Kristian Nielsen Kaptain var seks år, da han tog sin mor i hånden og gik i kirke for første gang. Begge hans forældre sad i menighedsrådet i Visborg ved Hadsund, og selv gik Kristian i søndagsskole. En tidstypisk, gennemfolkekirkelig familie anno 1930.
I dag viser kalenderen 2010, og Kristian Nielsen Kaptain er 86 år. Han er stadig flittig kirkegænger og har nu selv sat sig i et menighedsråd. Med sine 86 år er Kristian Nielsen Kaptain mere end 10 år ældre end gennemsnitslevealderen for danske mænd, og det er der flere forklaringer på, mener han selv. Han træner både i motionscenter, går stavgang og læser tre aviser hver dag, for det handler om at holde sig beskæftiget. Og han er overbevist om, at hans kirkelige aktiviteter har en effekt.
"Min tro og kirkegang betyder helt sikkert noget for, at jeg har levet så længe. Troen giver en indre ro, så man ikke hidser sig op og bruger unødige kræfter på bagateller. Den indre ro gør det nemmere at skille væsentligt fra uvæsentligt. Kirken tilbyder et meget sundt fællesskab, og hvis ikke det havde været der, havde jeg nok fundet mere opslidende fællesskaber," siger han.
Kristian Nielsen Kaptains overbevisning er ikke grebet ud af den blå luft, for såvel danske som internationale undersøgelser har de senere år slået fast, at tro og kirkegang har en positiv effekt på både livsglæde og levealder.
Den mest prominente undersøgelse er foretaget af Harold G. Koenig, professor i psykiatri og grundlægger af The Center for Spirituality, Theology and Health på Duke University i USA, og udkom i juli 2010. Harold Koenig har gennemgået 2500 undersøgelser af sammenhængen mellem tro og helbred fra engelsksprogede tidsskrifter de seneste 10 år, og konklusionerne er både talrige og opsigtsvækkende: Veluddannede, gifte kirkegængere kan leve op til 10 år længere end gennemsnittet, kirkegængere dør sjældnere af hjertekarsygdomme, kirkegængere er mindre depressive, og religiøse personer oplever større mening med livet.
Herhjemme står religionspsykolog Peter la Cour fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet bag den mest markante undersøgelse. Undersøgelsen, der omfattede 734 danskere, viste i 2005, at kirkegængere levede længere end gennemsnittet. Kvinderne levede mere end to år længere end gennemsnittet på 79,2 år, mens mændene levede halvandet år længere end gennemsnittet på 74,9 år. Og forklaringen hang ikke sammen med livsstil, for de mandlige og kvindelige kirkegængere både røg og drak lige så meget som undersøgelsens øvrige deltagere og var endda mere overvægtige.
"Jeg vil slet ikke hævde, at Gud belønner dem, der går i kirke, men kirkegang kan give en form for indre ro. Eksempelvis har det vist sig, at meditation giver en indre ro, der nedsætter blodtrykket, og det samme kan ske ved kirkegang over længere tid. Det skal være en meget konkret ro, og man kan ikke bare sige, at roen gør det alene, men kirkegang giver et mere sammenhængende verdensbillede og derigennem kommer roen," siger Peter la Cour.
Den indre ro, som Peter la Cour beskriver, og som Kristian Nielsen Kaptain oplever, er kernen i religions og kirkegangs helbredende effekter. Kristian Nielsen Kaptain nyder fortsat selv godt af den indre ro, men han har også forsøgt at lade dens gavn smitte af på andre. Inden sin pension arbejdede han som chef for det kørende danske postvæsen, hvor han som leder benyttede de forsonende værktøjer, han hørte om fra kirkebænken.
"Kirken giver en god evne til at indgå i fællesskaber og fungere sammen med mennesker. Derigennem har jeg udbygget min sociale forståelse, og det har jeg sammen med roen kunnet bruge som leder," fortæller han.
