Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Da USA bandlyste dæmondrikken til din ven.
Da USA bandlyste dæmondrikken
1 / 4
Spiritusforbuddet blev omgået på mange måder, blandt andet skød mange butikker op, der solgte "kosher wine", fordi vin til religiøse formål ikke var forbudt. -- Foto fra bogen.
-
USA's 14 år med spiritusforbud er en bizar og farverig historie fyldt med overraskelser, fortæller den fremtrædende redaktør og forfatter Daniel Okrent, der har skrevet en rost ny bog om forbudstiden
I det nye, tørlagte Amerika vil "tårernes rædselsregimente komme til en afslutning. Slummene vil snart være blot et fjernt minde. Fængslerne vil forvandles til fabrikker, og butikker vil erstatte arresthusene. Mænd vil ranke deres rygge, kvinder vil smile, og børnene vil le. Helvede vil endegyldigt stå til leje".
Sådan lød den fortryllende forudsigelse i gudstjenesten forrettet af den legendariske evangelikale vækkelsesprædikant Billy Sunday den januardag i 1920, da det 18. tillæg til den amerikanske forfatning trådte i kraft, og det blev forbudt at fremstille og sælge øl, vin og spiritus i USA. Menigheden faldt hen i ekstase. Paradis på jord syntes nær.
Men sådan skulle det ikke helt gå. Djævelen i Helvede havde intet at bekymre sig om, viste det sig. USA's 14 år lange forbudstid, der ophørte i slutningen af 1933, var et sandt orgie af druk og lovløshed. Og det var en periode, som for evigt forandrede nationen både politisk og socialt.
Den farverige historie om forbudstiden fortælles nu i en grundig og overordentlig rost ny bog, "Last Call. The Rise and Fall of Prohibition", af den amerikanske redaktør og forfatter Daniel Okrent. Og selvom USA's krig mod spiritus - det såkaldte noble eksperiment - er blandt de mest berømmede begivenheder i nyere amerikansk historie, så er det alligevel en forbløffende ubeskreven tid, siger Okrent, der brugte fem år på sit arbejde med bogen.
Annonce
"Næsten alt overraskede mig. Vi amerikanerne har de her forestillinger om forbudstiden, som stammer fra film og tv, hvor det hele handler om gangstere og smugkroer og jazz og frigjorte flapper-piger i korte kjoler. Og de fleste mennesker i dag tror, at det blot drejede sig om to-tre år. Men alkoholforbuddet stod på i 14 lange år og var en utrolig kompleks periode, der fik store konsekvenser for det amerikanske samfund," forklarer Daniel Okrent, der i USA er bedst kendt som den første læsernes redaktør for avisen The New York Times.
Sådan lød den fortryllende forudsigelse i gudstjenesten forrettet af den legendariske evangelikale vækkelsesprædikant Billy Sunday den januardag i 1920, da det 18. tillæg til den amerikanske forfatning trådte i kraft, og det blev forbudt at fremstille og sælge øl, vin og spiritus i USA. Menigheden faldt hen i ekstase. Paradis på jord syntes nær.
Men sådan skulle det ikke helt gå. Djævelen i Helvede havde intet at bekymre sig om, viste det sig. USA's 14 år lange forbudstid, der ophørte i slutningen af 1933, var et sandt orgie af druk og lovløshed. Og det var en periode, som for evigt forandrede nationen både politisk og socialt.
Den farverige historie om forbudstiden fortælles nu i en grundig og overordentlig rost ny bog, "Last Call. The Rise and Fall of Prohibition", af den amerikanske redaktør og forfatter Daniel Okrent. Og selvom USA's krig mod spiritus - det såkaldte noble eksperiment - er blandt de mest berømmede begivenheder i nyere amerikansk historie, så er det alligevel en forbløffende ubeskreven tid, siger Okrent, der brugte fem år på sit arbejde med bogen.
Han påpeger, at det 18. tillæg til forfatningen, der i 1920 forsøgte at holde amerikanerne ædru ad juridisk vej, var en højst usædvanlig justering af USA?s fornemste lovdokument.
"Det var og er chokerende, at den her ekstremt frihedselskende nation valgte at forbyde retten til et så udbredt og populært nydelsesmiddel. Det er kun én gang tidligere sket, at et forfatningstillæg har indskrænket snarere end stadfæstet amerikanernes personlige frihed, og det var, da Kongressen efter borgerkrigen vedtog det 13. tillæg, som gjorde det forbudt at eje slaver i USA," siger Daniel Okrent.
I "Last Call" beskriver han, hvordan det lykkedes en næsten komisk forskelligartet koalition af interessegrupper anført af The Anti-Saloon League at få det nødvendige flertal i Kongressen og delstaterne til at stille sig bag det 18. forfatningstillæg, der i 1933 blev ophævet med det 21. tillæg.
"Registeret af personer, der udgjorde afholdsbevægelsen, er forbløffende. Der var utopiske socialister, metodistbiskopper, hvide racister, progressive reformatorer, moralister, antisemitter, snerpede sydstatsfruer og kvindesagsforkæmpere. Det er meget forvirrende. De havde intet til fælles ud over modstanden mod spiritus," konstaterer Daniel Okrent.
I koalitionen var eksempelvis ekstremistiske højrefløjsgrupper såsom Ku Klux Klan, der mente, at et forbud mod "nigger gin" ville dæmpe de undertrykte sortes oprørstrang, og der var yderligtgående venstrefløjsgrupper, der betragtede druk som en hindring for den arbejdende underklasses oprejsning. Spiritusforbuddet fandt også mange støtter blandt hvide protestanter på landet, som forbandt drikkeri med de "smudsige og behårede" nye jødiske og katolske indvandrere i de moralsk fordækte storbyer. Det hjalp ikke på sagen, at tyskere kontrollerede ølindustrien i en tid, hvor Første Verdenskrig stadig trak sine spor.
Og så var der kvindebevægelsen, som søsatte de første græsrodskampagner for afholdenhed, og som Daniel Okrent betegner som afholdsbevægelsens "søster". Blandt bogens historiske anekdoter er beretningen om en gruppe husmødre i en lille by i Ohio, der knælede i bøn foran hvert af de lokale værtshuse og nægtede at flytte sig, førend ejerne gik med til at dreje nøglen om. Deres succesrige oprør fra neden spredte sig til andre steder i landet. Senere blev en mandhaftig kvinde ved navn Carry Nation bevægelsens frontfigur, da hun som en anden retskaffen hævner rejste rundt i landet og smadrede beværtninger med en håndøkse.
"Feministerne anså alkohol som roden til mænds undertrykkelse af kvinder. Og de sociale omstændigheder forbundet med druk var vitterligt grufulde. Kvinder havde ingen rettigheder og ingen beskyttelse mod voldelige, uansvarlige, drikfældige mænd, der mishandlede dem og deres børn og drak husholdningskassen bort," bemærker Daniel Okrent.
Han understreger samtidig, at tidligere tiders amerikanske alkoholkultur var betydeligt mere umådeholden, end den er i dag. I løbet af det 19. århundrede steg spiritusindtagelsen i USA dramatisk, da nye immigranter fra Europa oversvømmede de større byer. I 1850 drak amerikanerne 136 millioner liter alkohol om året, og i 1890 var tallet eksploderet til 3237 millioner liter.
"Det var ganske grufuldt, så meget nationen drak. USA svømmede i alkohol," konstaterer Daniel Okrent.
Og nationen drak videre under forbudstiden. Smugkroer havde kronede dage, især i storbyerne, hvor myndighederne manglede både viljen og ressourcerne til at håndhæve reglerne, og huller i lovgivningen sikrede, at få amerikanere tørstede. Altervin var stadig tilladt, og falske præster førte deres "menigheder" an i aldeles uhellige drukorgier. Der gjaldt særlige undtagelser for landmænd, der gærede deres egen "frugtsaft". Læger, tandlæger og endda dyrlæger havde lov til at udskrive recepter på stærkt alkoholiske "medicinske" remedier.
Og Amerika blev for evigt forandret.
"Modsat i de mandsdominerede værtshuse blandede mænd og kvinder sig i smugkroerne. Det blev acceptabelt for kvinder at drikke offentligt, og der kom musik, dans og cabaret ind i natklubberne. Sociale normer ændrede sig," forklarer Daniel Okrent.
For kriminelle var forbudstiden som sendt fra himlen. Gangstere fik fra den ene dag til den anden et af landets mest lukrative markeder foræret og tjente milliarder af dollar på at bringe sprutten til amerikanerne ved hjælp af en armada af dampskibe, godsvogne og endda undervandsbåde.
De enorme summer, som statskassen gik glip af, førte da også til ophævelsen af forbuddet i 1933, hvor aktiemarkedets sammenbrud førte til en massiv krise i USA, og regeringen havde hårdt brug for momsindtægter fra spiritussalg. Og modsat afholdsbevægelsens forudsigelser udløste det ikke en gigantisk national druktur. Alkoholforbruget faldt både under og efter forbudstiden, og amerikanerne drikker langt mindre i dag, end de gjorde i begyndelsen af det 20. århundrede.
"Forbudstiden var i næsten alle henseender en enorm fiasko. Den ansporede til kriminalitet og korruption, institutionaliserede hykleri og berøvede staten for indtægter. Og det bizarre er, at det blev vanskeligere - ikke nemmere - at få en sjus, da den sluttede. Lovliggørelsen førte til en masse regler. Pludselig skulle du være 21 år for at købe en øl, og beværtninger måtte ikke placeres nær skoler og kirker og var modsat de døgnåbne smugkroer tvunget til at holde lukket om søndagen," forklarer Daniel Okrent.
Og nutidens USA kan tage ved lære af erfaringerne fra forbudstiden, siger forfatteren, der drager paralleller til den moderne krig mod rusmidler.
"Jeg er blevet overbevist om, at forbuddet mod marihuana har en lige så negativ effekt, som spiritusforbuddet havde. Der bliver tjent enorme, ubeskattede summer på ulovlig handel, og den manglende regulering er skadelig. Enhver 15-årig i dette land kan skaffe sig en joint med en opringning eller to, og de fleste delstater har ingen love mod eksempelvis at føre bil, når man er skæv," siger Daniel Okrent.
Han påpeger, at USA lige nu oplever den værste økonomiske krise siden den, der i 1930'erne førte til en ophævelse af spiritusforbuddet. Flere meningsdannere - heriblandt Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger - er da også begyndt at fremhæve beskatning af lovlig marihuana som en potentiel gylden indtægtskilde for de slunkne offentlige kasser.
"Det er da tankevækkende," siger Daniel Okrent.
nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Daniel Okrent: Last Call. The Rise and Fall of Prohibition. Scribner. 468 sider. 30 dollar.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
