Muslimer verden over er klar til faste

Den muslimske fastemåned indledes tirsdag og onsdag verden over. Her vil op mod halvanden milliard muslimer fejre profeten Muhammed og Koranen.

Ramadanen er den niende måned i den muslimske hijra-kalender, hvor de troende skal afholde sig fra at spise, ryge, drikke eller dyrke sex i dagtimerne.

Kun i de mørke aftentimer er det tilladt med mindre måltider, og det hører sig til at besøge venner og familie.

I Danmark er der op mod 200.000 muslimer, og et flertal af dem vil i større eller mindre grad deltage i fastemåneden.

At deltage i ramadanen er en af de fem søjler i islam. De andre er trosbekendelsen, bøn, almisse og pilgrimsfærd. Ramadanen starter, når den første flig af en nymåne viser sig, og det gør den i morgen eller på onsdag.

Hamid El Mousti, der er muslim og mangeårig byrådspolitiker i København, fortæller, at mange lande bruger deres egen fortolkning af, hvornår fastemåneden starter.

Danske muslimer har valgt at starte, når Saudi-Arabiens religiøse ledere erklærer starten på ramadanen. Og det bliver enten tirsdag eller onsdag.

"Det er noget rod," siger Hamid El Mousti.

Der har tidligere været forsøg blandt danske muslimer på selv at finde og vælge dagen. Men de kunne ikke blive enige. Det ville ellers være let nok, for i Koranen står der, at man med egne øjne skal kunne se nymånen, og det kan man andre steder end fra landjorden, hvis det er overskyet.

"I en moderne verden kan man se det fra en flyvemaskine," mener Mousti.

Der er forskel på, hvor streng fortolkningen af fastemåneden er. I dybt ortodokse lande som Saudi-Arabien, der huser islams to største helligdomme i Mekka og Medina, efterleves det strengt.

Der er ingen garanti for, at det er en fredens måned. Hvert år udfører fundamentalistiske muslimer grove terrorforbrydelser mod andre muslimer i fastemåneden i lande som Irak, Afghanistan og Pakistan. /ritzau/