Et stort flertal af landets kommuner må være ramt af solstik i sommervarmen, når de i ramme alvor kan foreslå regeringen at få tildelt meget vidtgående beføjelser i efterforskningen af socialt bedrageri. Opgaven hører hjemme hos politiet, og det er helt afgørende for et retssamfund, at beføjelserne til efterforskning ikke spredes til flere myndigheder.

Der skal ikke herske tvivl om, at socialt bedrageri er totalt uacceptabelt. Det er ikke alene ulovligt. Det undergraver tillige opbakningen til velfærdsstaten, der i meget vidt omfang bygger på tillid.

For mange tilfælde med sociale bedragere underminerer på længere sigt skatteydernes lyst til at erlægge en klækkelig del af deres indtægter til det offentlige. Viser det sig ydermere, at denne slags bedragere får for let spil, hvilket man til tider godt kan få indtryk af, er det en tikkende bombe under vores kollektive vilje til at finansiere velfærdssamfundet.

Derfor kan man ved første øjekast godt forstå, at 80 af Danmarks 98 kommuner har skrevet til regeringen med en opfordring til lovændringer, der skal give de sociale myndigheder i de enkelte kommuner flere muligheder for at komme uvæsenet til livs.

Det er ikke småting, der anmodes om. Kommunerne ønsker blandt andet, at såkaldte kontrolgrupper skal kunne foretage uanmeldte besøg i private hjem. Boliger og biler skal kunne udsættes for systematisk overvågning, og der skal være mulighed for at rekvirere kontoudtog fra formodede samlevere til kvinder eller mænd, der hævder, at de er enlige forsørgere.