Den syndige patient

For det første fylder de ?langvarige livsbelastninger? såsom belastende familieforhold, arbejdsmæssige belastninger, stress, fordi man har to job, eller det at være enlig forsøger og samtidig have en dement mor på plejehjem meget for den måde, patienterne forstår deres sygdom på.

For det andet betyder ?akutte livskriser? meget. Det kan være livskriser som skilsmisse, dødsfald, ulykker, arbejdsløshed, pludseligt opståede tab og traumer.

Den sidste store årsag til sygdom er patienternes ?egne psykologiske dispositioner? og handler om deres evne til at håndtere livet og dets krav og udfordringer – om der er ubalance mellem livets udfordringer og krav på den ene side og egne ressourcer og den måde, de forvalter ressourcerne på, på den anden side – eksempelvis om balancen mellem arbejde og fritid hænger sammen.

"Hvis jeg koger patienternes svar ind til en maggiterning, så er det de tre forhold, der spiller en rolle. De medicinske og genetiske forklaringer optræder langt nede på listen over årsager til sygdom," fortæller Tove Elisabeth Kruse.

De fleste patienter peger på deres egen indsats, når de bliver spurgt om, hvad der var den vigtigste årsag til, at de fik det bedre eller blev helbredt. Alle patienterne i registeret har valgt alternativ behandling til – eksempelvis zoneterapi eller meditation – og de gør en masse tiltag som motion og kostomlægning, som de inkorporerer i deres dagligdag. To ud af tre følger den konventionelle behandling, resten bruger kun alternativ behandling. Fælles for dem alle er, at de søger at ændre på sig selv og deres liv.

"De vægter alle sammen deres egen indsats som meget central i deres forståelse af, hvad der skal til for at få det bedre. De arbejder med sig selv og lægger samtidig deres vaner og liv om – går eksempelvis ned i tid, skifter job, tager en ny uddannelse, flytter på landet eller bliver skilt," fortæller Tove Elisabeth Kruse.

Ud fra svarene kan hun se, at der stadig er en forestilling af synd som årsag til sygdom. Men ingen opererer med synd i traditionel forstand. Traditionelt var det arvesynden, som lå til grund for den måde, man også forstod sygdom på. Det at være syndig var en del af det at være menneske – en del af den medfødte bagage. Man kunne stræbe mod at undgå synden, men aldrig lykkes. Desuden kunne man med denne kristne kollektive forståelse af synd som grundvilkår for mennesket også bede om Guds tilgivelse. Men sådan er det ikke i dag, forklarer Tove Elisabeth Kruse.

I dag oplever patienter sygdommen som noget, de selv har andel i, fordi de har syndet mod sig selv ved ikke at tage ordentlig vare på sig selv:

"Ingen siger, at det er Guds straf, jeg blev syg. Synden er blevet psykologiseret og individualiseret. Det vil sige, at nu er det dine egne psykologiske mekanismer, dine egne mønstre og vaner, din egen manglende evne til at håndtere livets udfordringer, der er årsag til sygdommen. Patienterne ser sig selv som en del af problemet og ser derfor også sig selv som en del af løsningen. Den traditionelle kristne fortælling om arvesynden, der indskriver mennesket i en kollektiv ramme, er forsvundet. Synd spiller stadig en stor rolle, men det er en ny måde at forstå synd på. Synden har fået et moderne udtryk."

Hun peger på, at det er vigtigt at diskutere og problematisere den forståelse af sygdom, som patienterne har:

"Det er en tveægget sygdomsfortolkning. Det er produktivt at se sig selv som en del af problemet, fordi man selv kan gøre noget ved det. Problemet er, at der er en fare for, at man lægger al skylden over på den syge. Man skal finde balancen mellem det produktive, hvor man selv tager ansvar, og undgå den grøft, hvor man siger, at det er din egen skyld, du er syg. En del patienter vil opleve, at lige meget hvad de gør, så hjælper det ikke. Hvis sygdommen alene er patientens skyld, er du fortabt og får dobbelt straf. For du er ikke bare syg – det er også din egen skyld, at du er syg, og det er din egen skyld, at du ikke magter at helbrede dig selv."

Tove Elisabeth Kruse peger på, det er et problem, at der er en meget lille interesse for, hvordan patienterne fortolker deres sygdom i det etablerede behandlingssystem i dag.

"Få går i dialog med patienterne om deres opfattelse af, hvorfor de er syge. Hvis sundhedspersonalet gjorde det, kunne man åbne for, at der er forskellige fortolkninger og dermed også forskellige forståelser af, hvad der skal til for at få det bedre. Sygdomsfortolkningen er hamrende vigtig, for den betyder noget for, hvad patienterne gør. Det er eksempelvis et stort problem for det etablerede behandlingssystem, når patienter kun delvist eller slet ikke gør, hvad lægen siger, fordi patienten selv mener, at der er andre årsager til sygdom og derfor også andre veje til helbredelse end dem, lægen opererer med," siger hun og tilføjer:

"Der er et gab mellem, hvad der indgår i dialogen mellem læge og patient, og hvad patienten faktisk tænker og gør. Den moralske dimension af patienternes sygdomsfortolkning – det moderne syndsbegreb – spiller en stor rolle. Og den syndsopfattelse er mange patienter alene med."

schnabel@kristeligt-dagblad.dk