Nu har Helle Johannessen tydeligvis ikke en videnskabelig baggrund, hun er jo også professor i humanistisk sundhedsforskning, men er den lægelige behandling ikke evidensbaseret kunne lægen jo lige så godt ordinere brugen af amuletter ...

Iflg. en artikel i British Medical Journal fra 2007, der har undersøgt 2.500 konventionelle medicinske behandlinger er der kun evidens for virkning i 17% af behandlingerne.

46% har tvivlsom effekt og resten har ingen virkning eller er direkte skadelig.

Ved ikke hvilken gruppe brugen af amuletter vil høre under?

Jeg så en artikel, hvor det hævdes, at selv kemobehandling ikke er videnskabeligt dokumenteret. Og det forstår man godt. Man kan vel næppe lave dobbelt blindforsøg med kemogift. Derfor skal man ikke værre arrogant over for andre behandlinger, hvor man bruger almindelig fornuft, for at se om noget virker.

L.H. skrev: Hej L.H.

Det er nu altså slet ikke rigtigt. Ifølge de opdaterede tal fra i år, så er der for:
11% af behandlingerne, meget overbevisende evidens for positiv effekt,
23%, hvor der er evidens for, at der sandsynligvis vil være positiv effekt.
07%, hvor der er evidens for positiv effekt, men hvor det er afgørende med individuel afvejning og vurdering pga. tilsvarende risiko for negativ virkning.
46%, hvor der ikke er tilstrækkelig data eller data af tilstrækkelig kvalitet til at kunne sige noget endnu.
05%, hvor der er evidens for, at der sandsynligvis vil være ineffektiv eller skadelig virkning.
03%, hvor der er meget overbevisende evidens for enten ineffektiv eller skadelig virkning.

Relevansen af denne oversigt er særligt af faglig art pga. antallet af sygdomme og antallet af nye behandlinger. Det gælder derfor om at se på hvilken effekt en specifik behandling har frem for at drage forhastede konklusioner.

På denne af British Medical Journals sites: http://clinicalevidence.bmj.com/
...kan man se hvilken effekt, der er påvist af de enkelte behandlinger. Øverst i højre hjørne kan man navigere (forudsætter desværre login)

Ift. artiklen, så tager Professor Jørgen Olsen, i mine øjne, lidt luften ud af dens overskrift, når han forklarer hvordan de studerende ikke undervises i at bruge alternativ behandling, men derimod i kosttilskud og naturlægemidler og de komplikationer der kan opstå mellem det alternative og så læge-ordineret medicin. Ikke nok med det, så drejer det sig om bare 6 timers undervisning i løbet af hele kandidatuddannelsen.

Mvh ChristianF

kilde: http://clinicalevidence.bmj.com/ceweb/about/knowledge.jsp
http://clinicalevidence.bmj.com/ceweb/about/guide.jsp

Hvis en læge skulle være helt oprigtig omkring hvad formålet med hans/hendes virke er, ville det så ikke være at 'gøre sig selv overflødig'? Er formålet med behandling ikke at gøre en patient rask og hjælpe patienten til at forblive rask? Hvis man opnåede det som læge, ville man så ikke have savet den gren over, man selv sidder på?

Vores sundhedsvæsen bliver større og større i stedet for mindre - hvilket formål er det så egentlig man arbejder efter: At tjene penge eller helbrede patienter? Raske patienter er der jo ingen indtægt i for sundhedssektoren!

Hvis sundhedsvæsenet var gennemgribende oprigtigt interesseret i at helbrede deres patienter og som følge deraf villig til at miste arbejdet og indtægten, så ville man vel undersøge og bruge enhver metode, der kunne forbedre behandlingsresultater, uanset om var alternative eller ej!!?

Det kunne måske tænkes, at modstanden fra det etablerede system mod at kikke på alternative løsninger bunder i en frygt for, at alternative metoder virker og potentielt kunne sende alle i det etablerede system ud i arbejdsløshed!? Det kan vi vel ikke have - for vi skal jo også tænke på arbejdsløshedskøen.

Mvh
Søren Refstrup

StoffritDK skrev: Hej Søren.

Det er da som regel en rigtig god idé at satse på behandling, der rent faktisk har vist sig at det virker.

Uanset om det er mine tænder, min nyre eller hvad det end er... så vælger jeg selvfølgelig den behandling, der har vist sig at virke bedst.

Derfor går de fleste af os til læge, når/hvis vi hoster blod op. Vi har brug for hjælp, der har vist sig at virke!

Mvh ChristianF

StoffritDK skrev:
Ja, hvis man først har været syg een gang, og er blevet rask, så bliver man jo aldrig syg igen, vel?!??

Ved at holde folk raske, så folk lever længere og er produktive, så sikre lægerne netop deres egen indkomst.
Og alternative behandlere er jo ikke ligefrem billige...


Alternativ behandling kaldes "alternativ" for det enten er bevist ikke at virke, eller ikke er bevist at virke.
Hvis det var bevist at virke, ville det ikke blive kaldt "alternativ behandling", det ville blot blive kaldt "behandling".
Det er f.eks. tilfældet med masser af medicin baseret på stoffer fundet i planter. Og mon ikke det blev betragtet som "alternativt" at give sømænd citrusfrugter for at helbedre skørbug. Og Florence Nightingale blev vist også betragtet som "alternativ" fordi hun mente hygiene havde en betydning.


Nærmere en frygt for at spilde penge som kunne være brugt på virksom behandling.

I de sidste 10 år har det amerikanske "National Center for Complementary and Alternative Medicine" brugt ca. $2.5 milliarder på at undersøge et utal af forskellige alternative behandlings metoder, og er kommet frem til at der ikke rigtigt er nogen af dem der virker. Nåja, ingefær kan reducere kvalme, men det er stor set også alt.

http://www.dcscience.net/nccam-2-billion-spent-ABC-news.pdf

Den "ikke-alternative" medicin, og herunder den dobbelte blindtest, har jo forlængst bevist sin værdi: der lever ca. 5 gange så mange mennesker idag som for 150 år siden, og børnedødeligheden i Vesten er reduceret til nogle få % af hvad den var tidligere. Kinesisk urte-medicin og akupunktur har ikke helt de samme succeshistorier...

ChristianF skrev:

Hej Christian,

Man kan vel ikke være så sikker på at få en hjælp, der virker, når det kun er 11% af behandlingerne, der med sikkerhed virker - ifølge opgørelsen fra dit indlæg ovenfor!?

Mvh Søren

StoffritDK skrev:
Burde det ikke nærmere være 11+23=34%?

Og hvad dækker de tal over? Det ser ud til at være 34% af 2500 behandlingsmetoder, og i så fald er flertallet af de behandlingsmetoder nok nogle som meget få patienter kommer i forbindelse med, da de mest almindelige lidelser vel behandles med relativt få, velafprøvede behandlinger.

Det skal så sammenlignes med alternative behandlingsmetoder, som slet ikke har nogen virkning, bortset fra placebo, en virkning som de konventionellen behandlingsmetoder også har, men som ikke er medregnet i BMJs opgørelse.

Hvem siger, at alternative metoder ingen virkning har - jeg tror det er løse rygter! Den eneste måde man i dagens Danmark kan vide om alternative metoder har en virkning er ved selv at prøve dem og selv afgøre det, fordi de alternative metoder ikke bliver undersøgt nogen andre steder i sundhedsvæsenet. Og hvorfor gør de ikke det - fordi der ikke findes penge til at finansiere det - de offentlig budgetter til det er så forsvindende små, at reelle undersøgelser ikke finder sted - og virksomhederne er selvsagt ikke interesseret i naturlige midler, da de ikke kan patenteres og derfor ikke udgør noget indtjeningspotentiale af betydning.

Et eksempel på en behandlingsmetode, der hører under det alternative område og som faktisk virker rigtig godt er den såkaldte EDTA behandling, som tilbydes patienter, der lider af åreforkalkning. På denne webside: http://www.lnsnatur.dk/videoer.shtml ligger denne video: http://video.google.com/videoplay?docid=7162121014654085628#, som giver et indblik i, at metoden faktisk er ganske effektiv, men vort sundhedssystem har uden nærmere begrundelse afvist at se nærmere på den. Mon der findes andre forklaringer på det, end at vort sundhedssystem ønsker at beskytte egne allerede indbyggede faglige og økonomiske interesser?

Et andet forhold kunne siges at være, at vore kroppe er udviklet i pagt med og sammen med naturen gennem mio af år - den har jo så at sige tilpasset sig til at udnytte, benytte og leve med de stoffer, der findes i naturen. Det er et brud på den lange tradition, at vi så nu gennem de seneste 150 år har fundet på, at udvikle naturfremmede stoffer til helbredelse. Ingen kender langtidseffekter af stofferne og langtids krydsvirkninger mellem forskellige af disse stoffer. Hvem kan med nogen sikkerhed sige, at disse stoffer ikke helt eller delvist er årsag til de stigninger i tilfælde af kræft, åreforkalkning og sukkersyge, som vi oplever i disse år?

Folkesygdomsproblemerne kan også meget vel helt eller delvist skyldes forhold udenfor sundhedsvæsenet - i forhold til for 150 år siden er der sket en radikal ændring af vores fødevareproduktion - monokultur, pesticider og kunstgødning kan meget vel have ændret fødevarernes sammensætning på det molekylære plan i en sådan grad, at det har uoverskuelige konsekvenser for vort helbred på længere sigt - næppe nogen kan med nogen sikkerhed påstå, at dette forhold ikke har medvirket til forøgelsen af forekomsten af folkesygdommene af i dag!