At bruge den indre ro konstruktivt nikker sygeplejerske Prylle Karlsen genkendende til. Hun har siden 2003 arbejdet på Rigshospitalets afdeling for alvorligt syge kræftpatienter. Selv er Prylle Karlsen ikke troende, og hun mener heller ikke, at patienterne bliver hverken mere eller mindre religiøse, når alvorlig sygdom rammer dem. Hun finder det dog uhyre interessant, at tro bogstaveligt kan flytte bjerge af dårligdom.
"Jeg har altid tænkt, at krop og sjæl hænger sammen, og at det handler om at se lyset frem for mørket i livet. Herinde ser vi også en klar tendens til, at de patienter, der er positivt indstillede, når de bliver indlagt, klarer sig bedre igennem sygdommen. På den måde handler det jo om at have håbet og troen," siger Prylle Karlsen.
Religionssociolog Nadja Ausker beskæftiger sig også med alvorligt syge kræftpatienter på Rigshospitalet. Hun er ph.d.-studerende og undersøger i øjeblikket yngre kræftpatienters religiøse og eksistentielle tanker. Hun fortæller, at patienterne ikke nødvendigvis bliver mere religiøse, når kræftsygdommen rammer dem, men de, der i forvejen er religiøse, benytter deres tro til at bearbejde sygdommen.
"De venter ikke på mirakler, men på at finde mening med sygdommen. De sætter ikke deres lid til, at troen skal redde dem, men troen bruger de til at tackle sygdommen og skabe en meningsvej," fortæller hun.
Men kan det nu være rigtigt, at noget så flyvsk og udefinerbart som religiøsitet og kirkegang har positive effekter for helbredet? Det kan det til en vis grad, mener Knud Juel, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed og Danmarks førende forsker i levealder. Han pointerer, at det er vanskeligt at isolere den helbredsmæssige effekt af religiøsitet, og at livsstil spiller en stor rolle, men han medgiver, at religiøsitet kan have en positiv effekt.
"Et godt socialt netværk og deltagelse i foreningsliv hænger sammen med et bedre helbred. Og det at være religiøs hænger ofte sammen med at være del af et netværk. Det er for usikkert at vurdere præcis, hvor stor en rolle religiøsitet spiller i helbredsspørgsmål, men de religiøses sociale netværk og livsstil gør, at flere religiøse grupperinger falder godt ud i en række undersøgelser," siger han.
De religiøses og kirkegængernes bedre helbred handler rigtigt nok om livsstil. Men det er upræcist at sige, at det så kun handler om livsstil. For det handler også om, hvilke åndelige og teologiske forhold den sunde livsstil er udtryk for, mener Niels Christian Hvidt, lektor i teologi og formand i sammenslutningen Netværk for Forskning i Tro og Helbred på Syddansk Universitet. Han refererer til kommende norske og ungarske undersøgelser, der viser, at kirkegængere har lavere blodtryk og mindre risiko for at udvikle depressioner end gennemsnitsbefolkningen. Det er et tydeligt billede på, at kirkegang er positivt forbundet med helbredet, mener han.
"Som jeg ser det, handler det om en større, indre sammenhæng, som den sunde livsstil er et udtryk for. De religiøse tanker gør, at mennesket bedre tager vare på sit liv. Jeg tror, man vil finde, at der i troen er en indbygget sund livsstilskultur," siger han.
Niels Christian Hvidt ser kirkegang som et udtryk for menneskets åndelige univers. I det univers kommer troen først, og det vil være overfladisk kun at opfatte troens påvirkning af helbredet som sund livsstil eller kirkeligt fællesskab, mener han.
"Psykisk og fysisk helbred har enormt meget med tro at gøre. Det handler om at finde indre sammenhængskræft, og på det psykologiske plan ligger der en dyb hvile i at vide, at man hører til. Noget basalt tryghedsgivende og meningsskabende, der kommer til udtryk i flere former for sundhed."