Hvorfor disse "forbrydelser" skal nævnes i et dokument om seksuelt misbrug, er ikke helt klart, for bortset fra "forbrydelserne" i punkt 1 er de ikke særlig udbredt.

Af forbrydelser mod moralen nævnes kun én, nemlig præsters misbrug af mindreårige. Det er alvorligt nok, men undre må det alligevel, at andre forbrydelser ikke er medtaget: præsters voldtægt af kvinder, deres opfordring til og deltagelse i folkedrab, støtte til dødspatruljer i latinamerikanske storbyer, deltagelse i narkosmugling og hvidvaskning af penge, økonomisk kriminalitet samt samarbejde med mafiaen og lignende forbryderorganisationer. Hvorfor ikke tage det hele med, når man nu er i gang med en opdatering?

Undre må det også, at præster og biskopper, som misbruger mindreårige seksuelt eller gør sig skyldige i de andre her nævnte forbrydelser, ikke pr. automatik ekskommunikeres således som de kvinder, der lader sig ordinere.

Med det nye dokument påtager Troslærekongregationen (tidligere den romerske inkvisition) sig ansvaret for behandlingen af sagerne. Mange af de nye regler synes ganske fornuftige, men helt betryggende er det dog ikke, at dokumentet giver biskopperne (i de sager, hvor de fungerer som første instans) mulighed for, dels at anvende ikke-kirkejurister, dels at afgøre visse sager administrativt, altså uden en retslig sagsbehandling.

At alle involverede har "pontifikal tavshedspligt", gør det endvidere umuligt for udenforstående at vurdere, om de anklagede præster får en fair behandling, og om straffen står mål med forbrydelsen. Man må derfor forvente en række søgsmål med krav om erstatninger ved civile domstole fra præster, der føler sig uretfærdigt behandlet. For de nye regler kan nemt misbruges af biskopper til at komme af med "besværlige" præster, deriblandt med dem, der åbenlyst taler for ordination af kvinder.

Derfor må vi lægmænd endnu stærkere end før gøre opmærksom på, at der ikke er noget gyldigt argument imod kvindelige præster. Og at man først kommer den omfattende kvindeundertrykkelse, der finder sted i mange katolske lande, til livs, når kirken selv holder op med at diskriminere kvinder.

Kaare Rübner Jørgensen,

Mag.art. og formand for Vi er også Kirken,

Peter Bangs Vej 137,

Frederiksberg