Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Forskning viser, at bøn kan lindre smerter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskning viser, at bøn kan lindre smerter

En bøn om dagen holder lægen væk, viser ny forskning.

- Foto: Stock.xchng.

Emneord for denne artikel

bøn | forskning | helbred | forbn | hndsplggelse
flexblock
6 debatindlæg Hold mig opdateret

Bøn og håndspålæggelse fra andre troende kan både lindre smerter og skabe positive forventninger, viser ny forskning. Troen udløser en slags placeboeffekt

En bøn om dagen kan holde lægen væk.

Det er ikke længere kun noget, inderligt troende mennesker mener. Ny forskning dokumenterer, at både bøn og forbøn i mange situationer har en helbredende og smertelindrende effekt.

Stud.mag. ved Afdeling for Religionsvidenskab, Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet Ella Paldam har samlet den hidtil største database med 800 beretninger om helbredelser i karismatiske kirker i Danmark. Hendes forskning viser, at forbøn kan have samme positive virkning som visse former for alternativ behandling.

"Bøn kan helbrede, hvis man tror nok på det. Det samme kan man sige om forskellige former for alternativ behandling som zoneterapi eller kiropraktik. Meget tyder på, at troen på og forventningen til, at behandlingen virker, kan give et positivt resultat," siger Ella Paldam.

Annonce
Uffe Schjødt, postdoc ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet mener ligeledes, at bøn kan lindre smerter.

"Der er ingen tvivl om, at tro kan have positive effekter på mange forskellige lidelser. Generelt ved vi, at patientens tro på, at en behandlingsform virker, kan være positivt medvirkende til behandlingens effekt. Denne effekt minder om den såkaldte placeboeffekt, som virker bredt på de fleste lidelser, men som primært hjælper på psykosomatiske lidelser som smerte og velbefindende. Sådanne effekter findes sandsynligvis både i religiøse, alternative og konventionelle behandlingsformer," siger Uffe Schjødt.

Ella Paldam siger, at forbønnen er mest effektiv i de tilfælde, hvor den er forbundet med en kropslig oplevelse.

"Kropslige oplevelser under forbønnen indgår i en slags positivt forstærkende cirkel, som øger modtagerens forventninger under bønnen. For eksempel kan en håndspålæggelse i en kristen forbøn være med til at øge virkningen," forklarer Ella Paldam.

Uffe Schjødt er kendt for sine hjerneskanningsforsøg med unge kristne fra Indre Mission. Forskningen dokumenterer, at det giver positive udslag, når de unge for eksempel beder fadervor.

"Bønnerne aktiverer et område, som normalt er forbundet med forventningen om en belønning, hvilket tyder på, at de kristne motiveres af forventningen om, at noget godt skal komme ud af bønnen. Vi så i et andet forsøg, at unge kristne, som modtager bøn fra en karismatisk helbreder, faktisk nedregulerer aktiviteten i områder, som har at gøre med kritisk opmærksomhed," siger Uffe Schjødt.

Selvom bøn kan lindre smerter, må man ikke opfatte det som en ny mirakelkur. Det mener ph.d-studerende ved Aarhus Universitet Else-Marie Jegindø, der forsker i smertehåndtering hos religiøse versus ikke-troende mennesker.

"Forsøgene viser, at bøn kan virke smertelindrende. Men det er vigtigt at få med, at det kun er for meget dedikerede mennesker, som i forvejen har erfaring med at bruge bøn som en coping-strategi (en måde at klare udfordringer på, red.), og som har erfaringer med, at bøn kan hjælpe dem, når de har det svært. Det vil derfor være forkert at sige, at bøn i sig selv lindrer smerte hos alle mennesker. Når ikke-religiøse deltagere siger den samme bøn, oplever de ikke nogen smertelindring," understreger hun.

Hun er derfor meget kritisk over for at se bøn som et decideret behandlingsmiddel til folk, som ikke har den store religiøse erfaring.

"Mange syge kan blive forført til at famle efter håb på steder, hvor der ikke er belæg for det," advarer Else-Marie Jegindø.

schelde@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

TO MULIGHEDER

snedsted, publiceret d.10/08 15:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forskning viser, at bøn kan lindre smerter
Det er interessant, at der nu kan fremlægges evidens for bønnens virkning på smerter m.v.
Det er ikke overraskende for mig. Jeg har selv oplevet at have fået det bedre efter at have bedt.
Hvorfor der er en virkning af bønnen, er måske ikke så interessant endda. Der er jo i hvert fald to forklaringer.
Virkningen kan være et resultat af en selvsuggesion, - altså en bekræftelse på, at troen kan flytte bjerge.
Men når jeg beder i en kritisk situation og får det bedre, er jeg overbevist om, at det ganske enkelt skyldes, at bønnen bliver hørt.
Kristus sagde jo, at "hvad du beder om i mit navn....."

Jeg er også overbevist om, at dette, at andre har bedt for mig, fører til lindring af lidelse, især psykisk.

Men uanset, hvor meget man tror på bønhørelsen, skal man nok passe på ikke samtidig at bortdømme lægehjælp. Lægekunst og tro er ikke modsætninger.

Da en af mine nære venner skulle gennemgå en livsfarlig operation, bad jeg Gud føre den dygtige læges hånd, så min ven kunne overleve operationen.
Bøn og lægekunst kan udmærket gå hånd i hånd.
Del Link

Forskning viser, at bøn kan lindre smerter

Nederby Jessen, publiceret d.10/08 15:48 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forskning viser, at bøn kan lindre smerter
"Bøn og lægekunst kan udmærket gå hånd i hånd," skriver Snedsted - og hvor er jeg dog enig.

Det nytter at bede for syge. I flere tilfælde har jeg også oplevet, at mennesker bliver mirakuløst helbredt ved bøn - også i situationer, hvor læger har sagt, at helbredelse ikke ville være mulig.

Men der er også eksempler på, at mennesker ikke bliver raske. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men når Gud har opfordret til, at vi beder for syge, så tager jeg gerne opfordringen op.

Det betyder ikke, at man skal se stor på, hvad læger kan. Lægerne er redskaber til helbredelse - og dem skal vi da bruge. Men det ene udelukker ikke det andet.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Forskning viser, at bøn kan lindre smerter

bauer, publiceret d.10/08 16:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forskning viser, at bøn kan lindre smerter
Hendes forskning viser, at forbøn kan have samme positive virkning som visse former for alternativ behandling.

Hallelulia det virker ligesågodt som andre ting som heller ikke virker.
Det kristne samfund kan ikke løsrive sig fra at tro på hvad som helst.
Del Link

Forskning viser, at bøn kan lindre smerter

Tænk nu efter, publiceret d.10/08 22:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forskning viser, at bøn kan lindre smerter
Bøn kan helbrede


Det ved vi godt,


Bare læs Bibelen med en positiv instilling, så står det hele skrevet der.
Og det endda længe før forskning blev et begreb.

Og selvfølgeligt det,

fordi Gud er eksperten og igangsætteren af al ting

Vi ved det også fordi, vi selv hart konstateret det, og det er vi ikke alene om at vide (der siges at være over 500000 personligt troende kristne på verden plan)

Men det er vel at mærke bøn til det rette sted, og ud af det rette ståsted

Stedet er Jesus

I Bibelen står der: at i skal lægge hænderne på de syge og de skal blive raske

(men troen skal være fast forankret)



Der er allerede nævnt så mange helbredelser her ivores hverdag, der er skrevet tykke bøger om det.
Det er i den grad bevidnet om noget er det.
Der er videoer, der viser det miraklerne lige for øjnene af os

Det går langt videre end hvad der kan tilskrives plasebo effekt,
Da der er mange tilfælde af døde, der er blevet levende, døve der intet kan høre. De kan jo ikke tilskrives en plasebo effekt, eftersom de intet kan høre.

NB
Se nu er der flere der løber skrigende bort, det kan vi ikke tro på, vil de sige, altså hvis det var rigtigt så...............

Undskyld men det kender vi, sådan reagerer mange mennesker, det sidder i rygraden. vi havde det selv sådan engang, det var så også selv samme årsag, der holdet det borte fra os. Altså mistro udvirker afstand til Gud, døren er lukket til Gud, intet fra Gud ses eller høres, Gud [b ser ud til at være sten død
men det er en selv skabt illusion, udvirket af holdningen-mistro

I tro eller mistro, det bygger mere af verden end mange tror,
der er ikke det, der ikke bygger på tro, når man nærlæser livets vilkår.

I tro er der en mægtig virkende kraft

Og det til trods for at vi er nogle der ved at det er sket, og vi har tillid til både Gud og ærlige mennesker.


