Dansk Folkepartis udspil om blandt andet nye stramninger på integrationsområdet giver gennemslagskraft i medierne og hovedrysten hos Venstre og De Konservative
Traditionen tro har sommerferien i år lagt den politiske bane i Danmark temmelig øde hen - bortset fra to kvindelige partiformænd, der har nok at se til. Og traditionen tro fylder Dansk Folkeparti banen ud med markante udmeldinger og udspil, der er svære at sluge for Venstre og De Konservative.
Denne sommer har DF indtil videre krævet 24-årsreglen strammet til en 28-årsregel, der vil betyde, at danske statsborgere skal være 28 år for at få en udenlandsk ægtefælle til landet. At der skal oprettes en integrationskommission, der hvert år beregner, hvad ikke-vestlige nydanskere koster samfundet. Og senest har DF krævet, at tilsynet med landets sosu-assistenter skærpes efter sommerens sager om svigt i hjemmeplejen.
"Dansk Folkeparti gør det hér hvert år i agurketiden. De kommer med en lang række udspil, og det er ganske genialt, fordi medierne ikke har ret meget at skrive om. Selvfølgelig er der Helle Thorning- Schmidt og Lene Espersen lige nu, men den politiske substans i sommerdebatten er ret begrænset. Man kan kun undre sig over, at de andre partier ikke i højere grad gør som Dansk Folkeparti," siger Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
Han tvivler på, at målet er at realisere kravene:
"Pointen er nok lige så meget at eksponere partiet."
I hvert fald kolliderer kravene med Venstre og De Konservative på både det praktiske og ideologiske plan.
Dels vil stramningerne være særdeles kostbare at gennemføre. Dels er de skridt i retning af et kontrolsamfund, som regeringspartierne har svært ved at acceptere.
Venstres integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech, har eksempelvis sagt, at det strider imod hendes menneskesyn, at man begynder at gøre bestemt grupper op i kroner og øre med en integrationskommission.
Partifællen Ejvind Vesselbo, der er miljøordfører og kultursociolog, sammenfatter DF's krav som "spil for galleriet."
"Jeg har fulgt udviklingen de otte år, hvor vi har været i regering, og der har mønstret her gentaget sig. Egentlig er Dansk Folkeparti ligeglade med, om udspillene bliver gennemført. De følger sjældent op på dem, men vender altid tilbage til udlændingespørgsmålet, som de ved virker i dele af befolkningen," siger han.
Kravet om en 28-årsregel mod tvangsægteskaber er ifølge Ejvind Vesselbo et oplagt eksempel. Han henviser til tal fra Integrationsministeriet, der viser, at 497 personer fra Tyrkiet og Pakistan blev familiesammenført i 2009, efter Udlændingeservice havde vurderet risikoen for tvangsægteskab. Samme år blev der givet omkring 65.000 opholdstilladelser i Danmark.
Derfor er det ifølge Vesselbo proportionsforvrængning af dimensioner, når Dansk Folkeparti udlægger det som løsningen på landets integrationsproblemer at hæve alderen for familiesammenføring.
"Jeg mener, man mister noget af argumentationen, når man begynder at diskutere, om Dansk Folkepartis udspil er udtryk for et godt eller ondt menneskesyn, fordi den nemmeste måde at blotlægge hulheden i deres politik er ved at gå ind i fakta."
Ifølge De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, afsporer Dansk Folkeparti værdikampen ved at køre den ud på overdrevet.
"Vi har efterhånden nået grænsen for, hvor meget man kan lovgive om. Nu handler det om at tage fat på udemokratiske holdninger, som man ikke kan lovgive sig ud af. Det virker som om, at Dansk Folkeparti er desperate efter at finde nye områder at stramme på," siger Naser Khader.
Det lykkedes ikke i går at få en kommentar fra DF's leder, Pia Kjærsgaard.
beck@kristeligt-dagblad.dk