Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Grænser for ytringer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grænser for ytringer

Forbud mod blasfemi og racisme skal bevares, skriver Chefredaktør Erik Bjerager

- Leif Tuxen.

Emneord for denne artikel

racisme | blasfemi | grnser | Lars-Hedegaard | Jesper-Langballe
flexblock
9 debatindlæg Hold mig opdateret

Forbud mod blasfemi og racisme skal bevares, skriver chefredaktør Erik Bjerager

Det er svært at se, hvordan domstolenes håndtering af racismeparagraffen og forbuddet mod blasfemi er med til at hindre den frie debat her i landet. Sagen mod først Jesper Langballe (DF) og nu formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, har vakt debatten om afskaffelse af begge paragraffer i straffeloven til live igen. De to debattører er nu tiltalt for racisme, fordi de i generelle vendinger har sagt, at piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres fædre, onkler og fætre. Om de kan dømmes, afgør domstolene, men man kan sagtens have en direkte og konfrontatorisk islamdebat uden at lave grove, dækningsløse generaliseringer, der hetzer en mindre befolkningsgruppe.

Historien rummer talrige skræmmende eksempler på, at nedsættende generaliseringer om minoriteter har ført til racisme og forfølgelse. Holocaust i Nazityskland, folkemordet i Rwanda og den etniske udrensning på Balkan fulgte efter en periode, hvor mindretallene var blevet lagt systematisk for had. Det er denne generaliserende hetz mod befolkningsgrupper, som begrænses af racismelovgivningen.

Annonce
Hvad skulle formålet i øvrigt være med at fjerne både racisme- og blasfemiparagraffen? Nogle debattører påstår, at lovgivningen i dag forhindrer en karsk samfundsdebat. Det er svært at se, når man følger, hvad der rent faktisk siges og skrives i landets aviser og på internettet. Andre påstår, at den politiske debat begrænses, fordi den er i færd med at blive gjort til domstolsjura. Men heller ikke det er tilfældet.

Hvis det skulle vise sig, at den eksisterende lovgivning kan misbruges til at begrænse den politiske debat, må loven revideres, og det har justitsminister Lars Barfoed (K) nu lagt op til at få belyst. Domstolene har indtil nu været restriktive i deres brug af racismeparagraffen, for der er god tradition for, at ikke mindst den politiske debat har meget vide rammer.

Danmarks internationale omdømme har - berettiget eller uberettiget - i de senere år lidt skade. En afskaffelse af forbuddet mod racisme vil ikke bare stride mod de FN-konventioner, Danmark har tiltrådt, men også være et signal om, at der her i landet er frit slag for at hetze minoriteterne. En fjernelse af forbuddet mod blasfemi, der i øvrigt ikke er blevet håndhævet siden 1930'erne, vil tilsvarende signalere åben klapjagt på religiøse mennesker. Det vil hverken være klogt eller i landets interesse.

Begge forbud bør opretholdes, fordi de signalerer, at man i en civiliseret kultur lægger bånd på sig selv. Den begrænsning skader ikke debatten, men er en ramme om ytringsfriheden, der sikrer, at vi kan leve i et åbent og tolerant samfund.

bjer
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Naturligvis bør begge forbud opretholdes.

Nederby Jessen, publiceret d.06/08 09:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grænser for ytringer
Jeg er meget enig med Erik Bjerager, når han i dages leder skriver, at forbud mod såvel blasfemi som racisme bør opretholes. Begrænsningen skader ikke debtten, men er derimod en ramme om ytringsfriheden, så vi kanlevet i et åbent og tolerant samfund.

Det er retssagerne mod Jesper Langballe og Lars Hedegaard, der har fået debatten om en afskaffelse til at blusse op igen. De to sager handler begge om grove, generelse udtalelser om muslimer

"Man kan sagtens", som Erik Bjerager skrive, "have en direkte og konfrontatorisk islamdebat uden at lave grove, dækningsløse generaliseringer, der hetzer en mindre befolkningsgruppe."

De to retssager går i gang, fordi vi må have slået fast, at der er grænser for, hvad man kan tillade sig at slynge ud om en hel befolkningsgruppe. Og den mulighed bør vi også have i fremtiden.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Blasfemiloven er ude af trit med et moderne samfund.

