Justitsminister Lars Barfoed (K) lægger nu op til for at ændre de såkaldte blasfemi- og racismeparagraffer. Paragrafferne kriminaliserer dels forhånelser af religion og dels truende, forhånende eller nedværdigende udtalelser om andre menneskers race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse samt tro og seksuelle orientering. Men begge paragraffer kan ifølge justitsministeren misbruges.

Om racismeparafraffen siger Lars Barfoed: "Man må tage debatten om, hvorvidt racismeparagraffen i for stor udstrækning begrænser ytringsfriheden. Om man risikerer, at den bruges som et politisk instrument til at holde folk, der mener noget andet end én selv, nede med deres synspunkter. Det er ikke meningen med paragraffen. Derfor er det helt rimeligt med en diskussion om dens udformning," siger han.

"Jeg har heller ikke noget imod at diskutere blasfemiparagraffen. Det er de samme overvejelser, der gør sig gældende her," siger Lars Barfoed.

Racismeparagraffen, der også kendes som straffelovens paragraf 266B, diskuteres i øjeblikket særlig intenst, efter at Statsadvokaten for København forleden rejste tiltale mod formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, for udtalelser om, at muslimer voldtager deres egne børn. Dansk Folkepartis folketingsmedlem Jesper Langballe blev i begyndelsen af juni tiltalt for at have støttet Lars Hedegaards udtalelser.

Justitsministeren understreger, at hans udmelding ikke er en vurdering af anklagemyndighedens tiltale mod Lars Hedegaard og Jesper Langballe, men har principiel karakter:

"Der har været eksempler på, at nogen i debatten har truet med eller faktisk har anmeldt nogen for at overtræde racismeparagraffen på et grundlag, som jeg synes er på kanten. Derfor skal man overveje, om der er grundlag for nogle ændringer."

Ændringsforslag til racismeparagraffen vil blive drøftet på et møde i den konservative folketingsgruppe, inden det nye folketingsår begynder i starten af oktober. Og justitsministeren vil lave et oplæg med "pro et contra", altså en opgørelse af fordele og ulemper ved den nuværende formulering af paragraffen. Med i hans overvejelser tæller, at ændringer ikke må kollidere med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller andre bestemmelser om bekæmpelse af racisme, som Danmark har forpligtet sig til at efterleve. Ligeledes er det ifølge Barfoed vigtigt at sende klare signaler til borgere i Danmark af fremmed herkomst om, at de betragtes som ligeværdige. Men samtidig må racismeparagraffen altså ikke være et politisk instrument til at begrænse andres ytringsfrihed.

Hvordan ændringerne konkret kan udformes, afhænger ifølge Lars Barfoed af den kommende debat og en nærmere juridisk undersøgelse af paragraffen.

Dog afviser justitsministeren på forhånd den model, som Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt har luftet. Nemlig at politikere i praksis skal undtages, fordi udtalelser, der er fremsat i en politisk debat eller med et politisk motiv, skal friholdes fra at være omfattet af racismeparagraffen af hensyn til den offentlige debat i et demokratisk samfund.

"Jeg vil lytte til alle de synspunkter, der kommer i debatten. Men vi kan ikke gå så langt som til at fritage folk, blot fordi de kalder sig politikere. Så kan man omvendt sige, at man er politiker, så snart man deltager i en politisk debat. Og så kan man jo sige hvad som helst med henvisning til det," lyder det fra justitsministeren.

beck@kristeligt-dagblad.dk