Hjælpe-organisationer glæder sig over vand som menneskeret

"Hvis folk ikke har nogen rettigheder, kan de ikke bevæge sig ud af fattigdom. Så kan vi blive ved med at give bistand og nødhjælp. Men det, vi alle ønsker, er at give folk mulighed for et bæredygtigt liv, hvor de selv kan hjælpe sig ud af fattigdommen – og det kræver, at de har retten til mad, vand og jord," siger han.

Vedtagelsen af den nye resolution i FN har ganske vist ikke nogen folkeretlig, juridisk gyldighed. Der er ingen at klage til for de mange mennesker, som også i fremtiden vil leve uden adgang til rent vand. Men resolutionen er alligevel en betydningsfuld politisk markering, mener Institut for Menneskerettigheders direktør, Jonas Christoffersen.

"For det første er FN's anerkendelse et eksempel på, at menneskerettighedsfeltet stadig er under udvikling i politiske fora, og for det andet vil retten til vand nu fremover skulle tages i betragtning på linje med de øvrige økonomiske og sociale rettigheder. For det tredje bliver adgang til rent vand mere klart et element ved udformning af bistandsstrategier, politikdokumenter og som grundlag for fortalervirksomhed," siger han i en pressemeddelelse.

Også Læger uden Grænser ser resolutionen som et konkret redskab, når de arbejder ude i felten.

"Vi vil kunne referere til, at det internationale samfund mener, at det er en menneskeret at have adgang til rent vand. Det vil betyde, at nationale og lokale myndigheder vil føle sig ekstra presset til at sikre en bedre infrastruktur – herunder afløb og rent vand – i de relevante lande," siger direktør Michael G. Nielsen.

Internationale aftaler som denne har som regel ingen juridisk gyldighed. Derfor afhænger resolutionens gennemslagskraft i stedet af den bagvedliggende vilje, understreger han.

"Der findes jo ikke noget internationalt politi, der kan retsforfølge de lande, som ikke overholder internationale aftaler. Men det giver en større moralsk forpligtelse til at gøre noget, at man har dem," siger han.

holtze@kristeligt-dagblad.dk