Budowski, publiceret d.06/08 09:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grænser for ytringer
Blasfemiloven er ude af trit med et moderne samfund.

Ligesom majestætsfornærmelse, tilhører det en tid hvor magthaverne bestred deres magt med vold.
At vedkende sig en religion er i dag et frit valg, ligesom musiksmag og kunstsmag. Det er noget den enkelte føler er rigtigt. At forlange at ingen må stille spørgsmål eller latterliggøre ens valg er urimeligt.
Kirken bør ikke have den magt for ikke at blive kritiseret.
For den enkelte bør der heller ikke være nogen særlig beskyttelse for ikke at blivet kritiseret for sine overnaturlige forestillinger.
Vi bør diskutere politik, børneopdragelse, kunstindkøb, madvaner og religion.
Det er ikke rimeligt at nyde en særlig beskyttelse, bare fordi at man føler et eller andet guddommeligt klarsyn. Det er alt for nemt sluppet.
Del Link

Lige min mening

Birch, publiceret d.06/08 13:01 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grænser for ytringer
Fuldstændig korrekt opfattelse.
Danmarks omdømme HAR lidt skade, fuldt berettiget, i den senere tid.
Bevæbnet politi i en dansk kirke! Vist ikke sket i flere hundrede år! Sidst det skete var Danmark næppe et frit, demokratisk land. Og årsagen!
Hjælpeløse mennesker. Hvor er det kristne sindelag blevet af? Endda med én og samme minister for både Kirken og Integrationen.
Sagen mod J. Langballe og L. Hedegaard er netop beviset på, at vi skal beholde et værn mod den slags generaliseringer, historien taler sit tydelige sprog.

Hvad ville der ske, hvis vi f.eks. påstod, at alle jazz-elskere var pædofile???
Eller alle country-elskere var utro???
Hermed støtter jeg også B. Nederby Jessens indlæg.
Til "Budowski" kan jeg kun sige: Ville du gerne man helt frit kunne genere alle, der f.eks. nød en pilsner over hækken sammen med naboen?
Man kunne f.eks. starte en hetz og påstå, at den slags mennesker alle er alkoholikere, skal behandles og dermed alle er "nasser..." på samfundet, for til sidst at få et forbud mod "bajere over hækkene"??
Er det den fremtid, vi ønsker i Danmark?
Behold disse paragraffer, de er et værn mod den slags mennesker/udtalelser.
Tænk på ordet "glidebane" i denne forbindelse.
Del Link

Grænser for ytringer

johanneså, publiceret d.06/08 13:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grænser for ytringer
Nederby Jessen skrev:
"Man kan sagtens", som Erik Bjerager skrive, "have en direkte og konfrontatorisk islamdebat uden at lave grove, dækningsløse generaliseringer, der hetzer en mindre befolkningsgruppe."


Men hvad når en religion selv indeholder grove, dækningsløse generaliseringer, der hetzer en befolkningsgruppe ?. Fx. at jøder og kristne er efterkommere af aber og svin, eller at vantro skal dræbes hvorend de findes?.
Del Link

Beskyt mennesker. Religioner har ikke brug for beskyttelse

Erik Nielsen, publiceret d.08/08 20:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grænser for ytringer
Uanset hvor mange mærkelige eksempler Birch kan opfinde, så er det kun mennesker, der har brug for beskyttelse.
Man må selvfølgelig ikke forskelsbehandle mennesker på baggrund af deres race, køn, tro etc. som det præcis er beskrevet i racismeparagraffen, som jeg mener bør bevares.
Men det giver ingen mening at beskytte religioner ligesom i blasfemi-paragraffen. Som nævnt ovenfor er det urimeligt at beskytte religioner imod kritik. De skal kunne kritiseres på lige fod med andre ideologier eller overbevisninger.
Del Link

Forskel på kritik og hån.

Nederby Jessen, publiceret d.08/08 21:41 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grænser for ytringer
Selvfølgelig skal man kunne kritisere religioner. Jeg har eksempelvis ikke noget problem med kritik af kristendommen og jeg finder det helt ok at kritisere islam og andre religioner. Kritik skal der være plads til.

