Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Den samarbejdskrise i tre små nordjyske sogne, der for halvandet år siden førte til afskedigelse af den lokale sognepræst, er eksempel på en type konflikt, der stort set ikke kan løses i folkekirken under de nuværende forhold. Folketingets Ombudsmands opsigtsvækkende underkendelse af Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed og biskoppen som tilsynsmyndighed må vække mere end bare jubel hos dem, der har kritiseret afskedigelsen af sognepræsten. Afgørelsen viser, at det er meget vanskeligt at skille sig af med en præst, også selvom præsten har bragt sig på kant med sognet og har tømt kirken for menigheden.

Ombudsmandens 46 sider lange juridiske redegørelse og vurdering er ingen hvidvaskning af præsten og giver ikke grundlag for den påstand, der har været fremført, nemlig at sagen alene beror på sladder og bagvaskelse og udtrykker systemets magtbrynde over for en enkelt præst. Præstefyringen underkendes, fordi det kræver et umådeligt veldokumenteret materiale at afskedige en præst. Men Ombudsmanden noterer som det første i sin konklusion i den komplekse sag, at det er hans opfattelse, at der er klare oplysninger om dybtgående uoverensstemmelser mellem sognepræsten og et stort flertal af de øvrige medlemmer af menighedsrådene. Han mener bare ikke, at det er klart dokumenteret, at det var præstens angiveligt aparte og uvenlige fremtoning, der skulle være årsag til, at to menighedsråd trådte tilbage, at kirkegangen i løbet af få år blev halveret, og at flere ansatte i kirken sygemeldte sig.

Ombudsmandens kendelse kan man glæde sig over, fordi den viser, at det er muligt for menige borgere at gå op imod systemet, sådan som den afskedigede sognepræst har gjort. Men afgørelsen viser også, at folkekirken med de tjenestemandsansatte præster er en låst institution, som har uhyre svært ved at håndtere konflikter mellem præst og menighed.

En af Ombudsmandens indvendinger i sagen er, at der kun lå dokumentation for samarbejdsvanskeligheder for knap to år, hvilket ikke er nok til en afskedigelsessag. Det betyder reelt, at en menighed med den nuværende lovgivning ikke kan slippe af med en besværlig sognepræst, før alle reelt er slidt op af årelange konflikter.

Sagen er en begmand til provst, biskop og kirkeminister, men den bør få til følge, at der arbejdes med nye ansættelsesformer i kirken, som giver biskopperne mulighed for at flytte på en præst, der er kommet på kollisionskurs med sin menighed. Præster skal selvsagt være sikret mod tåbelige menighedsråds luner, men det giver ikke mening, at de skal være sikret på en sådan måde, at det sætter livet i deres sogne over styr.
bjer

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock