Mange kristne i Mellemøsten husker, hvordan de flygtede fra Palæstina, da jødiske terrorgrupper drev dem ud, skriver flygtningepræst Leif Munksgaard

FOR NOGEN TID SIDEN sad jeg i Libanon og talte med en ven. Han var muslim. Foruden Libanon havde han boet i Saudi-Arabien og England. Han havde haft et større firma, som blandt andet importerede danske design-lamper, der blev solgt til saudiarabiske prinsers store paladser. Min ven var og er velstillet og berejst – og han har besøgt Danmark mange gange på forretningsrejser.

Naturligvis kom vi til at tale om konflikten mellem palæstinenserne og israelerne. Min ven – lad os kalde ham Muhammed – gjorde klart og tydeligt gældende, at det væsentligste problem i konflikten er den religiøst baserede dimension, som både jøder, kristne og muslimer bruger til at "retfærdiggøre" deres positioner i konflikten.

Min ven gjorde nemlig gældende, at så længe kristne og jøder sammen tør hævde, at det er Guds egen vilje, at et nyt jødisk tempel skal rejses på "tempelpladsen", så bliver rabiate muslimer bekræftet i deres forståelse af konflikten som et religiøst problem, der kun kan løses ved, at Israel udslettes.

Min ven forklarede, at når kristne i Vesten påstår, at Gud selv ønsker templet genetableret, fordi det er den nødvendige forberedelse for Jesu genkomst, så betyder det – i rabiate muslimers optik – at Gud også ønsker de to nuværende moskéer på "tempelpladsen" nedrevet. Altså: Jøderne, som klart og tydeligt fornægter, at Jesus er Kristus, og kristne, som klart og tydeligt forkynder, at man går fortabt, hvis man ikke bekender, at Jesus er vejen, sandheden og livet, de samarbejder for at geneta-blere et tempel, hvor Gud skal tilbedes på en måde, der udelukker, at Jesus er profet eller Kristus.

MIN VEN SAGDE SÅ noget i denne retning: "For os at se, udgør de rabiate jøder og de konservative – såkaldt bibeltro kristne – en satanisk alliance, der blot har til hensigt at bekæmpe islam, og vi forstår ikke, at de, der forkynder, at Kristus er Frelseren, kan samarbejde med jøderne, der fornægter, at Jesus er Frelseren. Vi muslimer kan simpelthen ikke forstå, hvad det er, I kristne har gang i, og hvis I virkelig mener, at moskéerne på "tempelbjerget" skal rives ned, for at et jødisk tempel kan blive bygget der, så er det jo religionskrig!"

Videre sagde min ven: "Jeg tror, konflikten mellem Israel og Palæstina forbliver uløselig, så længe der blandt kristne i Vesten er flertal for at støtte Israel ud fra den idé, at Gud selv ønsker at bruge Israel som politisk-religiøs platform for at frelse verden."

Min ven forklarede også: "Jeg har diskuteret dette med nogle af mine forretningsforbindelser i Danmark, og de har fortalt mig, at der også blandt politikere i Danmark er flertal for, at Israel skal støttes – og det selvom disse politikere ikke selv tror på det med Jesu som frelser!"

Derefter spurgte min ven: "Kan I ikke forstå, at jeres sammenblanding af politik og religion i denne sag kun kan få vore muslimske ledere til at lægge deres religiøse, fanatiske idéer ind i deres forståelse af konflikten? Og når det sker, så ender vi med at have to grupper, der hver for sig gør gældende, at Gud er på vores side. I kristne har sammen med jøderne skabt en utopisk og uløselig konflikt, og den er uløselig, fordi den tager afsæt i to vidt forskellige påstande, der hver for sig skal være Guds vilje."

MED DETTE IN MENTE, er det vel forståeligt, at der er mange kristne i Mellemøsten, som ikke kan begribe, hvorfor kristne i Vesten arbejder sammen med jøder for at ødelægge de to moskéer på "tempelpladsen", for det er jo næsten 2000 år siden, templet forsvandt fra det bjerg. "Hvorfor skulle Gud dog ønske at genetablere et tempel, hvor den treenige Gud ikke skal lovprises og tilbedes?", spørger de kristne i Mellemøsten.

Mange kristne i Mellemøsten husker – som var det i går – hvordan de flygtede fra Palæstina, da jødiske terrorgrupper drev dem ud af deres hjem. Disse kristne drømmer stadig om deres ødelagte hjem. Men de frygter, at de aldrig nogensinde får mulighed for at vende hjem. De frygter også, at de aldrig nogensinde får ret til nogen form for kompensation for det, de har mistet. Og så længe kristne i Vesten finder det i overensstemmelse med Guds vilje, at det er sådan, det skal være, så synes de også, at den vestlige, jødisk-kristne alliance, der fremmer idéen om nedrivning af de to moskéer på tempelpladsen, er en satanisk alliance.

Derfor spørger de kristne i Mellemøsten: "Kan I kristne i Vesten dog ikke forstå, at det er umuligt, at Gud vil ønske at blive tilbedt på en måde, der udelukker, at det er sandt, at ingen kommer til Faderen uden ved tro på, at Jesus var og er Gud selv trådt ind i verden?"

Leif Munksgaard er tidligere missionær og flygtninge-/indvandrerpræst