Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde

En kvindelig missionær afholder gudstjeneste for massaier i Tanzania. Men er det forkert at kombinere udviklingsarbejde med forkyndelse? Foto: Scanpix.

-

Emneord for denne artikel

mission | forkyndelse | udviklingsarbejde | missionr | Sren-Pind
flexblock
11 debatindlæg Hold mig opdateret

Udviklingsminister Søren Pind (V) skal sikre, at danske missionsselskaber ikke forkynder i statsstøttet udviklingsarbejde, mener SF og Dansk Folkeparti.

Personlig tro og religiøs overbevisning skal gemmes godt væk, når udsendinge fra missionsselskaber og kirkelige organisationer arbejder med Danida-støttet udvikling i Den Tredje Verden.

Det er budskabet fra et flertal på Christiansborg, efter at Kristeligt Dagblad for nylig skrev, at danske missionærer og missionsselskaber ikke skelner klart mellem forkyndelse og udvikling i statsstøttet arbejde. Dansk Missionsråd, en paraplyorganisation for 30 danske missionsselskaber, har for eksempel formuleret etiske regler, som forsvarer, at statsstøttede udviklingsarbejdere forkynder blandt lokale. Det giver missionsselskaberne et "alvorligt problem", mener SF, der sammen med Dansk Folkeparti vil bede udviklingsminister Søren Pind (V) undersøge sagen.

"De har et problem, når de i deres interne etiske regler opfordrer til at missionere over for lokale og samtidig fortæller Danida, at de ikke forkynder. Vi forventer, at Danida undersøger, hvordan de bruger statspengene," siger SF's stedfortrædende udviklingsordfører, Anne Baastrup.

Ifølge Dansk Missionsråd er religion så vigtig en faktor i Den Tredje Verden, at udviklingsarbejdere styrker troværdigheden over for lokale samarbejdspartnere ved for eksempel at prædike i lokale kirker. Men den forklaring afviser Dansk Folkeparti, Konservative, Socialdemokraterne og Enhedslisten.

Annonce
"Når formålet er at arbejde med nødhjælp og udvikling, bør de kunne bevare vandtætte skotter mellem deres egen tro og deres arbejde. Jeg køber ikke, at det er nødvendigt at fortælle om sin tro eller at prædike for at kunne gennemføre udviklingsarbejde," siger Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Tina Petersen.

De Konservatives udviklingsordfører, Helle Sjelle, kalder det for "ærgerligt", at missionsselskaberne ikke overholder Danidas krav.

"Selvom det er svært at lade være med at forkynde, når troen fylder meget i ens eget liv, bliver de nødt til at gemme den væk, når de arbejder for Danidas penge," siger hun og bakkes op af Socialdemokraternes udviklingsordfører, Jeppe Kofod.

"Religion hører ikke til i Danida-støttet arbejde," fastslår han.

Regeringspartiet Venstre forsvarer missionsselskabernes sammenblanding af forkyndelse og udvikling.

"Det er utopisk og naivt at tro, at man kan holde tingene adskilt i verdens fattigste lande. Derude har religion en meget større betydning end herhjemme. Man ville gøre de fattigste lande en bjørnetjeneste, hvis man tog bistandskroner fra de kirkelige organisationer, blot fordi de blander tingene sammen. De kirkelige organisationer har et stærkt fundament i mange u-lande og leverer en meget effektiv udviklingsbistand. Og vil man lave effektiv udvikling, må man indimellem gå på kompromis," siger udviklingsordfører Karsten Lauritzen (V).

Generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen mener ikke, de danske politikere har forstået ret meget af virkeligheden i Den Tredje Verden.

"Virkeligheden i Den Tredje Verden er en anden end i de sekulariserede vestlige lande. Derude navigerer folk efter religion. Den giver os et fælles sprog med de lokale, og vi ville miste vores troværdighed i udviklingsarbejdet, hvis vi forsøgte at skjule religionen," siger han.

johansen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

religionsforskrækkelse

Morten, publiceret d.30/07 09:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde
At SF er imod religion, kan vel ikke overraske. Men at DF kører med på den vogn, er trist. Det er, som Jonas Adelin Jørgensen siger, sådan, at man ikke kan arbejde i et u-land uden at skulle bekende og debattere religion. Jeg har selv erfaret, hvordan nogle danskere i et u-land havde besvaret spørgsmålet om religion med, at de ikke havde nogen religion. De indfødte sagde undrende til mig: "Det er jo ligesom dyr! - man kan da ikke være menneske uden at have en religion!"
Det er så pinligt at se, hvordan sækulariserede Danida-arbejdere tramper på udviklingslandenes moral og tankegang i stedet for at tage befolkningens og dens religion alvorligt.
Selvfølgeligt skal missionsselskaberne ikke bruge udviklingsbistanden til at lokke folk med ved at favorisere de kristne. Det gør de vel heller ikke, for de bliver jo jævnligt kontrolleret af Danida.
Del Link

Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde

Astor, publiceret d.30/07 09:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde
"Det er så pinligt at se, hvordan sækulariserede Danida-arbejdere tramper på udviklingslandenes moral og tankegang i stedet for at tage befolkningens og dens religion alvorligt."

Nu kan man da sagtens have respekt og tage en befolknings religion alvorlig, uden at man nødvendigvis selv har en. Og der findes masser af eksempler på mennesker, der godt nok tager sin religion alvorlig, men ikke nødvendigvis andres.
Del Link

Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde

Morten, publiceret d.30/07 09:46 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde
Astor skrev:
"Det er så pinligt at se, hvordan sækulariserede Danida-arbejdere tramper på udviklingslandenes moral og tankegang i stedet for at tage befolkningens og dens religion alvorligt."

Nu kan man da sagtens have respekt og tage en befolknings religion alvorlig, uden at man nødvendigvis selv har en. Og der findes masser af eksempler på mennesker, der godt nok tager sin religion alvorlig, men ikke nødvendigvis andres.


Du har heldigvis ret i, at mange opfører sig anstændigt, selv om de ikke kalder sig religiøse. Desværre har du også ret i, at religiøse mennesker kan føre sig frem på en kedelig måde.
Min kommentar bygger på forhold, jeg har set. Her spørger man, om det skal være lovligt at udvise sin foragt religion, men ulovligt at vedkende sig sin religion?
Del Link

Stor kontrol.

Nederby Jessen, publiceret d.30/07 10:02 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde
I dag kanaliseres en hel del u-landsbistand via kirkeligt arbejde. Erfaringerne er, at den hjælp, der kommer ud ad den vej, er effektiv, bl.a. fordi kirkens folk på stedet er fortrolig med landet, kulturen og de mennesker, der modtager hjælpen.

Det er klart, at hjælpen ikke skal bruges "til at købe sjæle", men at holde religion fuldstændig ude af billedet er vanskeligt, ja vel nærmest umuligt.

I dag er der meget stor kontrol med anvendelsen af Danidamidler via rapporter og besøg på stedet. Dansk Missionsråds udviklingsafdeling, der hjælpere ansøgerne igennem Danida, er også med i kontrollen og den kontrol er effektiv. Derfor har man også en rimelig god garanti for, at den hjælp der kommer frem ad den vej, er effektiv hjælp.

Skal det nu ødelægges af religionsforskrækkelse som et led i devisen "al religion ud af det offentlige rum". Det er sørgeligt.

Det her handler om at hjælpe flest mulige mennesker bedst muligt og det har vist sig, at hjælpen via missionsselskaberne er effektiv.

Selvfølgelig sker der også meget godt nødhjælps- og udviklingsarbejde via andre organisationer, men hvorfor gribe ind og måske stoppe noget, der er effektivt?

Jeg går ind for, at endnu flere bistandsmidler kanalsieres frem via Missionsselskaberne.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde

Astor, publiceret d.30/07 10:27 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde
"Min kommentar bygger på forhold, jeg har set. Her spørger man, om det skal være lovligt at udvise sin foragt religion, men ulovligt at vedkende sig sin religion? "

Det kan jo godt gå hen at blive et dilemma; lige meget ens eget ståsted - men hvad gør man, når man møder en religion/tradition, hvis udøvelse forårsager store lidelser for befolkningen? Jeg tænker f.eks på lokale "heksedoktorer" der forhindrer brugen af moderne medicin osv. Skal man blot acceptere det? Eller hvad med den lokale "tradition" om at det have sex med en jomfru kurerer AIDS?

