Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Eksperter: Racismelov bør lempes til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksperter: Racismelov bør lempes

Jacob Mchangama, chefjurist i den liberale tænketank Cepos (t.v.), og formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard. -- foto: Scanpix.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Racismeparagraffen bør kun kriminalisere særligt grove udtalelser. Det vurderer juridiske eksperter i kølvandet på, at justitsminister Lars Barfoed (K) har annonceret en kritisk gennemgang af paragraffen

Både straffelovens racisme- og blasfemiparagraf bør justeres, så rammerne for ytringsfriheden og den offentlige debat gøres bredere. Det vurderer Jørn Vestergaard. professor i strafferet ved Københavns Universitet, og Jacob Mchangama, chefjurist i den liberale tænketank Cepos, uafhængigt af hinanden.

Sagen er, at justitsminister Lars Barfoed (K) har åbnet for at diskutere ændringer af racismeparagraffen, inden det nye folketingsår begynder i starten af oktober. Justitsministerens begrundelse er, at racismeparagraffen misbruges som et politisk instrument til at holde modstandere nede i den offentlige debat. Blasfemiparagraffen kan ifølge justitsministeren diskuteres i samme anledning.

Racismeparagraffen er i forvejen stærkt omdiskuteret, efter at Statsadvokaten for København forleden rejste tiltale mod formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, for udtalelser om, at muslimer voldtager deres egne børn. Dansk Folkepartis folketingsmedlem Jesper Langballe blev i juni tiltalt for at have støttet Lars Hedegaards udtalelser.

Den vanskelige balancegang ved eventuelle ændringer af racismeparagraffen består i, at paragraffen på den ene side fortsat skal beskytte mindretal og på den anden side sikre ytringsfriheden i højere grad. Men justeringerne er ifølge Jørn Vestergaard både mulige og nødvendige.

Annonce
"Justitsministerens initiativ til at præcisere racismeparagraffen må hilses velkomment. Bestemmelsen skelner ikke tilstrækkelig tydeligt mellem det strafbare og det lovlige. Praksis viser, at der er god grund til at understrege, at der er et hensyn til ytringsfriheden, og at der skal særlig grove forhold til for at udløse strafansvar," siger han og peger på tre konkrete ændringer af racismeparagraffen:

For det første bør en ytring klart overskride grænsen for en saglig diskussion for at udløse straf. For det andet bør normalstraffen være bøde, og kun særlig skrappe omstændigheder bør kunne få straffen til at stige til fængsel. For det tredje bør propagandavirksomhed slettes som en skærpende omstændighed. Derimod skal det være en skærpende omstændighed, hvis udtalelsen har haft et særligt truende eller krænkende indhold og har været egnet til at vække betydelig opsigt i en større kreds af personer.

Ifølge Jacob Mchangama bør racismeparagraffen ideelt set afskaffes helt. Men mindre kan også gøre det.

"Det kriminelle i at forhåne og nedværdige andre kan fjernes fra racismeparagraffen. Det betyder, at paragraffen begrænser sig til trusler, selvom det muligvis stadig vil medføre konflikt med FN's konvention om afskaffelse af al racediskrimination," siger Jacob Mchangama.

Han mener, at blasfemiparagraffen fortjener et særligt kritisk eftersyn. Dels fordi den i hans øjne repræsenterer, hvad han kalder "Europas mørkeste og mest undertrykkende arv." Dels fordi den senest førte til domfældelse i 1946. Straffen lød i øvrigt på seks dagbøder á 10 kroner.

"Hvorfor skal vi have en blasfemiparagraf, der aldrig bliver brugt? Det må være et udtryk for, at både det politiske og juridiske liv mener, at den ikke har et anerkendelsesværdigt formål," siger Jacob Mchangama.

Jørn Vestergaard mener derimod, at blasfemiparagraffen skal bevares:

"Et civiliseret samfund må trække en grænse for, hvad man kan tillade sig i det offentlige rum; men selvfølgelig skal der være højt til loftet!"

beck@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Eksperter: Racisme- paragraffen bør lempes

Annea, publiceret d.06/08 07:42 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Racismelov bør lempes
FN's racekonvention og EUs rammeafgørelse, der gennemføres fra den 28.11.2010, forpligter Danmark til at have lovgivning, der kriminaliserer hadefulde ytringer, der bygger på blandt andet race, etnicitet, religion eller seksualitet. Alle de øvrige EU-lande har lignende love.

Link til "Hvad er Hate Speech/hadefuld tale?": http://www.holocaust.dk/sw564.asp?usepf=true

Venlig hilsen,

anne.eftertanke.dk
Link

Konvention og rammeafgørelse.

Nederby Jessen, publiceret d.06/08 09:21 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Racismelov bør lempes
Tak til Annea for at gøre opmærksom på Fn´s racekonvention og EU´s rammeafgørlese, der forpligter Danmark til at have en lovgivning, der kriminaliserer hadefulde ytringer, der bygger på blandt andet race, etnicitet, religion eller seksualitet. Selvfølgelig skal vi overholde sådanne internationale rammer.

Men ikke kun på grund af de internationale rammer, så sandelig også fordi, de er en vigtig beskyttelse i et demokratisk retssamfund.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokrterne
www.kd.dk/nederby
Link

Blasfemiparagraffen - et levn fra middelalderen

Søren, publiceret d.06/08 12:05 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Racismelov bør lempes
I et frit samfund er det utrolig vigtigt at man kan debattere frit uden nogen kommer efter en fordi man har de forkerte holdninger. Man må kunne sige eller skrive sine holdninger uden censur eller selvsensur.

Specielt blasfemiparagraffen virker som et levn fra den mørke middelalder. Her blev man brændt på bålet som kætter hvis man betvivlede en guddommelig eller kirkelig sandhed. Den har ingen plads i et moderne samfund, og bør afskaffes helt.

Racismeparagraffen er også farlig. Hvem skal sidde og bestemme hvornår man træde over den usynlige grænse. Det er ikke dansk tradition at sætte politiske modstandere i fængsel, blot fordi vi er uenige med dem, ligesom de eksempelvis gør med nazisterne i Tyskland.

Var det Voltaire der sagde, "Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det"?

Naturligvis er der - og skal der - være grænser for hvad man kan tillade sig i det offentlige rum, såsom trusler og personangreb, men her har vi injurielovgivningen og terrorloven.
Link

Eksperter: Racismelov bør lempes

johanneså, publiceret d.06/08 12:44 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Racismelov bør lempes
Nederby Jessen skrev:
Tak til Annea for at gøre opmærksom på Fn´s racekonvention og EU´s rammeafgørlese, der forpligter Danmark til at have en lovgivning, der kriminaliserer hadefulde ytringer, der bygger på blandt andet race, etnicitet, religion eller seksualitet. Selvfølgelig skal vi overholde sådanne internationale rammer.


Men hvad når en religion selv indeholder blasfemiske eller forhånende ytringer ?. Fx. at "jøder og kristne er efterkommere af aber og svin", eller at "vantro skal dræbes hvorend de findes" ?.
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  2. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  3. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  4. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  5. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  6. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​