Religion, nyreligiøsitet og spiritualitet præger i stigende grad ugebladene. Foto: Milena Boniek/Colourbox.com.
-
Thorsten Asbjørn Lauritsen |
29. juli 2010
Dame- og ugeblade bugner med spirituelt stof og ophæver skellet mellem religion, selvudvikling og livsstil. Kristendommen glimrer ved sit fravær, hvilket til dels er selvforskyldt, fremhæver forsker
Danskerne behøver så langtfra at søge kirken søndag formiddag for at hente åndelig optankning. Butikshylderne er fyldt med dame- og ugeblade, der vælter i populærstof om spiritualitet, åndelighed og religion. Alt lige fra meditation til yoga, clairvoyance og magnetisk behandling pryder siderne og giver klare opskrifter på, hvordan det gode og perfekte liv skrues sammen.
Religion er i høj grad blevet en vare. Og vel at mærke en efterspurgt en af slagsen.
"Vi skriver om selvudvikling, fordi kvinder i alderen 30-50 år er særdeles optaget af livets dybere mening. Det er i 30-årsalderen, mange stifter familie og hjem, og det rejser ofte spørgsmålene 'var det det?', er det meningen med mit liv?" siger Camilla Lindemann, chefredaktør for Psykologi, Femina og IN.
Rene Dybdal Pedersen, ph.d. i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, er ikke overrasket over, at religion i disse år hitter i dame- og ugeblade.
"Religion kan tilbyde en større forklaringsramme i den enkeltes selv- udvikling. Livet bliver sat ind i en holistisk sammenhæng, hvor alt hænger sammen – krop, sind og sjæl," siger han.
Selvom han med sine forskerbriller ser mange eksempler på, at såvel buddhisme som hinduisme – og for den sags skyld også kristendom – kan forandre sig til ugenkendelighed i ugebladenes fremstilling, så mener han ikke, at det er et problem.
"I dag er der i mange religioner en åbenhed for, at man kan shoppe. Du behøver som religiøs forbruger ikke at købe hele pakken, men kan nøjes med de aspekter, der tiltaler dig," siger Rene Dybdal Pedersen, der i sin forskning er optaget af nyreligiøse bevægelser og strømninger.
Som den eneste forsker i landet har Iben Krogsdal, postdoc i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, foretaget en undersøgelse af ugebladsreligionen. I hendes gennemgang dukker hverken Jesus, kirke eller treenighed op. Ganske enkelt fordi de kristne grundpiller ifølge Iben Krogsdal ikke appellerer til bladenes læsere.
"Den moderne kvinde er optaget af selvudvikling, og religionen skal mest af alt bruges til at udløse den enkeltes indre kraft til optimering af personligheden. Her er Kristus eller kirken ikke vigtig," forklarer Iben Krogsdal og peger samtidig på et andet ugebladssegment – Hjemmet, Familie Journalen, Ude og Hjemme – hvor religion har en helt anden fremtrædelsesform:
"Læserne møder her mediatorer, clairvoyanter og auralæsere, der kan forklare mystiske hændelser og henvise til stærke, ydre magter. Ofte er læserne af disse blade ikke højtuddannede og i magtpositioner. Derfor præsenterer bladene dem også for religiøse forestillinger, hvor de er underlagt højere magter."
At kristendommen slet ikke har vundet indpas i ugebladsreligionen, overrasker ikke Rene Dybdal Pedersen.
"Kristendommen kom sent ud af starthullerne, da den spirituelle bølge ramte Danmark. Desuden bliver kristendommen ofte opfattet som rigid og statisk. Den stemmer ikke overens med det, folk efterspørger i dag, hvor det i høj grad handler om personlig udvikling."
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad