Café Dag H på Østerbro i København er blandt de caféer, der har en klar børne- politik. --
- Leif Tuxen.
Louise Graa Christensen |
11. august 2010
Det bliver stadig mere almindeligt, at der stilles særlige krav til børnefamilier i det offentlige rum. Det risikerer at skabe et mere opdelt samfund, mener eksperter
På den københavnske café Dag H på Østerbro er børn ikke forment adgang, men der er en klar børnepolitik. Et skilt på døren oplyser blandt andet, at barne- og klapvogne ikke må tages med indenfor. Man skal vise hensyn og tænke på, at gråd og larm kan være til gene for de øvrige gæster. Og så henvises nybagte mødre til at benytte ammebænken i kælderen.
I dag er sådanne særlige krav til børnefamilierne eller påbud om helt børnefri zoner stadig mere almindelige. Og det er især en konsekvens af, at to stærke tendenser i tiden er stødt sammen, mener flere eksperter. Nemlig tendensen til, at børn i dag ofte bliver projektbørn, som får rigtig meget opmærksomhed og derfor også kræver rigtig meget plads. Og tendensen til, at flere har behov for selv at kunne styre deres liv og omgivelser.
Emilia van Hauen er sociolog og ekspert i moderne livsformer. Hun forklarer udviklingen således:
"Børnefrie rejser og restauranter er en naturlig udløber af et individfokus, hvor vi ser en stigning i oplevelser, der er skræddersyede til den enkelte. Desuden er det et udtryk for, at flere og flere mennesker tager magten over deres eget liv og erkender, at de har brug for uforstyrret alenetid."
For børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der har arbejdet med rådgivning af børn og familier gennem 35 år, er udviklingen også udtryk for, at de frirum uden børn, der tidligere var mange af, ikke kan tages for givet i dag. At det er blevet et problem, er dog ikke kun forældrenes ansvar, mener hun:
"Egentlig er det lidt trist, at børnene ikke kan være en del af de voksnes fællesskab. Mange af dem har simpelthen ikke lært de sociale færdselsregler. Men jeg synes samtidig, vi generelt er blevet mindre tålmodige, når det kommer til børns færden i det offentlige rum."
Om man tilhører gruppen, der tager sine små børn med på café, eller den del af befolkningen, der insisterer på at spise i fred og ro, afhænger gerne af, hvilken generation man kommer fra.
Forældre og bedsteforældre har for eksempel ofte forskellige interesser. For bedsteforældrene ønsker ikke nødvendigvis, at børnene skal fylde hele deres liv, forklarer Karen Sjørup, lektor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Bedsteforældrene har nemlig selv haft børn hele livet, og nu ønsker de at forkæle sig selv lidt.
"I dag vil en bedstemor måske gerne kunne spise på restaurant i fred for andres børn eller ud at rejse for sig selv. Hun har flere penge mellem hænderne og masser af valgmuligheder. Denne generation lever et andet liv end tidligere og har i dag mere brug for bare at være sig selv. Risikoen er, at der med tiden sker en adskillelse mellem generationerne på grund af børnebørnene" forklarer Karen Sjørup.
Den opdeling ser Margrethe Brun Hansen også en fare for. Hun frygter, at der opstår et ghettosamfund, og det er trist.
"I stedet for at skilte med børnefrie zoner kunne man måske gøre den enkelte familie opmærksom på det, hvis deres børn er til gene, for vi må lære hinanden at have det godt sammen," siger hun.
I Foreningen Forældre og Fødsel mener man på den ene side, det kan være nødvendigt med skiltning, for at forældrene og især ammende mødre ikke skal få en ubehagelig oplevelse, hvis de bliver bedt om at få deres børn til at dæmpe sig. På den anden side er det en farlig glidebane, siger formanden, Maria Lisette Jacobsen:
"Det er ærgerligt, at samfundet er blevet sådan, at man ikke gider at se på naboens børn. I øjeblikket er det os selv, der kommer først, og der er ikke megen tolerance til overs for grædende babyer. Hvis små børn ikke må være på caféerne, hvad så med dem, der ikke har pænt nok tøj på? Hvor stramme skal reglerne være for, hvilke omgivelser vi vil tolerere?"
Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen forventer dog ikke, at der vil vokse børnefrie områder frem overalt.
"Det her er et fænomen, der altid har eksisteret. Det nye er, at der nu bliver sat skilte op, og at man italesætter problemet med støjende børn. Derfor bliver det i fremtiden muligvis endnu mere markant, hvor børn er velkomme, og hvor de er uønskede," siger hun.
graa@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad