Jeg går i den grad ind for demokratisk socialisme, at det nærmeste parti for mig burde være socialdemokratiet, men siden H.T.S. blev formand har det parti fjernet sig længere og længere væk fra det arbejdende folk med H.T.S. som bannerfører for et europæisk Danmark hvor det er kapitalens bagmænd med deres lobbyister, der sætter dagsordenen i stedet for befolkningen/vælgerne og jeg har hele tiden kun kunnet se et håb for Socialdemokratiet og Danmark og det er at partiet ledes af personer der forstår det store flertal.
Med det "repræsentative demokrati" vi har i Danmark er det jo vælgerforeningerne der bestemmer hvem vi kan stemme på og hvem der skal tegne de partier vi kan stemme på og i de senere år har jeg slet ikke kunnet identificere mig med noget parti da de alle handler ud fra magtbegær og jeg har krummet tæer mange gange når jeg har hørt H.T.S. udtalelser om at arbejde regeringen ud af dens kontorer samtidig med at hun nærmest hoppede for at blive fanget af TV kameraerne.
Helle du er ikke en kvinde af folket og hører bestemt ikke hjemme i et parti hvor demokrati og socialisme skal bevare det velfærdssamfund som smuldrer væk i øjeblikket og det endda ofte med socialdemokratiske stemmer så lad os få en ægte socialdemokrat i spidsen af partiet så alle de socialdemokratiske vælgere der har stemt på Dansk Folkeparti eller Socialistisk Folkeparti kan vende tilbage i folden.
Lad os få EU skepsis tilbage og bevarelse af fællesskabet så vi kan få stoppet det stigende antal af hjemløse og borgere, der ikke får den sygehusbehandling de har behov for.

Smutter??? Ha-ha!
Hun er bare som danskere er flest. Over 90% ville unddrage sig skat, hvis de kunne. Det hedder ikke snyde i dag. Glistrup var i sin tid den eneste, der turde reklamere med, at han udnyttede reglerne.
Vær dog et "mandfolk", Helle, stå frem og sig, at du bruger reglerne som alle andre. Se, hvor mange stemmer Glistrup scorede på det. Kan være, det er dér, de manglende stemmer til statsministerposten ligger.

Christian Budde skrev:

Ikke som de fleste danskere, men som de fleste typisk borgerlige vælgere, der med deres høje løn har mere modvilje mod at lade deres indtægt være med til at betale til velfærden.
De fleste laverelønnede, hårdtarbejdende går faktisk ind for højere skat hvis det kan bevare det sikkerhedsnet, som de borgerlige vil fjerne.
Glistrup bølgen var egoismens bølge!

"DET ER DEJLIGT AT VÆRE SOCIALDEMOKRAT". Ordene er Viggo Kampmanns, og de blev fremsat som afslutningen på hans tale, da han på Socialdemokratiets kongres i 1960, blev valgt som partiets formand efter H.C. Hansens tidlige død.

Kampmann havde sandelig grund til at have det dejligt. Ved valget i 1960 fik S ikke mindre end 42,1 % af stemmerne. Det er det næstbedste socialdemokratiske valgresultat nogensinde, kun overgået (med 4 %) af Staunings "Stauning-eller-kaos"-sejr i 1935. Ved valget i 1960 var det socialdemokratiske slogan "Gør gode tider bedre". Denne parole kunne være overskriften på en forklaring af, hvad velfærdspolitikken er for en størrelse. For selv om velfærdsstaten umiddelbart kan se ud til at være en liberal størrelse, var det socialdemokraterne, der med god rygvind af den højkonjunktur, Danmark red på i slutningen af 1950erne og hele 1960erne skabte det samfund, vi siden har kaldt "velfærdssamfundet". Målene var bedre levestandard for alle, bedre socialt sikkerhedsnet, mere kultur, bedre uddannelse og bedre sundhedsvæsen.
Dette samfund byggede på, at man overlod økonomien til markedskræfterne og konkurrencen. Politikerne kunne så nøjes med at regulere rammerne og afhjælpe de skader, den uhæmmede konkurrence kunne afstedkomme. Socialpolitik kom til at handle om at holde nogenlunde ro på bagsmækken, så politikerne fik fred til at holde kursen fast: Fremad, - og vel at mærke fremad for alle på én gang.
Velfærdspolitikken var ikke klassepolitik, ja det var knap nok fordelingspolitik. Kagen var stor nok til at alle kunne få deres bid: Egen bolig, egen bil, eget sommerhus, tv osv.

Nu er velfærdspolitikken mere end 50 år gammel. Og så er det naturligt at spørge, om det stadig er så dejligt at være socialdemokrat. I de sidste mere end 9 år har det været et politisk liv i opposition med det eneste møgvalg efter det andet.
Helle Thorning Schmidt har lige fra sit valg som socialdemokraternes formand påstået, at "Jeg kan slå Anders Fogh", nu Lars Løkke. Og meget har tydet på, at hun med flere mislykkede tilløb nu endelig ville kunne gøre det. Ikke mindst takket være fremgangen til det yderst opputunistiske, Socialistiske Folkeparti og dets karismatiske, men nærmest talblinde formand, Villy Søvndal.

Og så er Helle Thorning lige ved at tabe terrinen kort før målstregen.
Fordi hun tilsyneladende ikke har begrebet, at prisen for velfærdssamfundets overlevelse, er at vi alle bidrager efter evne til at betale regningen.

I hendes mand sag om, hvor han har opholdt sig hvornår og hvor længe, - en sag, der er altafgørende for familiens økonomi og dens bidrag til velfærdsregningen, - har hun afgivet så modstridende oplysninger til de danske myndigheder, at ingen evner at tro, at der er tale om "erindringsforskydninger" eller blot og bart "sjusk". Hun afgiver de ene oplysninger, når dét kan betale sig og de andre, når dét kan betale sig.
Det tror danskerne naturligt nok ikke skyldes dårlig hukommelse.

Inspireret af udenrigsminister Lene Espersen, hvis troværdighed er under mindst lige så stærkt pres som Helle Thorning Schmidts, vælger den socialdemokratiske statsministerkandidat nu at lægge sig fladt ned og råbe tidens mest anvendte mantra: UNDSKYLD.

Hvis politikere og embedsmænd i Køge spiser og drikker for mere end det dobbelte af det tilladte, hvis udenrigsministeren fejlbedømmer diverse møders betydning og hvis oppositionslederen afgiver løgnagtige oplysninger, så vælger de alle blot at sige undskyld og å regne med, at "det driver over".
Ingen vil tilsyneladende tage nogen konsekvens af deres handlinger. Det er blevet en ynkelig politisk diciplin at sige undskyld flere gange om dagen.
Denne mangel på ansvarlighed bidrager med urimelig kraft til at forøge en politikerlede, der truer hele det repræsentative, danske folkestyre.æ

Nu må Helle Thorning spørge sig selv, om det virkelig er så dejligt at være socialdemokrat, at det er nødvendigt med alle kræfter at klynge sig til magten eller til håbet om at få den.

Hvis Helle Thorning - hvornår det nu bliver - IGEN taber et folketingsvalg er hun færdig i politik. Det ved hun sandsynligvis godt selv. Og selv ikke hvis hun vinder valget vil hendes troværdighed være uskadt. Netop troværdighed bliver et centralt emne i den kommende (eller igangværende) valgkamp.
Og troværdighed vil fortsat være et centralt emne også i næste valgperiode.

Derfor Helle Thorning:
Overlad ledelsen af Socialdemokratiet til en troværdig politiker. Jeg skal nok lade være med at kloge mig på, hvem det skal være.

Men det skulle gerne være én, der kan få den gennemsnitlige socialdemokratiske vælger til igen at kunne sige "Det er stadig dejligt at være socialdemokrat".

Carsten Snedsted.
pens. socialrådgiver, Odense.