Biskop Elisabeth Dons Christensen mener, at præster bør hjælpe med at forebygge skilsmisser
- Foto:arkiv
Nanna Schelde |
3. august 2010
Præster supplerer i stigende grad teologien med uddannelser inden for sex og parforhold. Flere bør følge trop, mener biskop
Sexolog. Parterapeut. Familierådgiver.
Flere præster føjer i disse år samlivsrelaterede titler til visitkortet for at blive klædt på til at hjælpe par med ondt i forholdet. Dermed bliver den klassiske sjælesorg målrettet den moderne families problemer. Samtidig eksploderer forskning i området "kroppens teologi".
"Krops- og seksualetikken har været forsømt i præstegerningen. Det er væsentligt, at vi som præster har mere at byde på i samtalen, siger sognepræst i Grundtvigs Kirke, Karin Wellejus, som i øjeblikket går på Joan Ørtings sexologuddannelse i København.
Hun er ikke ene om at gå den vej. Center for Familieudvikling, der uddanner fagfolk til at undervise i, hvordan man kan tage vare på parforholdet, har oplevet en stigende søgning fra præster. Siden 2002 har 41 præster uddannet sig der.
"Præsternes motivation er som regel, at de møder parrene til livets store fest, brylluppet, men de erfarer jo også, at rigtig mange par får problemer på den længere bane. Præsterne ønsker redskaber til at give parrene hjælp i hverdagen og ikke bare til festen," fortæller koordinator Mariann Uhrlund Due.
Mødet med sognebørn i parforholdskrise ansporer præsterne til at få mere viden om sex og samliv. Sognepræst i Hejnsvig, Frands Pedersen, har hjemmesiden VIPsamliv, hvor han tilbyder kurser for nuværende og kommende ægtepar. I løbet af fire år har 40 par været på kursus hos ham. Kun ét par er på den tid blevet skilt igen, og skilsmisseprocenten i området er faldet markant.
"Mit engagement skyldtes en frustration over, at der var så mange skilsmisser, der gik ud over børnene. Som præster kan vi bruge den berøringsflade, vi allerede har, og udtænke nogle gode tilbud som netværksgrupper til nygifte. Vi skal støtte parrene, så det hele ikke bare handler om at holde ud, men også om at holde af," forklarer Frands Pedersen.
Sognepræst og klinisk sexolog Benedikte Vejlby Baggesgaard er enig.
"Som præster har vi vielsessamtaler og yder sjælesorg, når liv er sværest. Det er ikke fremmed for os at tale om parforholdet," siger hun.
Samme holdning har biskop i Ribe Elisabeth Dons Christensen, der har holdt et utal af foredrag om samliv.
"Som kirke og pårørende har vi overladt parrene til sig selv i stedet for at støtte dem. Jeg er ikke imod skilsmisse, men jeg synes, der er for mange af dem. Derfor er det vigtigt, at vi som præster er bevidste om at bruge flere kræfter på forebyggende arbejde. Det er et grundkodeks hos mig selv, at vi skal støtte brudeparrene lidt mere uden dog at blive moralens vogtere," siger hun.
Peter Lodberg, studieleder på Det Teologiske Fakultet i Århus, vurderer, at der i fremtiden vil være stor efterspørgsel på specialiseret sjælesorg:
"Præsteembedet bliver mere mangfoldigt. Der er en forventning om, at præster på linje med psykologer vil kunne klare mere specielle problemstillinger."
schelde@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad