Data ud af kontekst. Synden er forandret

I Kristeligt Dagblad den 28. juli kommenterer Steen Marqvard Rasmussen en række udsagn, jeg blev citeret for i Kristeligt Dagblad den 26. juli. Han mener, at jeg fejltolker den udvikling i troen på synden, som kan læses ud af Den Danske Værdiundersøgelse.

Han hæfter sig ved, at cirka 24 procent af danskerne troede på synden i 1990, mens det var 21 procent i både 1999 og 2008. Da forskellen mellem 21 og 24 procent er lav, konkluderer han, at troen på synden reelt er uforandret. Det er for så vidt korrekt. Der er ingen umiddelbar grund til at mene, at troen på synden er blevet mindre fra 1990 til 2008.

Problemet er bare, at data er taget ud af kontekst. Jeg kommenterede udviklingen fra 1981 til 2008 og ikke kun fra 1990 til 2008. I 1981 troede 37 procent af danskerne på synden. Det faldt til 24 procent i 1990 og yderligere til 21 procent i 1999 og 2008. Set over det lange tidsperspektiv fra 1981 til 2008 er andelen af danskere, som troede på synden, faldet markant. Fra at det var over en tredjedel, som troede på synden, er det nu omkring en femtedel. Forandringen skyldes, at ældre troende generationer er blevet udskiftet med yngre og mindre troende generationer.

Værdiændringer sker ofte langsomt og over lang tid, og at begrænse sit udsyn til færre år vil alt andet lige formindske eller endda skjule de forandringer, som kan være sket, og det er, hvad der sker i Steen Marqvard Rasmussens tolkning af tallene.

Et andet problem er, at troen på synden ikke kan ses alene. Den skal ses i sammenhæng med troen på de andre kristne dogmer, folkekirken har: Gud, et liv efter døden, paradis og helvede. Den tolkning, jeg gav i interviewet, var en samlet tolkning af forandringerne i ovenstående troskompleks. Troen på synden er faldet, mens troen på et liv efter døden er steget (svagt). De andre dogmer er uændrede fra 1981 til 2008. Det tegner et samlet billede af en individualisering af troen, således at de 'rare' elementer prioriteres over de 'ubehagelige'.

Det efterlader så selve tolkningen af begrebet synden. Jeg har ikke p.t. adgang til data om danskernes tolkning af syndsbegrebet, så jeg kan ikke afgøre, om danskernes tolkning af synden har forandret sig fra 1981 til 2008. Med den individualisme, som er vokset frem de sidste mange år, ville det dog undre mig meget, om ikke det, som folk mener, når de svarer, at de tror på synden, er noget andet i dag, end det var i 1981.

Og jeg vil under alle omstændigheder stille mig stærkt tvivlende over for, at den femtedel af danskerne, der angav at tro på synden i 2008, alle mente, at kristendom stod og faldt med syndsbegrebet, fordi syndsforladelsen er grundlaget for nadveren. Det er de færreste kristne, som analyserer endsige 'forstår' kristendom; de 'nøjes' med at leve den.

Peter Lüchau er adjunkt på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier