Niels Borregaard, professor på Rigshospitalets Hæmatologisk Klinik, hvor patienter med blodsygdomme behandles, fortæller, at klinikken behandler Jehovas Vidner med epo, når det er nødvendigt. Men meget ofte er det ikke muligt at behandle med epo:

"Vi giver ikke blodtransfusion, når de ikke ønsker det. Har de behov for at få blod, kan vi give epo. Men det er ikke altid, det hjælper. Ofte mangler patienterne de celler, som epo skal virke på, og der er derfor ikke effekt af epo. Tit skal der gives blod, når de har sygdomme, der rammer de røde blodlegemer, og dem kan man ikke bare trylle frem med epo. Så må de klare sig uden."

Han peger på, at Jehovas Vidner, der lider af leukæmi, er meget udsatte, fordi de både nægter at modtage behandling med røde blodlegemer og behandling med blodplader, som man giver for at få blodet til at størkne.

"Til Jehovas Vidner kan vi hverken give blodplader eller røde blodlegemer ved kemoterapi, og behandling med epo virker ikke i dette tilfælde med kemoterapi. Så de kan være i stor risiko for at dø."

Gerhard Nielsen, sekretær i Jehovas Vidners Hospitalsinformation, kender ikke til de fem dødstilfælde, men han mener, det er en overforenkling at påstå, at de er døde, fordi de ikke har fået blod. Han tror, de er døde på grund af uhelbredelig sygdom, eller fordi det ikke lykkedes at standse deres blødninger.

Gerhard Nielsen mener godt, trossamfundet kan forsvare at sige nej til blod, selvom det kan koste livet:

"Der er noget, der er vigtigere end livet. Er man religiøs, vil man forstå, at ens forhold til Gud er højere end livet. For det er Gud, der kan give én livet igen. Og det er ham, vi ønsker at være gode venner med."

Jehovas Vidner slutter i dag flere ugers landsstævne, der har været holdt i Silkeborg og Herlufmagle, hvor mere end 15.000 Jehovas Vidner har deltaget.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk