Man kan ikke påstå, at interessen for at møde opfordringen til debat er overstrømmende. Måske hæmmer det interessen, når indlederen står for en dansk-palæstinensisk forening, fordi man så måske forventer spin og fordrejninger snarere end argumenter.
Andre har dog udtrykt lignende synspunkter. Og de imødegås næsten altid med FORDØMMELSER snarere end argumenter. F.eks. at man har mødt lignende synspunkt hos person B, og denne er en kendt galning og fanatiker. Måske er der en art psykologisk lås involveret. For det gode synspunkt imod de nærmest produktionstilrettelagte aflivninger af jøder hos nazisterne skal ligesom fastholdes ubetinget, sådan at det skal forstærkes og fastholdes at jøder pludselig også er automatisk gode eller bedre mennesker. Har ret til egen stat, og så også meget mere land efter deres egen sikkerhedsbedømmelse, hvis de kan påstå at se mulige fjender.
Her er en fra John Pilger: "palæstinas ret til at eksistere blev ophævet for 61 år siden", mens der kun gentages "Israels ret til at eksistere". http://www.antiwar.com/pilger/?articleid=14015
Daniel Barenboim har samlet palæstinensiske og israelske musikere i et orkester, og det viser sig, de også godt kan tale sammen, og lære af hinanden, omend det er vanskeligt at få begyndt. Han selv optræder i en samtalebog sammen med Edward Said, en palæstinensisk tænker. Han har opført koncert i Ramallah - findes på video. "Samtale er begyndelsen", er titlen på en samtale mellem de to på videoen - udover koncerten.








































