Finanskrise skaber vækst i islamiske banker

En islamisk bank er en bank, som opererer i pagt med de påbud og forbud, som islamiske retsregler har om økonomi, for det meste via Koranen, men også gennem sunnah, som er udlægningen af, hvad profeten Muhammed sagde og gjorde. De vigtigste principper er forbuddene mod renter, riba, og mod investering i synd, haram. Til haram regnes som regel alkohol, tobak, våbenhandel, pornografi, pengespil og svineindustri.

For at undgå haram må islamiske banker kun investere i religiøst godkendte projekter. Godkendelsen kommer fra en rådgivende gruppe af teologer, som har særlig kompetence i komplicerede forretningstransaktioner. Rådene er som regel på mindst tre personer og tager beslutninger ved konsensus. De har ikke vetoret i bankene og kan blive underkendt af bankernes administrationer, men hvis det sker, har rådsmedlemmene til gengæld også ret til at slutte med det samme, hvis de mener, at transaktionerne er i strid med deres tro. Det er uklart nøjagtigt, hvem der kan være rådsmedlemmer. Antallet af islamiske teologer, som også er specialister i finansspørgsmål, er antageligt på under 100 personer i hele verden, anslår Barzilai.

Når de ikke må tage renter, må de islamiske finansinstitutioner hente deres indtjening på andre måder. Det sker typisk ved, at banken køber den vare, som kunden egentlig gerne vil have – for eksempel et hus – og sælger varen videre til kunden til en højere pris. Således vil banken for eksempel eje den andel af for eksempel et hus, som låntageren endnu ikke har betalt tilbage. Kritikere mener, at det i praksis betyder, der bliver betalt renter; kundens omkostning hedder blot noget andet. Rentefri banker var også tidligere kendt i den vestlige verden. Således findes der også et religiøst renteforbud i Bibelen. I 5. Mosebog står der, at "Du skal ikke kræve renter af din landsmand, hverken af penge eller mad eller af noget andet skal du tage renter". Begrebet "landsmand" blev oftest forstået af kristne som andre kristne og af jøderne som andre jøder.

I modsætning til Bibelen har Koranen et mere universelt renteforbud. Der står for eksempel "I, som tror, frygt Gud og eftergiv deres krav om udestående ågerrenter, så sandt som I er troende", og at "den, som lever af renteudbytning, skal på opstandelsens dag stå frem som en, som Satan har slået med sin berøring. Handel er som udbytning. Men Gud tillader handel og forbyder udbytning".

Idéen om at tilbyde bankdrift i pagt med Koranen blev lanceret i 1940?erne og fik et vist omfang fra midten af 1970?erne med udgangspunkt i Egypten. Men det var først i slutningen af 1990?erne, at væksten var blevet stor nok til at fange den øvrige bankverdens interesse. Globalt er det Malaysia og Indonesien som har været de førende lande i udviklingen. I Europa er det briterne.

Hoveddrivkraften bag den nye interesse for de islamiske banker, mener Barzilai, er ikke at betjene muslimske kunder med bankprodukter, men at tiltrække sig olie-kapital fra de muslimske lande i Mellemøsten.

"Det ser vi tydeligt i Storbritannien. Kun en af fem islamiske banker i landet låner penge ud til det private marked. Den pågældende bank, Islamic Bank of Britain, tjener heller ikke synderligt godt på det," siger Barzilai.

Storbritannien har i dag foruden sine fem islamiske banker også 22 institutioner, blandt andre storbanker som HSBC, som tilbyder sharia-godkendte finansprodukter, .

"Storbritannien har foretaget mange ændringer i lovgivningen siden 2003 for at give plads til islamiske banker, særligt i skattelovene," siger Barzilai.

Frankrig fulgte efter kort før jul, da finansminister Christine Lagarde underskrev lovændringer, angiveligt i håb om, at de ville gøre det lettere for islamiske banker at drive forretning i landet. Vigtige lovændringer er også ventet i Tyskland inden længe.

Både i Frankrig og Tyskland – og Tyrkiet – er der dog også en del modstand mod at tilpasse lovgivningen. Ikke blot fordi ordet "sharia" forbindes med primitive afstraffelser, men også fordi der er tale om lande med sekulære traditioner.

Danmark har i dag en kredit- institution, Amanah, som drives i pagt med islams anbefalinger. Den er ejet af fire danske sparekasser.

udland@kristeligt-dagblad.dk

Oversat af Ulla Poulsen