Sikke en overskrift. "Naturfolk håber EU vil stoppe kæmpemøller." Da jeg læste overskriften må jeg spørge mig selv: Er det pygmæer i Congo eller buskmænd i Australien, der pludselig vil gribe ind over for danske vindmøller.

Men nej, når så man går ind i artiklen, så hander det slet ikke om naturfolk, men derimod om Danmarks Naturfredningsforening - og det er da noget helt andet.

Hvor sker det dog ofte, at nutidens journalister kommer galt af sted med misvisende overskrifter. Sikke dog en uorden.

Men lige bortset fra det, så kan man naturligvis diskutere om testvindmøllerne skal være på netop dette sted. Personligt mener jeg, at man i højere grad skal satse på havvindmøller i Danmark, men det er naturligvis vanskeligt i testperioder for nye møller. Men vi skal også passe på, at sådanne forsøg ikke kommer til at gå ud over vigtige naturområder.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

"Naturfolk håber EU vil stoppe kæmpemøller." Da jeg læste overskriften må jeg spørge mig selv: Er det pygmæer i Congo eller buskmænd i Australien, der pludselig vil gribe ind over for danske vindmøller.

Det var vist næsten anden gang i dag du kom galt afsted på grund af en sjusket overskrift fra KD. Denne gang har du dog helt ret - Den store danske definerer ordet naturfolk som " tidligere hyppigt anvendt betegnelse for folkeslag, der ansås for at stå naturen nærmere end såkaldte kulturfolk. "

Hvad angår sagen; det virker næsten håbløst at finde ud af hvor man skal pladsere disse nye energikilder. Er vindmøllerne for tæt på bebyggelse, genererer de mennesker. Er de i naturen, ødelægger de naturlivet. Men alternativerne - olje, kul og atomkraft er man enig om er endnu værre. Men vort energibehov bliver ikke mindre, så man bliver altså nødt til at finde nogle løsninger og indgå nogle kompromiser!

Selvfølgelig skal man finde alternativer til olie, kul og A-kraft i gammeldags forstand.

Vores energibehov stiger - og olie og kul bør afløses af alternative energikilder - og her er vindenergi et vigtigt alternativ. Men som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så bør vi her satse på havvindmøller i et land som Danmark. Derudover skal vi satse mest muligt på andre alternative energikilder. Men de vil - i hvert fald ikke endnu - kunne give os energi nok.

Vindmøller giver kun energi, når det blæser og vi kan endnu ikke gemme og opbevare energi fra de vind-rige perioder til de vind-fattige. Derfor bør vi også satse på andre energikilder. Svenskerne har nu besluttet at bygge nye A-kraftværker - og der er jo ikke tale om de gamlem modeller som Tjernobyl og Barsebäck, det er langt mere sikre A-kraft-værker man bygger i dag.

Alligevel går vi i Kristendemokraterne IKKE ind for A-kraft, men vi foreslår, at man skal rette blikket mod thoriumkraft, som ikke udgør den fare, som A-kraft gør og hvor affaldet kan genbruges. De første thorium-kraftværker er en realitet og flere vil komme til.

Jeg mener, at vi allerede nu skal satse på at bygge thoriumkraftværker i Danmark.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Da Nederby er engageret i Kristeligt Folkepartis energi- og miljøpolitik kunne det være interessant med lidt fakta i denne sag om fremtidens energi:

Hvor findes de Thoriumkraftværker der henvises til. Iflg. en snart 2 år gammel rapport for Norges Stråleværn vurderes det, at tage ca. 30 år før første Thoriumværk er udviklet (se: http://ing.dk/artikel/92171-norges-thorium-atomkraftdroemme-er-bristet). Også fra et sådant værk vil der være radioaktivt atomkraft affald.

Dernæst henviser Nederby også til alternative energikilder udover den sædvanlige med vindkraft. Hvilke alternative energikilder med et rimeligt potentiale har Nederby i tankerne. Lad i den sammenhæng være med at nævne bølgeenergi - det har vi i Danmark arbejdet med i mere end 30 år uden nyttige resultater - kun fiasko efter fiasko - såvel teknologisk som økonomisk.

Hans Otto Kristensen

Til Hans Otto Kristensen. Jeg bliver nødt til lige at rette dig. Kristeligt Folkeparti ændrede for nogle år siden navn til Kristendemokraterne.

Indien har thoriumkraftværker i brug. Yderligere facts om thorium og thoriumkraftværker:

Den gamle teknologi, der ligger bag uranværker som f.eks. Barsebäck er passé. Hvorfor bygge uranværker, når vi før 2030 kan have thoriumværker?

1. Thorium kan ikke nedsmelte kernen som uran teoretisk kan.
2. Thorium indeholder kun 10 % af urans strålingsmængde under drift i værket.
3. Thorium indeholder som affald kun 1 % af urans giftighed.
4. Alene på Grønland er der mere thorium, end der er olie og gas i hele verden.
5. Thorium kan ikke bruges i våbenindustrien til f.eks. a-bomber.
6. Indien har 2 værker, der arbejder med thorium, og får 2 ekstra i 2012 og 2017.
Thoriumværkerne, der opføres i 2025-30 kan antagelig ikke udnytte energien i brændslet fuldt ud, men hvis vi opbevarer affaldet, kan det med stor sandsynlighed udnyttes over 99 % i de værker, vi bygger ca. 20 år senere. I praksis kan affaldet fra disse værker med lethed afgiftes på meget kort tid, da der næsten ingen radioaktivitet er tilbage i brændslet.

Når vi i Kristendemokraterne peger på kernekraft som et nødvendigt alternativ til olie og kul, er det fordi, der næppe vil være nogle danske politikere, der vil lægge navn til at udbygge vindkraften med 800 – 1000 %.

Vores vigtigste alternativ i dag til olie og kul er netop vind, men vindenergien kan ikke opbevares og så har vi et problem, når det ikke blæser.

Jeg giver dig ret i, at det ikke kan nytte noget at nævne bølgeenergi som alternativ. Ikke i dag og måske heller ikke i fremtiden. Det er i hvert fald ikke noget vi kan bruge i energidebatten i dag. Men soleenergi giver os noget. Biodbrændsel giver os lidt. Og mange bække små giver en stor å.

Kernekraft vil under alle omstændigheder blive et must i Danmark og her bør vi satse på thoriumkraftværker.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby