11. august 2010
Både præster, menighed og menighedsråd skal tænke over, at børn også skal have en plads i folkekirken, lyder det fra tidligere kirkeminister Tove Fergo
Tidligere kirkeminister og nuværende sognepræst i Simon Peters kirke på Amager, Tove Fergo, oplever, at mange af de traditionelle kirkegængere ikke bryder sig om larmende børn i kirken.
"De ville aldrig sige, at børn ikke skal være i kirken, men opfattelsen er, at de skal ses, men ikke høres," siger hun.
Kristeligt Dagblad har netop beskrevet, hvordan danskernes ønske om børnefrie områder er stigende, og det har fået Tove Fergo til at reagere. Hun mener selv, at det er vigtigt, at evangeliet også bliver forkyndt for de små kirkegængere, og derfor har hun indført en speciel ”mini-prædiken” inden den egentlige prædiken, når der er barnedåb i kirken.
Her kalder hun børnene op til sig og forkynder dagens tekst i en børne-venlig form. Derefter aktiverer hun dem ved at bede dem om at tegne en tegning, som de efterfølgende skal forære til dåbsbarnet. Og som regel er resultatet en langt mere rolig gudstjeneste. Men hun hører røster i menigheden om, at hun tager for meget hensyn, når hun vælger at gøre det sådan.
LÆS OGSÅ: Flere efterspørger børnefri områder
”Den almindelige prædiken er ikke en tale til børnene, og de bliver urolige, hvilket bryder koncentrationen. Men min holdning er, at børnene også er en del af menigheden. Jeg oplever børn som søgende, og de kommer som gæster til en dåb med store stjerneøjne. Jeg møder børnene, og de er spændte og glæder sig, de er klædt fint på, og man kan mærke, at det er stor oplevelse for dem,” siger hun og fortsætter:
”I begyndelsen er det dejligt og spændende at være i det store fine rum, men efter et lille stykke tid, begynder de at kede sig. Vi voksne har en tidsfornemmelse, fordi vi har lært det, men børnene ved ikke, hvor længe de skal være der”.
Men selvom børnene ikke altid sidder bænket i tavshed, oplever Tove Fergo, at de søger svar på de samme spørgsmål som de voksne:
”De spørger, hvem er Gud? Hvor er han? Elsker Gud mig, selvom jeg har gjort noget galt? Nu hvor oldemor er død, kommer hun så op til Gud i himmelen? Og derfor må de under ingen omstændigheder være på tålt ophold i kirken. Helt små børn, som endnu ikke er begyndt at stille spørgsmål til tilværelsen skal også have en plads, for den særlige stemning, der er i en kirke, som ikke kan defineres med ord, men opleves, påvirker de små børn og sår nogle frø i deres sind”, siger hun.
”Mange præster vil måske sige, at de allerede gør en indsats ved for eksempel at sætte kurve med legetøj i et hjørne, men i den sammenhæng får de jo ikke noget at vide om Gud. Jeg ønsker at give dem kendskab til Gud og fortælle dem, at de også er vigtige for Gud. De skal opleve en gudstjeneste som noget, der også er relevant for dem” siger hun.
Og Tove Fergo har helt konkrete forslag til, hvad folkekirken kan gøre for at gøre kirken mere børnevenlig:
”Hvis en familie prøver at finde en kirke, hvor der er børnegudstjeneste, kan det være rigtig svært. Hvis man for eksempel søger efter det på nettet, er mange af internetsiderne gamle, og det er uoverskueligt. Derfor synes jeg, at man i folkekirken skulle sætte sig ned og lave en hjemmeside, hvor der er en opdateret oversigt over børnegudstjenester, børnevenlige gudstjenester, babysalmesang og så videre.Desuden kunne man lave en arbejdsgruppe, som udformede et idekatalog til, hvordan man kan forkynde evangeliet på en børnevenlig måde,” siger hun.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad