Michael Ehrenreich |
28. juli 2010
Usympatisk forslag fra Venstre
Det er ikke usædvanligt, at Dansk Folke-parti møder med forslag, der diskriminerer. Flere eksperter har da også været hurtigt ude med kritik af udspillet om at dispensere fra 24-årsreglen, så unge fra vestlige lande slipper udenom.
Men det er overraskende, at det liberale regeringsparti Venstre hopper med på tanken om at sortere mennesker efter nationalitet og baggrund i øvrigt. Partiets integrationsordfører Karsten Lauritzen understreger ganske vist, at gældende konventioner skal overholdes. Men reelt er han ude på tynd is. Man spørger sig selv: Hvad bliver det næste?
En sondring af indvandrere i forbindelse med 24-årsreglen må bygge på objektive kriterier, som det er tilfældet i mange andre lande. At udvælge mennesker ud fra andre kriterier er usympatisk. Lauritzens parti havde engang et slogan om, at "Venstre ved du, hvor du har". Gælder det stadig?
me
Sygdom og moderne synd
Individualismen gør sygdom værre at bære.
"Ingen siger, at det er Guds straf, jeg blev syg. Synden er blevet psykologiseret og individualiseret. Det vil sige, at nu er det dine egne psykologiske mekanismer, dine egne mønstre og vaner, din egen manglende evne til at håndtere livets udfordringer, der er årsag til sygdommen. Patienterne ser sig selv som en del af problemet og ser derfor også sig selv som en del af løsningen. Den traditionelle kristne fortælling om arvesynden, der indskriver mennesket i en kollektiv ramme, er forsvundet".
Citatet ovenfor stammer fra et tankevækkende interview, som Kristeligt Dagblad i går bragte med lektor og historiker Tove Kruse, der netop har afsluttet et mangeårigt forskningsprojekt om moderne patienters sygdomsforståelse.
Projektet viser også, at moderne patienter lægger meget lidt vægt på lægernes biomedicinske og genetiske forklaringer på deres sygdomme, ligesom der fra det etablerede behandlingssystem ikke rigtigt vises nogen interesse for, hvordan patienterne selv fortolker deres sygdom. Og det er i sig selv et problem, at man sådan taler forbi hinanden.
Det nye forskningsprojekt er i et større perspektiv ikke så overraskende, som man umiddelbart skulle tro, for den moderne forståelse af sygdom er som alt andet præget af den tid, vi lever i, hvor stigende individualisering og sekularisering har været en drivkraft i årtier.
Nu er så også "synden blevet individualiseret" som det hedder i interviewet, og den enkelte patient kan ikke længere finde nogen forklaring eller trøst i sin religiøse tro eller give samfundet skylden, som mange havde for vane for blot få år siden.
Men det stopper ikke her. For den moderne patient er ikke blot skyld i sin egen sygdom. Det er også patientens egen skyld, hvis vedkommende ikke kan blive rask igen. For sådan er individualismens logik, hvis den fastholdes. Hvis man kun har sig selv at takke for al succes her i livet, så må man også tage ansvaret for nederlag og sygdom på sig.
Alvorlig sygdom har altid været svær at bære, men det er blevet meget tungere nu, hvor vi er blevet helt alene med sygdommen. Hvor ansvaret og skylden for sygdommen ligger på den enkeltes skuldre.
holm
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad