Begge steder siger måske også noget om, hvorfor religion generelt ikke opfattes som en livsnødvendighed i et land som Danmark i dag. Selvom moderne sekulariseringsfilosoffer har konstateret, at modernitet og religion alligevel ikke er hinandens modsætning, kan man måske sætte spørgsmålstegn ved, om ikke velfærd og religion er. I hvert fald hvis det gælder velfærd forstået som en tryghedsfaktor.

Velfærden i Danmark har nemlig skabt en fundamental fornemmelse af tryghed, som gør, at vi ikke føler nogen fare eller bliver direkte konfronteret med ondskab i hverdagen og derfor heller ikke mærker behovet for Gud. Og dog. Det er vel ikke uden grund, at danske hospitaler efterhånden bliver betegnet som de nye kirker. Når katastrofen rammer i form af en dødelig sygdom eller anden lidelse, begynder mange at søge efter Gud. Men først når lidelsen sætter ind.

Det er selvfølgelig ubetinget godt, at vi har været i stand til at skabe et samfund, hvor livsvilkårene er i top, men bagsiden af medaljen er, at behovet for Gud bliver mindre, og forståelsen af ondskaben som en selvstændig realitet, som også har med det åndelige at gøre, forsvinder.

Vi registrerer ganske vist ondskab i form af terror, naturkatastrofer, vold og fattigdom, men der en tendens til, at ondskaben psykologiseres. Man forklarer det onde ud fra dårlig social opvækst og sygdomme, som er selvforskyldte på grund af forkert livsstil. En sådan udlægning kalder ikke på Gud.

Skal man da kun tro af frygt? Siger evangeliet ikke "Frygt ikke, tro kun"? Bestemt, men netop fordi kristendommen og evangeliet i allerhøjeste grad handler om et opgør med det onde og det djævelske i alle afskygninger. Evangeliet er en beskyttelse imod ondskab.

Tror man ikke på det ondes eksistens, der rammer selv de uskyldige i flæng, får man også svært ved at forstå, hvad man skal stille op med Jesu kors og det mysterium, som knytter sig til Guds egen lidelse. Når man ikke konfronteres direkte med det onde, bliver troen på Gud i en vis forstand også ligegyldig. Man forstår ikke, hvad Gud har gjort for mennesker gennem sit kors. Magelighed og den tryghed, som velfærden foregiver at yde, gør, at modtageligheden over for Guds kærlighed, hjælp og omsorg bliver mindre. Staten sørger for alt fra vugge til grav, så hvad skal vi med Gud? Det er velfærden, som har taget Gud fra os.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen