Mesterlig skildring af banaliteter

4/6


Kvinde lever i ægteskab, der keder hende. Kvinde møder spændende håndværker. Kvinde og håndværker indleder affære.

Så kort kan plottet i instruktøren Catherine Corsinis film "Lykken er lunefuld" ridses op, men der er nu mere i den end som så.

Den britiske Suzanne, spillet af Kristin Scott Thomas ("Jeg har elsket dig så længe" og "Den anden søster"), har levet det meste af sit voksne liv i Sydfrankrig sammen med sin velhavende ægtemand, Samuel (Yvan Attal), og deres to børn. Overklasselivet keder hende, og hun beslutter at genoptage sit gamle erhverv som fysioterapeut, hvilket naturligvis kan klares, uden hun forlader hjemmet unødvendigt. Hendes mand får bygget en klinik til hende i et af havens udhuse, og til at lede arbejdet hyres den spanske Ivan (Sergi López).

Den mere rå og umiddelbare håndværker bliver for forstadsfruen hurtigt mere interessant end den småarrogante, slipseklædte ægtemand, og Suzanne beslutter at forlade ham.

Man skal ikke lade sig snyde af en bogs omslag eller af en films simple fortælling. Kristin Scott Thomas er eminent i rollen som Suzanne og grund nok til at se filmen. Hun tager os med på en følelsesmæssig rutschetur, der er så ægte, at man føler med hende gennem den voksende interesse, den vanvittige forelskelse, de store tvivl, stædigheden, afmagten, håbløsheden, apatien og til sidst desperationen.

Det er intet under, at hun blev nomineret til en César for rollen. Filmens øvrige skuespillere gør også arbejdet glimrende, især er Yvan Attal god som den nederdrægtige og patetiske ægtemand. Eneste anke er de sidste ti minutter, der ender på en lidt for solbelyst mark. Den åbne afslutning kunne være skåret tidligere, men der er tale om en film, der sætter sig.

dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk

Lykken er lunefuld. Frankrig. Instruktion: Catherine Corsini. 86 minutter. Premiere over hele landet i dag.