Der er nogle sider af sognepræst Inge Merete Gross´s læserbrev den 5. august, som jeg gerne vil kommentere.
Lad mig begynde med slutningen. Hun frygter, at der er mennesker, som aldrig vil blive døbt.
Man kunne så spørge: Og hvad så?
Der er perioder i historien, hvor et barn ikke kunne blive døbt hurtigt nok efter fødselen. Andre mennesker i andre religiøse sammenhænge har foretrukket voksendåben, med risiko for, at en person så ville dø inden dåben.
Der er naturligvis det forhold, at vi har dåbsbefalingen, men den tager jo ikke sigte på nogen bestemt alder, men pålægger de døbende at lære de døbte om kristendommen; altså gudsriget.

Folkekirken kan naturligvis ikke have noget ansvar for alle udøbtes kristendomsundervisning og kristelige opdragelse, men til gengæld har den ansvaret for oplæringen af dem, som den påtager sig dåbsansvaret af. Her er der endnu meget at leve op til.

Jeg er da ikke i tvivl om, at mange mennesker har det godt med at vide, at Gud har taget dem til sig. Det gør han vel med alle, og det kan voksne ikke-døbte vel også forstå.

Der er mange mennesker, som gerne vil have en handling knyttet til forskellige dele at kristenlivet. Derfor er der et utal af bevægelser, håndspålæggelser, knæbøjninger, vindrikning, påklædninger, kors og krusifikser, relikvier o.m.a, som kan hjælpe med at fastholde troen. Det gælder altså også dåben, hvor den "gamle Adam" symbolsk druknes, og man dukker op til en ny tilværelse med Gud.

Men der er kun een dåb.

Jeg er derfor meget enig med Inge Merete Gross, at der ikke skal være 2 ritualer. Da den faktiske situation indebærer, at der er flere voksne, som bliver døbt, ville det sikkert være bedre at tilpasse dåbsritualet, så det vil passe i alle aldersforhold.

Søren Hansen