Jeg yder den service, at levere lidt bibelcitat angående tro:
3Idet vi tror på Gud, forstår vi, at universet blev skabt på hans befaling; at det synlige blev til af det usynlige.
4Idet Abel troede Gud, adlød han ham og bragte ham et offer, der var bedre end Kains. Derfor erklærede Gud Abel retfærdig ved at tage imod hans gaver. Abel selv er død, men hans tro er et vidnesbyrd for os endnu den dag i dag.
5Enok troede Gud. Derfor tog Gud ham op til Himlen, uden at han døde. Ingen kunne finde ham, for Gud havde taget ham til sig. Inden dette skete, havde Gud sagt, at han glædede sig over Enok. 6Og det er kun, hvis man tror, at Gud kan glæde sig over en; for den, der vil komme til ham, må tro, at han er til, og at han belønner dem, der virkelig søger ham.

det var fra Hebræerbrevet 11, der står meget mere af gode sager om tro i det kapitel

Og jeg tager også lige denne med, for lige nu er det aktuelt med det mulige fund af Noahs ark (en større trækonstruktion er fundet)

7Noa troede Gud. Da Gud advarede ham mod syndfloden, der skulle komme, troede han på det, selv om der ikke var noget, der tydede på, at der ville komme en oversvømmelse. Han adlød Gud, og i ærefrygt for ham byggede han en ark for at frelse sin familie. Ved sin tro bragte Noa dom over en vantro menneskehed og blev arving til den retfærdighed, troen give

Det stod også i Hebræer brevet 11

Vi kan kun varmt anbefale at læse i Bibelen,
Bibelen kan bringe dig til Gud, og det vil ingen fortryde, der findes intet bedre og mere relevant for os mennesker.
Vi blev skabt fordi Gud ønsker fællesskab med os, ikke af nogen anden grund.

Hvor nemt kan det være?
Nej det lyder måske for flot sagt,
men så alligevel, det koster intet at komme til Gud, og samtidig koster det alt.
Umiddelbart lyder det selvmodsigende, men det er det alligevel ikke,
det med at det koster alt, det betyder, at man skal være parat til at overgive hele sit liv til Gud/Jesus, man kan ikke være halvhjertet, man må også give noget dybere af sit sind. Idet Gud kun bevæges af helhjertede mennesker, Gud er selv helhjertet. Han gav Jesus for dig på Golgata, hans blod blev udgydt af ren kærlighed til dig.
hvad kan du give til Gud?
Del Link

Der er forskel på hvad man forsker efter

ChristianF, publiceret d.10/08 23:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forskning viser, at bøn kan lindre smerter
Tænk nu efter skrev:
Bøn kan helbrede

Det ved vi godt,

Bare læs Bibelen med en positiv instilling, så står det hele skrevet der.
Og det endda længe før forskning blev et begreb.
Hej "Tænk nu Efter"

Har du læst artiklen eller kun overskriften på den? Hvis du har læst artiklen, så vil du vide, at den handler om en slags placebo-effekt ved bøn hos mennesker, der har været religiøse i ret lang tid. En art placebo-effekt af samme størrelse som den der kan ses ved nogle alternative behandlinger.

Hvis du så får en bønhørelse oveni, så er det ren og skær bonus :-) Ifølge artiklen her, så har det intet med dette forskningsprojekt at gøre. De har simpelthen ikke kigget efter det.

Der er en række forskningsprojekter, hvori man har forsøgt at finde ud af om bøn virker ud over placebo-effekten, men det er ikke det man har undersøgt eller ledt efter i dette projekt.

Mvh ChristianF
Del Link

Gud som placebo

Asbjørn Asmussen, publiceret d.12/08 13:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forskning viser, at bøn kan lindre smerter
Et eller andet sted er det jo godt nok at få dokumenteret, at religiøse følelser påvirker vores oplevelser af fx smerte. Men jeg tvivler på, at det kan komme bag på ret mange, at der er sammenhæng mellem vores psykiske og fysiske velvære. At når vi føler os trygge og afklarede, så har kroppen mere overskud til at bearbejde fx smerte. For det er jo grundlæggende blot det forskningen kan udtale sig om. Placeboeffekt kaldes det også. Dette at troen på og forventningen om, at noget hjælper i sig selv har en beroligende og dermed lindrende effekt. Fint nok. Det gælder givetvis både kristne, hinduer, åndemanere og kinesiologer. Og ateister.

Det er fint, at vores sind og vores krop arbejder sammen på den måde. Og det kan bruges til meget godt. Men hvad med Gud selv? Griber han ind på tværs af de livslove han selv har skabt og helbreder os fra sygdomme og lidelser? Svarer han på vores bønner og ændrer verdens gang fordi vi beder ham om det? Se, det er jo det virkelig interessante spørgsmål. For gør han det, så er mine bønner pludselig ikke længere blot en meditation, men en personlig henvendelse til den almægtige Gud om at gribe ind og ændre mit liv.

Læs hele min kommentar her:
http://jesusnet.dk/art/?vis=1355
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​