melde sig. Samtidig kan oplysningerne være med til at skabe en problematisk intern amerikansk situation op til efterårets valg. Hertil kommer, at offentliggørelsen af dokumenterne er direkte pinligt for den amerikanske ledelse, der selv støtter Pakistan med store summer.

Men de offentliggjorte dokumenter fører næppe til kursændringer i forholdet mellem USA og Pakistan. Derimod har oplysningerne stor betydning for de regionale spændinger og for fremtidige forhold mellem lande som Pakistan, Indien, Afghanistan og Iran.

Selvom følelsen i Afghanistan er præget af en "hvad sagde vi"-holdning til dokumenternes offentliggørelse, er den afghanske ledelse nødt til at reagere. Når enhver lige pludselig kan læse sig til, at den pakistanske sikkerhedstjeneste tilsyneladende har haft oplysninger om attentatplaner mod den afghanske præsident, Hamid Karzai, uden at gøre noget ved disse oplysninger, er det pludselig noget nær en diplomatisk skandale og underminerende virksomhed af den værste karakter. Det samme gælder oplysningerne, der peger på, at Iran er med til at levere våben til Taleban i Afghanistan og på den måde med til at undergrave Karzais styre.