Det klinger hult, når justitsminister Lars Barfoed (K) og Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, hævder, at straffelovens racismeparagraf i stigende grad bruges som et politisk instrument til at lukke munden på modstandere. Og at racismeparagraffen derfor skal lempes.
Det vurderer Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet. Han forholder sig til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at antallet af anmeldelser for racediskrimination toppede i 2006 med 66 anmeldelser og er faldet til 26 anmeldelser i 2007, 17 anmeldelser i 2008 og 23 anmeldelser i 2009.
"Jeg synes, det er en forvrængning at sige, at man bruger anmeldelser for racistiske ytringer som et politisk instrument. Mit indtryk er, at der over de seneste 10 år er sket en stigning i anmeldelser mod politikere. Men det skal snarere forklares med, at tonen i den politiske debat kolliderer med racismeparagraffen – især hvad angår udlændinge og muslimer," siger Jens Elo Rytter.
Også hans kollega Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, anfægter argumentet fra Lars Barfoed og Morten Messerschmidt i den aktuelle diskussion om en lempelse af racismeparagraffen. Senest sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går i forbindelse med Venstres sommergruppemøde, at han er parat til at diskutere ændringer af racismeparagraffen i løbet af efteråret.
"Det er helt ubegrundet at påstå, at racismeparagraffen bruges til at undertrykke ytringsfriheden eller politiske modstandere med," siger Jørn Vestergaard og fortsætter:
"Praksis viser med stor tydelighed, at anklagemyndigheden er yderst tilbageholdende med at rejse tiltale for overtrædelse af racismeparagraffen, og domstolene strækker sig til det yderste for at undgå krænkelser af ytringsfriheden. Der skal virkelig meget til for domfældelse, for eksempel at man sammenligner bestemte grupper med grove forbrydere, laverestående dyr eller dødelige og ubehagelige sygdomme. Der kan også være tilfælde, hvor man ønsker bestemte grupper udryddet."
Morten Messerschmidt fastholder, at racismeparagraffen bruges i den politiske kamp. Men han forklarer også, at det er hans indtryk og ikke konklusionen på en undersøgelse fra hans side.
"Grunden til, at jeg har den opfattelse, er, at der har været flere sager fremme i medierne end tidligere. Når jeg lige – uden at have fuldstændigt overblik over retspraksis – tænker tilbage, er det klart, at vi har haft Jyllands-Postens Muhammed-sag og en række andre sager. Mens sagerne i 1990?erne ikke – har jeg indtryk af – var lige så meget fremme i medierne," siger Morten Messerschmidt.
Ifølge en opgørelse fra Rigsadvokaten dateret den 30. juli 2010 blev en person i Danmark senest dømt for overtrædelse af racismeparagraffen den 1. juni 2010 ved byretten i Lyngby. Den tiltalte fik 40 dages fængsel for at have råbt "perkerludere" eller "perkerkællinger" til to 14-15-årige piger foran en større gruppe mennesker på Dyrehavsbakken nord for København.