Urimeligt at beskylde jøderne for at ville ødelægge muslimske helligdomme, skriver generalsekretær Ole Andersen, Ordet og Israel

SJÆLDENT HAR ET indlæg i Kristeligt Dagblad indeholdt så graverende urimeligheder, som Leif Munksgaards angreb på jøder og kristne Israels-venner den 28. juli.

1) Munksgaard er urimelig i sin generaliserende beskrivelse af jøder som mennesker, der ønsker at nedrive de muslimske helligdomme på Tempelbjerget. Staten Israel og det store flertal af jøder i Israel og resten af verden har ikke noget ønske om at ødelægge al-Aqsa-moskéen og Klippehelligdommen.

Da Israel erobrede Tempelbjerget i 1967, undgik man bevidst at ødelægge de muslimske helligdomme og lod med fuldt overlæg den muslimske ledelse af bjerget fortsætte. Også selvom denne ledelse senere har forsøgt at udelukke jøder og har ødelagt vigtige arkæologiske lag fra bjergets jødiske fortid.

Selv blandt de af de ortodokse jøder, der forventer et tredje tempel, vil mange sige, at det er noget, Messias må tage sig af til sin tid, og ikke noget, vi mennesker skal arbejde på nu. Alligevel forsøger Munksgaard at fremstille det, som om et væsentligt antal jøder i dag skulle ønske at ødelægge de muslimske moskéer.

2) Munksgaard er også urimelig i sin beskrivelse af kristne Israels-venner som mennesker, der "arbejder sammen med jøder for at ødelægge de to moskéer på 'tempelpladsen'" og opføre et nyt jødisk tempel, der ikke har plads til Jesus. Der er ikke mange kristne, den beskrivelse passer på!

Vel findes der kristne, som tror, at Gud en dag vil lade et nyt tempel blive opført. Men det betyder ikke, at de mener, at det er en opgave for os i dag. Det altovervejende flertal af kristne Israels-venner arbejder aldeles ikke på at ødelægge noget som helst på Tempelbjerget. Selvom Munksgaard ikke kan lide det, støtter vi Israel på mange måder, men sabotage af al-Aqsa er altså ikke en af dem!

3) Munksgaard er totalt urimelig i sin beskrivelse af årsagen til, at islamister ønsker Israel udslettet. Ifølge Munksgaard og hans muslimske ven skyldes det islamistiske ønske om Israels udslettelse nemlig de kristne Israels-venner (og jøderne)! Det er længe siden, at jeg har læst en så misforstået analyse, der blot vil hvidvaske islamister og tilsværte "kristne og jøderne".

Når det sunnimuslimske Hamas i sine skrifter begrunder kravet om Israels udslettelse, har det intet overhovedet med kristne at gøre. Det skyldes derimod Hamas' teologiske opfattelse af, at Palæstina af Allah for evigt er givet til muslimerne. Selve Israels eksistens er derfor i strid med Allahs vilje og i bund og grund en blasfemi.

Præcis det samme gælder Irans shiitiske præsident, Mahmoud Ahmadinejad. Når han i sine interview argumenterer for staten Israels udslettelse, sker det med henvisning til, at Israel er en blasfemisk kræftsvulst på jorden, som Allah kræver, at alle rettroende muslimer skal skære væk.

FORDI HAMAS' og Ahmadinejads tankegang bunder i deres forståelse af islam, ville den ikke ændres, om så alle palæstinensiske flygtninge fik lov at vende tilbage, alle jødiske bosættelser lå øde, eller alle kristenmand var døde! Kravet om Israels udslettelse bunder nemlig i islamisternes forståelse af islam. Derfor er det horribelt, at Munksgaard giver kristne og jøder skylden for det islamistiske had til Israel!

4) Til gengæld er Munksgaard egentlig rimelig, når han påpeger det ulykkelige i, at de palæstinensiske flygtninge fra 1948 aldrig har fået nogen kompensation. Alligevel ender også dette punkt i ren urimelighed.

For mens Munksgaard gør sig til fortaler for kompensation til de palæstinensiske flygtninge fra 1948, er han tilsyneladende ligeglad med de næsten lige så mange jøder, der måtte flygte fra den arabiske verden i årene fra 1945 til op i 1960'erne. Mange af dem har heller aldrig fået kompensation for de store værdier, de blev tvunget til at forlade. Munksgaard, hvorfor skal de palæstinensiske flygtninge have erstatning, mens de jødiske ikke skal?

Ole Andersen,

generalsekretær Ordet og Israel,

Palnatokesvej 11,

Frederikssund