Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Jehovas Vidner behandles med epo til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jehovas Vidner behandles med epo

Bent Aage Rasmussen tilhører Jehovas Vidner og blev behandlet med epo, erythropoietin, efter at han mistede fem liter blod under en nyreoperation for tre år siden. Epo er det dopingmiddel, som cykelrytteren Bjarne Riis og en række andre sportsudøvere ulovligt har taget, men det bruges også i situationer, hvor Jehovas Vidner siger nej til blod, fordi det fremmer blodets iltbindende røde blodlegemer. --

- Johnny Anton Wichmann/Scanpix.

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Flere medlemmer er inden for de seneste 10 år døde i Danmark, fordi de har nægtet at blive behandlet med blod. De behandles med dopingmidlet epo, men behandlingen er utilstrækkelig

Læger behandler i stigende grad Jehovas Vidner og andre mennesker med epo, som er det dopingmiddel, den tidligere cykelrytter Bjarne Riis og andre sportsudøvere ulovligt har taget. Men epo er ikke altid tilstrækkelig behandog flere Jehovas Vidner har i de seneste år mistet livet, efter de har sagt nej tak til at blive behandlet med blod.

Det var også tæt på, at den 64-årige Bent Aage Rasmussen, der er Jehovas Vidne, døde for tre år siden. Han blev behandlet med epo på Svendborg Sygehus, efter at han havde mistet fem liter blod under en nyreoperation, der pludselig gik galt.

"Lægen kom til at beskadige den store blodåre ved nyren, så jeg mistede fem liter blod. Jeg var i fuld narkose. Så da jeg vågnede, vidste jeg ikke selv noget om, at jeg var på vej til at dø," fortæller Bent Aage Rasmussen.

Andre Jehovas Vidner har ikke været lige så heldige. Ifølge Henrik Schmidt, overlæge på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling ved Odense Universitetshospital, behandafdelingen tre-fire Jehovas Vidner om året med epo. Men det går ikke altid godt. De seneste 10 år har han oplevet omkring fem patienter dø i forbindelse med operationer, fordi de ikke har fået tilført blod. I år døde et Jehovas Vidne under en hjerteoperation:

Annonce
"Der var indgået en aftale på forhånd om ikke at give blod til patienten, og det overholder vi. Derfor havde jeg ikke personlige problemer med, at patienten døde," siger Henrik Schmidt, der peger på, at man inden for de seneste 10 år bruger behandlingen med epo betydeligt mere end tidligere.

Niels Borregaard, professor på Rigshospitalets Hæmatologisk Klinik, hvor patienter med blodsygdomme behandles, fortæller, at klinikken behandler Jehovas Vidner med epo, når det er nødvendigt. Men meget ofte er det ikke muligt at behandle med epo:

"Vi giver ikke blodtransfusion, når de ikke ønsker det. Har de behov for at få blod, kan vi give epo. Men det er ikke altid, det hjælper. Ofte mangler patienterne de celler, som epo skal virke på, og der er derfor ikke effekt af epo. Tit skal der gives blod, når de har sygdomme, der rammer de røde blodlegemer, og dem kan man ikke bare trylle frem med epo. Så må de klare sig uden."

Han peger på, at Jehovas Vidner, der lider af leukæmi, er meget udsatte, fordi de både nægter at modtage behandling med røde blodlegemer og behandling med blodplader, som man giver for at få blodet til at størkne.

"Til Jehovas Vidner kan vi hverken give blodplader eller røde blodlegemer ved kemoterapi, og behandling med epo virker ikke i dette tilfælde med kemoterapi. Så de kan være i stor risiko for at dø."

Gerhard Nielsen, sekretær i Jehovas Vidners Hospitalsinformation, kender ikke til de fem dødstilfælde, men han mener, det er en overforenkling at påstå, at de er døde, fordi de ikke har fået blod. Han tror, de er døde på grund af uhelbredelig sygdom, eller fordi det ikke lykkedes at standse deres blødninger.

