Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Grønt lys for børneægteskaber i Malaysia til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønt lys for børneægteskaber i Malaysia

Islamisk råd i Malaysia har givet tilladelse til at piger under 16 år kan blive gift.

- Scanpix

Fakta

Sharia i Malaysia

Det juridiske system i Malaysia er todelt, hvor den islamiske shariadomstol kan retsforfølge...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

islam | sharia | Malaysia | brnegteskaber | det-Islamiske-Rd | Ivy-Josiah
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Islamisk råd i delstat i Malaysia har besluttet, at piger under 16 år kan blive gift. Aktivister fordømmer beslutningen

Mindreårige piger i Malacca er gifteklare.

Det fastslår det indflydelsesrige Islamiske Råd i den sydlige delstat i Malaysia. Hidtil har mindstealderen for indgåelse af ægteskab været 16 år for piger og 18 for mænd, men med rådets afgørelse kan der gives dispensation, skriver avisen New Straits Times.

Mindreårige kan herefter indgå ægteskab, hvis den islamiske shariadomstol i delstaten og forældrene tillader det.

Beslutningen har udløst et ramaskrig blandt aktivister, der kæmper for kvinders rettigheder i landet.

Annonce
"Børneægteskaber er det samme som pædofili. Vi skruer tiden tilbage. Vi skal ikke tillade børneægteskaber," siger Ivy Josiah, direktør for aktivistgruppen Kvinders Hjælpeorganisation, ifølge de internationale nyhedsbureauer.

Rådet begrunder sin beslutning med, at det skal hindre sex før ægteskabet. Der er problemer med unge ugifte piger, som bliver mødre, samt nyfødte, der efterlades.

"Det er et praktisk træk, der skal forhindre ugifte teenagemødre og andre sociale problemer," siger rådets leder, Datuk Seri Mohd Ali Mohd Rustam, til avisen, der også skriver, at 174 muslimske, ugifte kvinder i Malacca fødte i årets seks første måneder. Alle er piger under 20 år.

Problemerne med nyfødte, der efterlades, fik for nylig lokalregeringen til at erklære, at den har planer om at oprette en særlig skole for muslimske, gravide teenagere.

Planen har også fået en hård medfart af aktivistgrupper, og nu mener Ivy Josiah fra Kvinders Hjælpeorganisation, at tiden er kommet, hvor Rustam skal gå af som leder af Det Islamiske Råd.

"Det er et knæfald, et tilbageskridt. Denne mand bør gå af," siger hun og tilføjer, at Malaysia har en lov om, at alle under 18 år er børn, og at børneægteskaber vil fratage dem både uddannelse og retten til at vælge en partner.

Malaysia har omkring 28 millioner indbyggere, hvoraf 60 procent er muslimer. Ikke-muslimer, blandt andre hinduer og buddhister, hører under de føderale love, mens den muslimske befolkning hører under de islamiske love og de straffelove, der er i kraft i hver af landets 13 delstater.

/ritzau/

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Muslimer må ikke konvertere væk fra islam

Per Erik Rønne, publiceret d.05/08 10:14 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grønt lys for børneægteskaber i Malaysia
Malaysia har omkring 28 millioner indbyggere, hvoraf 60 procent er muslimer. Ikke-muslimer, blandt andre hinduer og buddhister, hører under de føderale love, mens den muslimske befolkning hører under de islamiske love og de straffelove, der er i kraft i hver af landets 13 delstater.

Artiklen glemmer at der er afsagt en højesteretsdom med stemmerne 2 mod 1, hvorefter muslimer skal have de islamiske domstoles tilladelse til at forlade islam. Blot at ansøge om det gør de disse domstole i stand til at idømme den der ønsker tilladelsen genopdragelseslejr, indtil ansøgningen frafaldes. Ja, domstolene kan endda helt i overensstemmelse med sharia tildele dem dødsstraf.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock