Mangel på almen viden i ortodokse skoler

Debatten om de ortodokse skoler i Israel tager til. Junis kompromisløsning i sagen om den ortodokse skole i byen Emmanuel, hvor børn med europæisk baggrund skilles fra børn med mellemøstlig baggrund i klasseværelserne, har ikke fået israelerne til at holde sig fra at tale om de ortodokse skoler. Tværtimod. Sagen om skolen i Emmanuel, der ligger på Vestbredden, har givet anledning til fornyet fokus på de ortodokse skoler. Især fra mediernes side. Og situationen ser ikke lovende ud.

Ifølge en undersøgelse foretaget af dagbladet Yediot Aharonot får mindst halvdelen af de ortodokse lærere dumpekarakterer, når det gælder almen viden. Halvdelen af de adspurgte lærere svarede forkert på 5 spørgsmål ud af 10 og kunne for eksempel ikke hverken sige den første linje i nationalsangen, forklare hvem Napoleon var eller gøre rede for, hvad sabbat (lørdag) hedder på engelsk.

De ortodokse skoler skaber vrede blandt store dele af den israelske befolkning, fordi skolerne modtager økonomisk støtte fra staten, selvom der ikke bliver undervist i de mest basale fag på de fleste af skolerne.

I et interview med Yediot Aharonot siger en af de lærere, der har deltaget i undersøgelsen, at han tjener en god løn ved at undervise i matematik, hebraisk og en smule om templets ødelæggelse.

Til spørgsmålet, om der også bliver undervist i engelsk, litteratur eller historie på skolen, er svaret entydigt "nej".

"Indholdet er designet til den ortodokse befolkning. Vi underviser ikke i zionisme," siger den ortodokse lærer fra Jerusalem, som dagbladet har givet navnet Alef.