USA kan ikke redegøre for 95 procent af Iraks egne oliepenge, som skulle være brugt til genopbygning
USA er ude af stand til at redegøre ordentligt for mere end 95 procent af 9,1 milliarder dollar (52 milliarder kroner) øremærket til genopbygning af Irak, som er trukket ud af en stor fond bestående af Iraks egne indtægter fra olie. Det viser en netop offentliggjort amerikansk revisionsrapport, der sætter fornyet fokus på irakiske klager over, at der kommer få konkrete fremskridt ud af de enorme pengestrømme, som pumpes ind i det krigshærgede land.
Genopbygningsfonden blev oprettet i samarbejde med FN's Sikkerhedsråd efter den amerikanske invasion af Irak i 2003. Cirka 20 milliarder dollar (115 milliarder kroner) hentet fra Iraks indtægter fra eksport af olie, petroleum og gas samt hidtil indefrosne irakiske aktiver blev dengang placeret i fonden. Eftersom Irak ikke havde en fuldt funktionsdygtig regering, fik USA's forsvarsministerium, Pentagon, frem til 2007 ansvaret for at bestyre midlerne, der skulle fokusere på genopbygning og humanitære projekter.
Pentagon kan imidlertid kun redegøre ordentligt for en brøkdel af de 9,1 milliarder dollar, der er trukket ud af fonden i 2003-2007, og 2,6 milliarder dollar (14 milliarder kroner) er tilsyneladende forsvundet helt ud i den blå luft. Revisionsrapporten fra det amerikanske særlige agentur for irakisk genopbygning, som har ansvaret for at overvåge USA?s pengebrug i Irak, skoser Pentagon for uagtsomhed og svage tilsynssystemer, der gjorde fonden "sårbar for upassende anvendelse og uopdagede tab". Rapporten indeholder imidlertid ikke anklager om svindel.
Den nye kritik føjer sig til et mønster af både amerikansk og irakisk skødesløshed, dårlig forvaltningspraksis og i nogle tilfælde korruption, som agenturet har afsløret siden 2004. Anklagerne ventes også at puste til den irakiske befolknings vrede og frustration over manglen på fremskridt i Irak på trods af de enorme summer brugt på genopbygning. Den amerikanske kongres har i alt afsat 53 milliarder dollar (300 milliarder kroner) til genopbygning af Irak, men syv år efter USA's invasion klager irakere stadig jævnligt over manglen på elektricitet og andre basale ydelser, ligesom også arbejdsløsheden er tårnhøj.
Mange af de samme problemer med manglende fremskridt gør sig gældende i Afghanistan, hvor præsident Barack Obama er i færd med at optrappe den amerikanske krigsindsats. Sent i tirsdags dansk tid godkendte Repræsentanternes Hus en krigsbevilling på 33 milliarder dollar (190 milliarder kroner) til Afghanistan, hvoraf blot en lille del er beregnet til genopbygning. Bevillingen er allerede godkendt af Senatet og mangler nu blot præsident Barack Obamas underskrift for at blive virkelighed.
nyholm@kristeligt-dagblad.dk