Når kirken skal følge med tiden

Når mange af den katolske kirkes holdninger i vor tid forekommer besynderlige, så er det fordi kirken ikke mener, at det i sig selv er en god sag at "følge med tiden". For eksempel mener kirken stadig ikke, at det er en god idé at ordinere kvindelige præster, jævnfør de sidste ugers debat.

Og selvfølgelig er det ikke altid en god idé at ville "følge med tiden". I 1934 i Tyskland nægtede den evangeliske kirke at "følge med tiden". I Barmer-bekendelsen undsagde en gruppe evangeliske præster og teologer den nazistiske statsideologi, de fulgte ikke "med tiden" - og det var en god idé.

I 1945 havde USA færdigudviklet atombomben. I de følgende år fulgte en del andre lande "med tiden" og anskaffede sig også atombomber, det var en dårlig idé. Altså det at følge med tiden er ikke i sig selv en god idé.

Har den katolske kirke så aldrig "fulgt med tiden"? Jo, det har den i høj grad. For eksempel var den første bog, der blev trykt med Gutenbergs nye teknik, Bibelen i 1453.

På trods af, at kirken den 21. april 1841 forbyder anvendelse af magnetisme, tillader kirken alligevel den 28.juli 1847 anvendelsen af magnetismen som "et naturligt middel". Og i vor tid har Vatikanet en radiostation, en tv-station og en velfungerende hjemmeside; intet af det var muligt uden magnetisme.

På Peterspladsen er opstillet to kæmpestore fladskærme. Paven flyver med jetfly, og han kører i bil, han kører ikke mere i hestevogn! Et andet sted, hvor kirken har fulgt med tiden, er i teologien om aflad. Historisk er det påfaldende at se, hvordan begrundelsen for aflad – kirkens skat af gode gerninger, som kan uddeles efter behov – nøje har fulgt udviklingen af det tidlige bankvæsen i Italien.