Men der er forskel på kritik og hån. Og jeg synes ikke, man skal håne Gud, Jesus, Helligånden, diverse profeter, herunder profeten Muhammed og derfor finder jeg, at det er ok, at bevare blasfemiloven.

Vær iøvrigt opmærksom på, at der stadig er blasfemiforbud i de fleste EU-lande, herunder Østrig, Finland, Italien, Tyskland, Irland, Holland, Spanien og Storbritannien.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Beskyt levende mennesker

Erik Nielsen, publiceret d.08/08 23:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grænser for ytringer
Nederby Jessen skrev:
... Kritik skal der være plads til.

Men der er forskel på kritik og hån. Og jeg synes ikke, man skal håne Gud, Jesus, Helligånden, diverse profeter, herunder profeten Muhammed ...

Vær iøvrigt opmærksom på, at der stadig er blasfemiforbud i de fleste EU-lande, herunder Østrig, Finland, Italien, Tyskland, Irland, Holland, Spanien og Storbritannien.


Levende mennesker har brug for beskyttelse. Men det er da højst besynderligt, at loven skal beskytte afdøde profeter - især hvis profeten prædikede racisme og kvindeundertrykkelse.
I øvrigt er det ligegyldigt, hvor mange andre lande også tager fejl.
Del Link

Birch: om din mening...

HBP, publiceret d.09/08 17:46 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grænser for ytringer
Birch skrev:
Bevæbnet politi i en dansk kirke! Vist ikke sket i flere hundrede år! Sidst det skete var Danmark næppe et frit, demokratisk land. Og årsagen!
Hjælpeløse mennesker.

Jeg går ud fra du hentyder til Brorsons kirke sagen for 1 år siden? Er din pointe at lovovertrædelser skal ignoreres hvis de foregår i en bygning som en gruppe mennesker har udpeget til at have en bestemt betydning?
Jeg forestår ikke hvorfor du kritiserer de danske myndigheder, istedet for at kritisere de muslimske myndigheder i det land der ville tortere de udviste. Problemet var ikke udvisningen, problemet var at tortur er populært i mange lande som i for høj grad er baseret på religion.

Hvad ville der ske, hvis vi f.eks. påstod, at alle jazz-elskere var pædofile???
Eller alle country-elskere var utro???
Hermed støtter jeg også B. Nederby Jessens indlæg.
Til "Budowski" kan jeg kun sige: Ville du gerne man helt frit kunne genere alle, der f.eks. nød en pilsner over hækken sammen med naboen?
Man kunne f.eks. starte en hetz og påstå, at den slags mennesker alle er alkoholikere, skal behandles og dermed alle er "nasser..." på samfundet, for til sidst at få et forbud mod "bajere over hækkene"??

Her roder du vist rundt i blasfeme-paragraffen og racisme-paragraffen. Budowski udtalte sig imod blasfemi-paragraffen, og du svarer vistnok igen ved at komme med (rimelige) eksempler på hvad racisme-paragraffen skal beskytte imod.

At sige at alle jazz-elskere er pædofile er faktuelt forkert (ligesom Hedegaards ord var det), og er vel injurie.
Del Link

hån af profeter?

HBP, publiceret d.09/08 17:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Grænser for ytringer
Nederby Jessen skrev:
Men der er forskel på kritik og hån. Og jeg synes ikke, man skal håne Gud, Jesus, Helligånden, diverse profeter, herunder profeten Muhammed og derfor finder jeg, at det er ok, at bevare blasfemiloven.

Hvem afgører om en profet eller guddommelighed skal medtages på listen over de som skal beskyttes?
Kan jeg påstå at jeg er en profet, og derigennem opnå en beskyttelse som andre ikke har krav på?

Her er et muligt kompromis-forslag, selvom jeg ikke er vild med det: hvis guden/profetens ord/skrifter/ideer/bud ikke indeholder nogen form for hån af anderledes-tænkende, så skal guden/profeten være beskyttet mod hån. Men det vil jo ihvertfald ikke dække Muhammed eller så mange andre...
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

Bevar paragraffen om blasfemi

Bevar paragraffen om blasfemi

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​