Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Afghanistans kvinder frygter for en fremtid med Taleban til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afghanistans kvinder frygter for en fremtid med Taleban

Emneord for denne artikel

Afghanistan | aisha | NATO
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En historie i Time Magazine om den skamferede 18-årige afghanske pige Aisha vækker debat om, hvorvidt Afghanistans kvinder vil blive ladt i stikken, hvis de internationale tropper trækker sig ud af landet

Den amerikansk anførte invasion af Afghanistan i 2001 blev ikke iværksat for at standse Talebans undertrykkelse af kvinder. Men tilstedeværelsen af udenlandske tropper i snart ni år har sat større fokus på de afghanske kvinders vilkår.

Senest har beretningen i det kommende nummer af det amerikanske nyhedsmagasin Time om lemlæstelsen af den 18-årige Aisha - sammen med et rystende foto af den skamferede unge kvinde på forsiden - givet anledning til debat om, hvorvidt en fremtidig tilbagetrækning af vestlige soldater vil skade de afghanske kvinders vilkår.

Efter ordre fra Taleban fik Aisha skåret næse og ører af med en kniv af sin egen ægtemand, fordi hun havde været "ulydig". Hendes skæbne er med til at øge bekymringen for, hvad der vil ske for kvinderne, hvis det lykkes for Taleban-bevægelsen at genvinde indflydelse i Afghanistan.

Ifølge Sima Samar, der er direktør for Den Uafhængige Afghanske Menneskerettighedskommission, frygter mange afghanske kvinder, at undertrykkelse af kvinder automatisk vil finde sted i de områder, hvor Taleban står eller vil komme til at stå stærkt.

Annonce
"Under Taleban-bevægelsen var der mere stabilitet, men spørgsmålet er, hvad prisen for denne stabilitet var. Halvdelen af befolkningen var praktisk talt i fængsel på det tidspunkt," siger hun.

Men situationen i Afghanistan er mere kompliceret end som så. Undersøgelser viser, at mange af de pigeskoler, der var forbudte under Taleban-styret, og som senere åbnede efter den vestlige invasion, har stået tomme siden 2003-2004 på grund af den skrøbelige sikkerhedssituation.

For nogle er det et bevis på, at de vestlige troppers tilstedeværelse ikke kan garantere de afghanske kvinders rettigheder. Heller ikke, selvom kvinder nu ved lov er garanteret mindst 25 procent af pladserne i parlamentet ved valg. Kritikere af de vestlige troppers tilstedeværelse i Afghanistan føler sig provokeret af den overskrift, som Time Magazine bragte på forsiden sammen med billedet af den 18-årige Aisha. Direkte oversat lyder overskriften: "Hvad sker der, hvis USA forlader Afghanistan?"

Steve Burns er leder af et amerikansk netværk af 160 organisationer, der forsøger at fremme social retfærdighed og fred. Han peger på, at skamferingen af Aisha og mange andre lignende tilfælde har fundet sted til trods for, at amerikanske og andre landes tropper opholder sig i Afghanistan.

"Overskriften i Time Magazine kunne lige så godt have været: Hvad sker der, hvis USA bliver i Afghanistan?" skriver Steve Burns på sin personlige blog på internettet.

Orzala Sharif fra De Afghanske Kvinders Netværk mener, at kampen for kvinders rettigheder i Afghanistan ene og alene er et afghansk anliggende.

"Jeg tror ikke, at nogen udenlandsk magt kan komme her og befri mig. Den eneste effektive udfordring til de kvindehadende religiøse fundamentalisters onde idéer er lighed mellem kønnene. Og det er kun de afghanske kvinder, der kan fremme den idé," siger hun til hjemmesiden rethinkafghanistan.com.

allan@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​