Lad mig præcisere - jeg er ikke ude på at hænge udviklingsarbejdere ud, jeg vil blot prøve at forstå og belyse de dilemmaer de måske befinder sig i daglig, som kan være svære for os herhjemme at forholde os til (og alt for nemme for os at "løse"?)
Del Link

Kristne må selvfølgelig ikke missionere!

bjarnebinee, publiceret d.30/07 20:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde
Selvfølgelig skal vi kristne ikke missionere for kristemdommen.
Rigtig dansk kristendom indebærer, at man skal være meget stille vedr. vores tro. Vi må endelig ikke støde andre og vi må endelig ikke mene, at vores tro er bedre end andres. Hvad vi muslimerne ikke sige, hvis vi fortæller andre omk det vi tror på.
Kunne Dansk Missionsselskab i det mindste ikke sige nogle pæne ord om islam samtidig med at man oplyser om kristendommen? Det må da være let, det gør store dele af folkekirken jo i forvejen i Danmark.
Er det for vanskeligt, så kan man jo bare rette henvendelse til f.eks biskop Kjeld Holm eller domprovst Anders Gadegaard.
De ved alt om, hvordan man samtidig tjener kristendommen og islam.
Utroligt at Dansk Folkeparti har kirkelige holdninger til fælles med SF.
Bjarne Jørgensen
Del Link

Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde

Christian Budde, publiceret d.31/07 01:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde
Så send dog nogen robotter derud, lille Anna, Tina, Helle og Jeppe. De er blottet for menneskelige følelser. Så kan man prøve at se, hvor meget kontakt de kan få med de mennesker, de skal hjælpe.
Eller hvad med at få lidt jordforbindelse. De bedste mennesker til at hjælpe andre er stadig de, der føler det som et kald. Jeg tror, det er et uvurderligt arbejde, disse mennesker udfører - bruger deres liv på. Og hvis man skulle have andre til det, tror jeg, at man kun fik en brøkdel hjælp for de samme penge. Så lad være med at røre ved dem af billigkøbte lommefilosofiske årsager!
Hvis I politikere havde blot halvt så meget oprigtig dedikation i jeres hverv, som mange af disse mennesker har ...
Hvis disse mennesker har haft en lang ugentlig arbejdstid med nødhjælpsarbejde, har de så ikke også ret til noget fritid, hvor de må lave, hvad de har lyst til? Det næste bliver vel, at alle ansatte i den sociale sektor herhjemme forbydes at beskæftige sig med noget religiøst i deres fritid. Dette skal dog ikke gælde muslimer, da det vil være religiøs diskrimination!
Del Link

Religion og u-lande

taus, publiceret d.31/07 08:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde
Missionering under alle former, alle steder og til alle tider er mangel på respekt for anderledes troende/tænkende og kan kun være af det onde. Hvis ulandsarbejderne bekræfter de indfødte i at deres skæbne ligger i hænderne på usynlige ånder, så fratager de dem initiativet til selv at forme deres skæbne. Overtroen er en del af forklaringen på at energisk og velment ulandsbistand mødes med fatalisme og defaitisme: Hvad kan det nytte, det er jo alligevel de åndelige magter der bevæger verden?
Nej, koncentrer u-landsarbejdet om praktiske tiltag der viser de indfødte at de kan selv: bygge brønde, huse, skoler, veje, dyrke deres marker, avle deres kvæg, opdage at skole og lærdom er vejen frem. At deres skæbne ikke er givet dem af åndelige magter, ej heller alene af en barsk natur, men i høj grad af ens egen vilje og energi. Billedet af mænd der dagen lang daser i skyggen af palmetræerne, mens kvinderne knokler i marken, må ændres totalt!
Del Link

U-lande og mission

Morten, publiceret d.31/07 11:01 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde
Taus modsiger sig selv. Man skal ikke missionere, og man skal missionere.
Problemet i u-landene er ofte, at religionen står i vejen for en forandring og en udvikling. Det er det, som den sækulære udviklingsbistand ikke tage alvorligt. Skal man virkeligt bringe en forandring, må man ind og pille ved folks tro. Det er også det, som taus siger. Men man kan ikke forandre folks tro, med mindre man kan henvise til en højere autoritt. Når hinduerne f.eks. ikke vil give slip på kastesystemet, fordi det er en del af religionen, må man henvise til en højere myndighed.
Det er i øvrigt en mærkelig forkvaklet forestilling, du har om missionærer, som om de skulle være underbegavede. Dem af slagsen, som jeg har mødt, har været rimeligt fornuftige mennesker.
Del Link

Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde

Astor, publiceret d.31/07 11:33 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk flertal kræver forkyndelse ud af udviklingsarbejde
" Men man kan ikke forandre folks tro, med mindre man kan henvise til en højere autoritt. "

Hvem og hvad tænker du på som værende en højere autorit og myndighed?
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock