Flere præstefyringer vil blive sendt til Ombudsmanden

Folketingets Ombudsmands behandling af sagen om Mette Villads Christensen bliver næppe den sidste. Flere sager om afskedigelse af sognepræster vil i fremtiden blive indbragt for Ombudsmanden, vurderer eksperter i kølvandet på ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansens historiske afgørelse. Retsteolog Kristine Garde har fulgt sagen om Mette Villads Christensen tæt. Hun kalder sagen for meget speciel og uden fortilfælde.

"Vi har så få paragraf 43-sager, at det i sig selv er et særtilfælde. Denne komplicerede sag er ekstra speciel, fordi den ifølge Ombudsmanden ikke kan gennemføres som en paragraf 43-sag på grund af manglende dokumentation på væsentlige punkter. Det drejer sig blandt andet om årrækken og omfanget af de dybtgående problemer mellem præst og menighed," siger Kristine Garde.

Tjenestemandslovens paragraf 43 taler om, at man kan afskedige en sognepræst, hvis der mellem præsten og menigheden i en årrække har eksisteret dybtgående uoverensstemmelser.

"Paragraffen, også kaldet ?skilsmisseparagraffen?, placerer ikke skylden for problemerne entydigt hos en af parterne. Det betyder, at en præst, der er afskediget efter denne paragraf, har bedre mulighed for at få et nyt embede i forhold til en afskedigelse, som placerer skylden hos præsten. At skilsmisseparagraffen fortsat kan benyttes, betragter jeg som et gode for præsterne," siger Kristine Garde.

Hun vurderer, at der er en mere udbredt tendens i samfundet til at benytte Ombudsmanden, og hans arbejdsområde er vokset betydeligt de senere år. Også i præstesager inddrager man ham hyppigere end tidligere.