Nyt digitalt bibliotek skal få flere til at læse

Udviklingen i resten af samfundet skulle dog komme til at overhale bibliotekerne indenom. På få år fik de fleste børn og unge adgang til en computer derhjemme, så hvorfor skulle de gå på biblioteket? Vi var nødt til at genopfinde os selv igen, forklarer Jens Thorhauge:

"Det hele begyndte med Kulturvaneundersøgelsen i 2005. Da jeg læste den, blinkede alle røde lamper især ud for ét tal: Den gruppe af unge, der brugte biblioteket allermest, altså flere gange om ugen, var faldet dramatisk fra 1999 til 2005. Den tidlige indførelse af computere på bibliotekerne var ikke længere en fordel, og derfor blev jeg formand for et udvalg, der skulle finde på noget nyt. Vores rapport havde 10 anbefalinger, hvoraf de vigtigste var, at børn og unge skulle inddrages og aktiveres mere på bibliotekerne. Og det skulle ske med leg. Problemet var og er, at børnelivet har ændret sig, så legen ikke læres derhjemme med forældrene længere. Den læres kun med jævnaldrende på institutionerne, og så duer det ikke, at det kun er bibliotekarer, der står bag bibliotekernes hjemmeside. Vi var nødt til at møde de unge på deres egen hjemmebane. Og så kontaktede vi Anders Morgenthaler."

Morgenthaler er kendt for at lave populært børne- og ungdomsfjernsyn og for at have opbygget et tegneserieunivers, der favner bredt. Han blev det kreative hoved bag Palles Gavebord (hvis navn i øvrigt er opstået, fordi bibliotekets virtuelle ejer hedder Palle, og fordi alting er gratis), og sammen med en række fageksperter har han udviklet en ny form for biblioteksverden, hvor adgangen til musik, film og bøger er nemmere end før, og hvor rummet omkring bøgerne samtidig er mere inspirerende. Som en del af nytænkningen er der også skabt et tæt samarbejde med Danmarks Radios Børnefjernsynskanal Ramasjang. Idéen er, at man kan blive inspireret på fjernsynet, udforske emnet på hjemmesiden og opleve det i virkeligheden på biblioteket. Et samarbejde, man i øvrigt nu forsøger også at få i gang på voksenområdet.

Uanset hvor indbydende det lyder, melder et spørgsmål sig uværgerligt: Går der ikke noget tabt, når børn og unge ikke automatisk stifter bekendtskab med de fysiske bøger og den inspiration, de giver?

"Jo, det gør der," svarer Jens Thorhauge.

"Jeg er selv magister i litteraturhistorie, så bøger er en integreret del af min hverdag, og de har en særlig ånd, der sætter sig i én. Noget andet, der går tabt, er, at det er sværere at præsentere et land, en historisk periode eller andet på en indbydende måde uden fysiske bøger. Men man skal huske på, at lige så stor inspiration bøger er for nogle børn, lige så tyk en mur er de for andre. Bøger kan også repræsentere alt det, børn ikke kan og ikke forstår. Med et digitalt bibliotek giver vi dem et univers, de kender, hvor tilgangen til bøgerne er en anden, og det kan åbne nye muligheder."

Forskning har vist, at det tidsrum, unge kan koncentrere sig i, falder drastisk, når de skal læse på en computer. Kan det ikke blive et problem?

"Jo, det kan man sagtens forestille sig. Vi står med et gedigent læseproblem i Danmark, hvor 20 procent aldrig lærer at læse ordentligt, og det er min påstand, at de mange skærmmedier og deres stigende rolle er med til at nedsætte den læseevne. Derfor kan den udvikling, vi er i gang med, risikere at virke undergravende for det, der egentlig er formålet, nemlig at få flere til at læse bedre. Alt er ikke helt lyserødt. Derfor prøver vi at imødekomme problemet med et program kaldet Bogstart. Det er kopieret fra England, hvor det har kørt i 15 år, og det består i, at professionelle opsøger børn i udsatte boligområder med en boggave allerede i et-års-alderen. Det samme sker, når børnene fylder to, og som treårig kan de selv hente en boggave på biblioteket. Når de kommer i børnehave, får de en fjerde boggave, og det virker. Flere læser, og det fremmer læseevnen."

Hvad så når de bliver 4-5 år og får at vide: Du skulle hellere gå ind på Palles Gavebod end at læse bøger?

"Bogstart har forhåbentlig den effekt, at brugen af bøger modvirker koncentrationstabet. Samtidig kan projektet sætte nogle bogtraditioner i gang, så den fysiske bog bevarer sin værdi."

Er Palles Gavebod et forvarsel om en generelt ændret brug af bogen – og måske den fysiske bogs endeligt?

"Konsekvenserne af at gå digitalt har været en stor international debat i biblioteksverdenen i mange år. Kritikerne spørger: Hvad skal vi så med de fysiske biblioteker? Og hvad skal vi med bøgerne? Men man skal huske på, at bøger er sejlivede og nok skal overleve. Det samme gælder bibliotekerne. Tallene fortæller, at stadig flere bruger dem, men færre låner noget. Brugen af dem forandrer sig, og de er i højere grad ved at blive kulturhuse, hvor folk eksempelvis deltager i forfatterarrangementer, kurser, læseklubber eller kommer for at læse aviser. Sidste år havde bibliotekerne 36,5 millioner besøgende. Det er fire gange så mange som museerne, så tiltrækningskraften er der. Det er bare af andre grunde, og det må vi selvfølgelig imødegå."

henriksen@kristeligt-dagblad.dk