Gerhard Nielsen mener godt, trossamfundet kan forsvare at sige nej til blod, selvom det kan koste livet:

"Der er noget, der er vigtigere end livet. Er man religiøs, vil man forstå, at ens forhold til Gud er højere end livet. For det er Gud, der kan give én livet igen. Og det er ham, vi ønsker at være gode venner med."

Jehovas Vidner slutter i dag flere ugers landsstævne, der har været holdt i Silkeborg og Herlufmagle, hvor mere end 15.000 Jehovas Vidner har deltaget.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

HVORFOR IKKE FÅ LAGRET DIT EGET BLOD ???

niels anton daam, publiceret d.01/08 11:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner behandles med epo
En del af det medicinske personale har på forskellig måde selv fået lagret dele af deres eget blod,som kan benyttes i tilfælde af, at de skal have blodoverførsel, - derved forebygger man en hver form for overførsel af uheldige smittekilder, der kunne tænkes at være i almindeligt blod i blodbanken.

Hvorfor benytter mennesker,der har en eller anden religiøs eller etisk modvilje imod andet blod, sig ikke af denne samme ordning, så de på den måde får deres eget blod ind i årene.

Det koster naturligvis noget at få blodet opbevaret, men det må da være bedre end at "underskrive" sin egen dødsdom.

Niels Anton Dam,
pensionist.
Præstø.
Del Link

Jehovas Vidner behandles med epo

Maj, publiceret d.01/08 15:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner behandles med epo
niels anton daam skrev:
En del af det medicinske personale har på forskellig måde selv fået lagret dele af deres eget blod,som kan benyttes i tilfælde af, at de skal have blodoverførsel, - derved forebygger man en hver form for overførsel af uheldige smittekilder, der kunne tænkes at være i almindeligt blod i blodbanken.

Hvorfor benytter mennesker,der har en eller anden religiøs eller etisk modvilje imod andet blod, sig ikke af denne samme ordning, så de på den måde får deres eget blod ind i årene.

Det koster naturligvis noget at få blodet opbevaret, men det må da være bedre end at "underskrive" sin egen dødsdom.

Niels Anton Dam,
pensionist.
Præstø.


Hej der findes blandt andet andre behandlingsmuligheder for Jehovas Vidner, f.eks. ved brug af en Cell-Saver, hvor man bruger den til at rense blodet, hvor den bliver ført tilbage i kroppen...

Jeg tænker lidt på, at der er vel også folk som har fået blodtransfusion, som dør af det... Så der er ingen 100 % garanti for at overleve uanset hvad, hvis man får blod eller ej, når man er alvorligt syg...
Del Link

Behandling

Budowski, publiceret d.02/08 19:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner behandles med epo
I stedet for at behandle Jehovas vidner med EPO, har jeg et bedre forslag: Hvad med at behandle Jehovas vidner med fornuft.
Del Link

Jehovas Vidner behandles med epo

himmel, publiceret d.02/08 20:01 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner behandles med epo
Maj skrev:

Jeg tænker lidt på, at der er vel også folk som har fået blodtransfusion, som dør af det... Så der er ingen 100 % garanti for at overleve uanset hvad, hvis man får blod eller ej, når man er alvorligt syg...


Der røg proportionssansen lige en gang...
HALLO
Du skal såmend nok se at der er flere der overlever med en transfussion, end uden.

Er det Jehovas vidner der har proppet sådan en sludder kommentar ind i dit hovede ?
Del Link

Hykleri om blod

Viveca, publiceret d.05/08 02:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner behandles med epo
Som så meget andet med religion, hykleri. "Det står i Bibelen ..." at man ikke må nyde blod. Der står ikke noget om EPO. Godt, det siger vi ikke nej til, i Jehovas Vidner. Godt forslag, at behandle medlemmer af sekten med FORNUFT, men det lægemiddel er religiøse mennesker, eller hvad man nu kan kalde dem, immune overfor.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock