En stædig forsoner

Der er de mennesker, der er overbevist om, at den kristne kirke i alle lande er et stort fællesskab, som vi skal gøre alt for at bevare og udvikle til gavn for hinanden. Sådan et menneske er tidligere sognepræst Johannes Langhoff, der i dag kan fejre sin 90-års fødselsdag som en af de helt store personligheder i dansk og internationalt kirkeliv.

Det kan trækkes hårdt op: Havde det ikke været for Johannes Langhoff, så var der i folkekirken i dag ikke noget mellemkirkeligt råd, og den officielle forbindelse med kirker uden for landets grænser nok minimal. Godt det samme, vil kritikerne sige. Men Johannes Langhoff har om nogen stået fast på sit standpunkt, og i dag har vi Folkekirkens Mellemkirkelige Råd på kirkeskatten.

Johannes Langhoff kom fra Nakskov til København og gik ind i modstandskampen som skribent for det illegale blad Kirkens Front og hjalp jøder med at gå under jorden i landets præstegårde.

Da krigen var forbi, var Johannes Langhoff blandt fortalerne for, at de tyske flygtninge i landet - der var 250.000 af dem - havde krav på kirkens betjening, selvom det ikke overalt var et populært synspunkt. Men det var nødvendigt og tiltrængt, som Johannes Langhoff siger, ligesom de europæiske kirkers forsoning efter fem års krig også var en opgave for den danske kirke.

Johannes Langhoff blev sekretær for Det Økumeniske Fællesråd. Han kom blandt andet til at tjene sine penge som medarbejder ved Kristeligt Dagblad og dækkede for eksempel Kirkernes Verdensråds stiftelse i 1948 og Det Andet Vatinkankoncil 1962-1965. Han var senere i over 20 år medlem af avisens bestyrelse, heraf 12 år som formand.

Som et udslag af forsoningsbestræbelserne var Johannes Langhoff i 1949 med til at stifte Nordisk-Tysk Kirkekonvent, som især var en udstrakt hånd til de indefrosne kirker i DDR. Han var med i lutherske venskabsdelegationer til Østeuropa og i 15 år medlem af centralkomiteen i Kirkernes Verdensråd.

Fra 1952 var Johannes Langhoff sognepræst i Øster-Egesborg, inden han i 1970 kom til Københavns Domkirke, hvor han blandt andet bistod biskoppen med folkekirkens mellemkirkelige relationer. Han blev sekretær for det uofficielle mellemkirkelige råd og var med til at udforme det endelige forslag, som blev vedtaget i Folketinget. Det er først for kort tid siden, at Johannes Langhoff stoppede med at holde fredagsaltergang i domkirken.

vincents@kristeligt-dagblad.dk